Faren for, at USA ville rette et militært angreb mod Iran og voldsomt eskalere konflikten mellem de to lande efter Irans nedskydning af en amerikansk drone over Hormuzstrædet, er umiddelbart mindsket.. Med sin beslutning i 11. time om at afblæse et planlagt gengældelsesangreb og i stedet bekendtgøre nye sanktioner mod Iran i dag køber præsident Donald Trump sig tid til at forsøge at få styret i Teheran til at makke ret uden missiler. Foruden sanktioner vil Trump- regeringen ifølge flere amerikanske medier også optrappe cyberangreb mod iranske militære mål.
Men et opgør mellem de to lande over Irans atomprogram ulmer et sted ude i fremtiden. Styret i Teheran har bekendtgjort, at det agter at øge sine lagre af svagt beriget uran i strid med den store atomaftale fra 2015, som præsident Trump i fjor trak USA ud af, og begynde at sætte fart på udviklingen af atomvåben. Det ventes, at Iran allerede i denne uge vil have overskredet den grænse på 272 kilo lavt beriget uran, som blev sat i atomaftalen.
Det sætter Iran på en glidebane, der kan føre til andre, mere alvorlige krænkelser af atomaftalen, som USA trods sin egen manglende deltagelse fortsat insisterer på, at iranerne efterlever. Og et Iran bevæbnet med atomvåben er et amerikansk mareridt, som Trump-regeringen vil være tvunget til at gøre næsten alt for at undgå.
Præsident Trumps håb er, at USA ved hjælp af hårde sanktioner og andre midler kan presse styret i Teheran til at vende tilbage til forhandlingsbordet og indvillige i en ny atomaftale med strammere begrænsninger på landets muligheder for blandt andet at udvikle missiler og støtte shiamuslimske militser rundt omkring i regionen. Irans økonomi er i forvejen på sammenbruddets rand på grund af de sanktioner, som amerikanerne genindførte efter opsigelsen af atomaftalen.
Donald Trump gjorde det i weekenden klart, at han ikke ønsker at militarisere konflikten med Iran.
”Alle sagde, at jeg var en krigs- mager, og nu siger de, at jeg er en due. Hvis I vil kende sandheden, er jeg ingen af delene. Jeg er en mand med en sund fornuft,” forklarede Trump til journalister i Washington.
Det er uvist, om præsident Trumps brug af ”sund fornuft” vil tvinge Iran til at makke ret. Iran har ikke kastet sig for Donald Trumps fødder, og landets øverste leder, Ayatollah Ali Khamenei, afviste for to uger siden nogen som helst forhandling med amerikanerne. Og selvom Iran er svagere økonomisk i dag end for et år siden, råder styret over et sofistikeret militært apparat, heriblandt evnen til at lancere cyberangreb på USA. De amerikanske erfaringer fra eksempelvis Cuba viser også, at sanktioner ikke altid kan få et land til at ændre sin opførsel.
Derfor står den amerikanske præsident nu på randen af et militært opgør, som han ikke ønsker, og som vil være upopulært i hans bagland. Trump ved, at den gennemsnitlige amerikanske vælger i Ohio og Florida er træt af krigene i Mellemøsten og har fået nok af at se deres bysbørn vende hjem fra slagmarkerne i lig- poser. Efter krigene i Irak og Afghanistan kan ingen amerikansk præsident indlede en krig i Mellemøsten uden at skade sine politiske overlevelsesmuligheder derhjemme. Og præsident Trump står over for en valgkamp allerede næste år.
Donald Trump kan imidlertid have malet sig op i et hjørne. Den amerikanske præsident er en isolationalist, men han er også en nationalistisk populist, der ynder at true USA’s fjender med bål og brand. Sådan brovten kan gøre det vanskeligt for ham at undgå at tabe ansigt, hvis det begynder at se ud som om, at han lader sig tryne af Iran.