Trump sætter historisk tempo i brug af dekreter

Efter en uge som amerikansk præsident har Donald Trump udstedt 12 dekreter. De udstedes uden om Kongressen, men forudsætter politisk velvilje for at overleve

Blandt de 12 dekreter, som Trump foreløbig har udstedt, er en ordre om at ophæve sundhedsreformen Obamacare, indføre ansættelsesstop i den føderale administration, bygge en mur på grænsen til Mexico og trække USA ud af frihandelsaftalen TPP.
Blandt de 12 dekreter, som Trump foreløbig har udstedt, er en ordre om at ophæve sundhedsreformen Obamacare, indføre ansættelsesstop i den føderale administration, bygge en mur på grænsen til Mexico og trække USA ud af frihandelsaftalen TPP. Foto: Pablo Martinez Monsivais/Polfoto.

Det er almindeligt i amerikansk politik, at landets præsident benytter sig af muligheden for at udstede præsidentielle dekreter, såkaldte ”executive orders”, men aldrig før har tempoet været så højt som under Donald Trump.

Allerede i går, mindre end en uge efter hans indsættelse som præsident, havde republikaneren underskrevet 12 præsidentielle dekreter. Det er en tredjedel af, hvad hans forgænger, Barack Obama, gjorde i gennemsnit på et år – og hvis farten fortsætter, vil der komme 730 dekreter i løbet af året. Det vil i givet fald være dobbelt så mange som den hidtidige historiske rekord, sat af Franklin D. Roosevelt i årene 1933-1945.

”Præsidentielle dekreter sender et stærkt politisk signal, fordi de kan udstedes uden at inddrage Kongressen. Donald Trump vil formentlig gerne understrege, at han har et politisk program og lever op til sine løfter. At han er en handlingens mand,” siger Robin Elizabeth Herr fra det juridiske fakultet ved Columbia Universitet i USA og ekstern lektor ved Syddansk Universitet.

Blandt de 12 dekreter, som Trump foreløbig har udstedt, er en ordre om at ophæve sundhedsreformen Obamacare, indføre ansættelsesstop i den føderale administration, bygge en mur på grænsen til Mexico og trække USA ud af frihandelsaftalen TPP. Blandt kommende dekreter skulle blandt andet være en genindførelse af tortur, skriver flere amerikanske medier, der har set udkast til et sådant dekret, blandt andre nyhedsbureauet AP.

Brugen af præsidentielle dekreter udspringer af den amerikanske forfatnings artikel II, som fastslår, at ”den udøvende magt befinder sig hos præsidenten for De Forenede Stater”, fremgår det af en redegørelse fra Kongressens Forskningsservice. Rammerne for brugen af dekreter er ikke klart defineret. I praksis er de dog blevet brugt af alle præsidenter i større eller mindre grad siden USA’s første statsoverhoved George Washington, der sad i embedet fra 1789 til 1797.

Robin Elizabeth Herr pointerer, at præsidentielle dekreter er at betragte som lovgivning, der skal efterleves af dem, den gælder, men at de forudsætter en form for politisk velvilje i Kongressen for at blive til praktisk politik. Det gælder typisk, hvis et dekret koster penge at gennemføre.

I tilfældet med dekretet om, at USA skal opføre en mur til Mexico, vil det for eksempel på længere sigt være afhængigt af, at Kongressen bevilger penge til opførelsen af muren. Trump har nogle penge i sit budget, han umiddelbart kan bruge, men når de er sluppet op, kræver det en bevilling i Kongressen at gå videre.

Anderledes med dekretet om Obamacare. Her går dekretet i praksis ud på, at de ansatte, der administrerer ordningen, skal holde op med at håndhæve loven, som den er tænkt, og dermed falder ordningen hen ad vejen fra hinanden.

”En præsident har vide rammer for at udstede dekreter, og det kan være et magtfuldt politisk instrument. Erfaringen viser, at Kongressen sjældent svækker eller ophæver et dekret, selvom den kan gøre det ved at vedtage en ny lov. Højesteret kan også omstøde et dekret, men det er kun sket to gange,” siger Robin Elizabeth Herr.

De præsidentielle dekreter ender derfor som oftest med at blive en del af den amerikanske lovgivning. Når de bliver omstødt, sker det i praksis ved, at nye præsidenter udsteder dekreter, der ophæver dekreter fra deres forgængere. Det gjorde Barack Obama med flere af George W. Bushs dekreter, og det er det, Donald Trump gør med nogle af Obamas nu.

Den tidligere leder af Republikanerne i Senatet, 75-årige Trent Lott, siger til det politiske tidsskrift Politico, at han er dybt betænkelig ved en udstrakt brug af præsidentielle dekreter, uanset præsidentens partifarve.

”Hvem ønsker en enevældig præsident. Det er ikke den bedste måde at regere på. De her ting skal drøftes i Kongressen. Vi har tilladt præsidentembedet at få for meget magt,” siger han.

Siden Abraham Lincoln, der var præsident fra 1861 til 1865, er der udstedt flere end 13.000 præsidentielle dekreter.