Som præsidentkandidat lovede Donald Trump sine tilhængere at bygge en mur langs grænsen til Mexico og at udvise alle de cirka 11 millioner personer, der lever i USA ulovligt. Hans hårde kurs vandt ham mange tilhængere blandt konservative amerikanere, der ser de såkaldt ”papirløse”, oftest spansktalende indvandrere, som en trussel mod deres levebrød og deres kultur.
I denne uge satte Trump sin relation til mange af sine mest loyale tilhængere over styr, da han tilsyneladende slog en handel af med demokratiske kongresledere om at holde hånden over cirka 800.000 unge såkaldte drømmere, der blev bragt til USA ulovligt af deres forældre, da de var mindreårige, til gengæld for Demokraternes opbakning til øgede sikkerhedsforanstaltninger ved grænsen. Handelen med Demokraterne betyder efter alt at dømme også, at Trump midlertidigt udsætter sin plan om at bygge en mur til Mexico.
Det sker, blot halvanden uge efter at præsidenten bekendtgjorde tilbagekaldelsen af et program, der gjorde det muligt for drømmerne midlertidigt at bo, studere og arbejde i USA uden frygt for udvisning. Det såkaldte Daca-program blev søsat af daværende præsident Barack Obama i 2012 og har lige siden været en torn i øjet på konservative, der betragter det som i strid med den amerikanske forfatning og grundfæstede principper om lov og orden.
Præsident Trumps kovending skabte stor forvirring i Washington i torsdags, da han først benægtede Demokraternes udlægning af forhandlingerne, som fandt sted over kinesisk mad i Det Hvide Hus onsdag aften, og senere syntes at bekræfte hovedindholdet.
Mens de republikanske kongresledere, for hvem aftalen angiveligt kom som en overraskelse, forsøgte at finde en passende grimasse, betegnede Trumps højrekonservative bagland præsidentens tiltag som noget nær højforræderi. Debattøren Ann Coulter, der har skrevet hyldestbogen ”In Trump We Trust” (Vi sætter vor lid til Trump), flirter eksempelvis i et tweet med tanken om en rigsretssag mod Trump, mens det højredrejede nyhedsmedie Breitbart News stempler præsidenten som ”Amnesty Don” (Amnesti Don).
Donald Trump har valgt en risikofyldt kurs ved tilsyneladende at sylte et af sine centrale kampagneløfter – muren til Mexico – og i samme ombæring at beskytte knap en million ulovligt indvandrede personer.
Præsidenten gør det imidlertid klart, at han – i lighed med de 73 procent af amerikanerne, der ifølge en ny meningsmåling fra The Politico/Morning Consult bakker op om at beskytte drømmerne fra udvisning – sympatiserer med de unge menneskers sag.
”Er der virkelig nogen, der ønsker at smide gode, uddannede og kyndige unge mennesker, der har job, og som i nogle tilfælde tjener i militæret, ud?” skriver han på Twitter.
Forløbet sætter også fokus på hans voksende utilfredshed med de republikanske partiledere, som har skuffet ham ved at være ude af stand til at vedtage en sundheds- reform og ved skarpt at kritisere ham for hans reaktion på racevold i Charlottesville i Virginia i august. Præsidentens forhandlinger med Demokraterne er, skriver ugemagasinet Time, hans advarsel til partifællerne om, at han er villig til at finde nye venner andetsteds.
Endelig er Trumps kovending også udtryk for, at præsidenten ikke er drevet af ideologi, men snarere af den offentlige opinion og sit eget behov for anerkendelse.
Republikanerne i Kongressen har som flertalsparti stadig det sidste ord, hvad angår drømmernes fremtid, og indvandringspolitik er et notorisk kompliceret politisk område i USA. Men hvis Trump holder kursen, bliver det vanskeligt for kongresmedlemmer og senatorer at modsætte sig både vælgerne og en præsident fra deres eget parti.