”Nej, nej, nej og tusinde gange nej,” er den palæstinensiske selvstyrepræsident, Mahmoud Abbas’, klare svar på det udspil, som den amerikanske præsident, Donald Trump, kalder sin ”Vision for forbedring af palæstinensernes og israelernes liv”.
Afbrudt af utallige klapsalver og gensidig udveksling af varme ord og blikke mellem Donald Trump og Israels fungerende – og siden i tirsdags også formelt korruptionstiltalte – premierminister, Benjamin Netanyahu, fremlagde de to tirsdag aften i Det Hvide Hus Trumps fredsplan.
Trump forklarede, at planen omhandler to stater. Men de 80 sider med 100 siders bilag afslører en skævvridning. Trumps mellemøstvision består af én stat: Israel, og så måske en palæstinensisk stat. Men kun hvis palæstinenserne inden for fire år opfylder en række krav.
Trumps vision er bygget på realiteter: At Vestbredden er spækket med over hundrede israelske bosættelser, nogle af dem over 40 år gamle. Samtlige bosættelser og udposter, de områder, de ligger på og vejene imellem dem, giver Trumps plan Israel lov til at annektere. Israel får også lov til at annektere Jordandalen, der ses som en strategisk grænse mellem Israel og kongeriget Jordan. Israel kan nu med Trumps velsignelser – og et løfte om at nedlægge veto, hvis FN’s Sikkerhedsråd protesterer – annektere omkring 30 procent af den besatte Vestbred.
”Jeg ved ikke, om det vil ske allerede i næste uge, men Israel er jo under alle omstændigheder i de områder og flytter sig ikke,” sagde Trumps svigersøn Jared Kushner, en af de centrale personer i udarbejdelsen af planen i går, da det forlød, at Benjamin Netanyahu allerede på søndag vil fremlægge annekteringen af Jordandalen og bosættelserne for sin overgangsregering.
Det palæstinensiske selvstyre består i dag af Gaza og en række enklaver på i alt cirka 40 procent af det samlede Vestbredareal.
”Ingen hverken israelere eller palæstinensere skal flytte fra deres hjem,” slog Donald Trump fast, da han præsenterede planen, og så opremsede han de krav, han stiller til palæstinenserne for, at de kan få lov til at få en stat og overtage yderligere en tredjedel af Vestbredden og nogen landområder i Negevørkenen som kompensation for, hvad Israel annekterer.
Det palæstinensiske selvstyre skal blandt andet afvæbne Hamas og Islamisk Jihad i Gaza, anerkende Israel som en jødisk stat med Jerusalem som hovedstad, og acceptere at den palæstinensiske stats hovedstad bliver i arabiske bydele af Jerusalem, der i dag ligger uden for den israelske betonmur, mens de hellige steder forbliver åbne under israelsk kontrol.
Palæstinenserne, der ikke har været en del af processen, er sårede og vrede.
”Jerusalem er ikke til salg. Vores rettigheder er ikke til salg og ikke til forhandling. Jeres aftale – jeres sammensværgelse – vil ikke blive vedtaget,” fastslog Mahmoud Abbas og blev bakket op af den rivaliserende Hamasbevægelse i Gaza, der også afviser planen.
Den israelske bosætterhøjrefløj er begejstret for planerne for annektering, men vil ikke acceptere muligheden for en palæstinensisk stat.
”Vi ser planen som første fase. Palæstinenserne vil ikke kunne leve op til kravene. Om fire år overtager vi fuld kontrol med Vestbredden,” sagde den tidligere justitsminister, formand for partiet Yemina, Ayelet Shaked.
Kongeriget Jordan, der frygter uroligheder og protester imod planen, advarer om ”planens konsekvenser”. Flere golfstater opfordrer både Israel og palæstinensere til at ”studere planen” som et ”udgangspunkt for forhandling”. Egypten tilføjer, at man desuden ”støtter palæstinensernes legitime rettigheder.” Storbritanniens Boris Johnson ser planen som et ”muligt positivt skridt”, mens FN har erklæret, at man ”fastholder sin støtte til en tostatsløsning på basis af 1967grænserne.”