Den vilje til at trodse våbenlobbyen og stramme USA’s skydevåbenlovgivning, som præsident Donald Trump udviste efter skoleskyderiet på Marjory Stoneman Douglas High School i Parkland i Florida for nøjagtig en måned siden, er falmet.
Mandag gjorde Trump det klart, at han trods tidligere udmeldinger ikke vil arbejde aktivt for at hæve mindstealderen for køb af angrebsvåben fra 18 til 21 år. USA’s indflydelsesrige våbenrettighedsgrupper modsætter sig stærkt forslaget, og nu siger præsidenten, at han vil overlade beslutningen til delstaterne og til de domstole, der behandler verserende sager om mindstealderen for våbenkøb.
”Jeg holder øje med retssager og afgørelser, inden at jeg handler. Delstater træffer afgørelser. Tingene bevæger sig hurtigt på området, men der er ikke megen politisk opbakning (for at udtrykke det mildt),” skriver præsident Trump på Twitter.
Den nylige skudepisode i Florida, hvor en 19-årig mand bevæbnet med en lovligt indkøbt halvautomatisk riffel myrdede 14 gymnasieelever og tre lærere, har genantændt den amerikanske debat om våbenkontrol og ansporet et ungdomsoprør imod den mangeårige politiske inaktivitet på området.
Trump forbløffede både tilhængere og modstandere, da han i slipstrømmen på skyderiet trodsede den republikanske partilinje ved at bakke op om en række omfattende våbenkontroltiltag og endda beskyldte sine partifæller for at være ”bange for” våbenlobbygruppen National Rifle Association, NRA.
Da Trump-regeringen søndag løftede sløret for sine forslag til stramninger af våbenlovgivningen, var ambitionerne imidlertid skruet ned. Trump bakker eksempelvis stadig op om et forbud mod anordninger, der kan forvandle semiautomatiske rifler til maskingeværer. Præsidenten støtter også et bedre nationalt system for baggrundstjek af våbenkøbere, men han agter trods tidligere udmeldinger ikke at lukke et smuthul i lovgivningen, der undtager køb foretaget på våbenmesser eller på internettet. De nye forslag inkluderer heller ikke Trumps tidligere ide om at lade myndighederne tage skydevåben fra psykisk syge og andre mennesker, som de betragter som værende til fare for andre, uden en retskendelse.
Trump-regeringen erklærede også, at den vil uddele en pulje penge til delstater, der vil træne lærere til at bære våben i skoletiden for at kunne gå til modangreb i tilfælde af et skyderi. Ideen om at bevæbne skolelærere er stærkt kontroversielt i USA, hvor flere lærerorganisationer modsætter sig det, men det støttes af NRA og andre våbenrettighedsgrupper.
”Næsten alle skoleskyderier er i våbenfri zoner. Kujoner vil kun søge derhen, hvor der ingen afskrækkelse er!” skriver præsident Trump på Twitter.
Førende demokrater i Kongressen beskylder nu præsidenten for at have bøjet sig for NRA, der støttede hans valgkampagne i 2016 med 30 millioner dollars (cirka 180 millioner kroner).
”De familier og elever, der har knuste hjerter som følge af våbenvold, fortjener ægte lederskab i stedet for en regering, der fejt går på listefødder rundt om NRA,” siger formanden for Demokraterne i Repræsentanternes Hus, Nancy Pelosi, i en udtalelse.
Gymnasieelever over hele USA forlader i dag klokken 10 lokal tid deres skoler i 17 minutter for at kræve politisk handling over for våbenvolden og for at mindes de 17 dræbte på Marjory Stoneman Douglas High School. Og lørdag i den kommende uge ventes op mod en halv million unge amerikanere at samles i Washington til en lignende demonstration, der har fået overskriften ”March for vores liv”.
Det er uklart, hvornår Kongressen vil drøfte Trump-regeringens nye våbenkontrolforslag.