En beslutning, der er blevet hastet igennem i sidste øjeblik af Donald Trumps udenrigsminister Mike Pompeo, bliver nu en af de første store udfordringer for Joe Biden, der tiltræder som USA’s præsident på onsdag.
Beslutningen om at betegne Yemens shia-muslimske Houthi-bevægelse, der også kaldes Ansar Allah (Allahs hjælpere), som en terrorbevægelse, har vidtrækkende betydning for Mellemøsten.
”I sidste ende skal det ses som et sidste desperat forsøg fra Trumps side på at gøre det vanskeligere for Joe Biden at forhandle med Iran,” siger Raz Zimmt, forsker ved Israels institut for nationale sikkerhedsstudier, INSS.
Logikken i den forklaring er, at Iran er allieret med Houthi-bevægelsen i den yemenitiske borgerkrig, der har varet siden 2014, da Saudi-Arabien med amerikansk støtte gik ind i konflikten.
Stemplet som en terrorbevægelse vil det blive vanskeligere for Houthi-bevægelsen at modtage hjælp udefra, og dermed håber Trump-administrationen at kunne svække Irans regionale indflydelse. Meningen er samtidig ifølge Zimmt at kaste så meget grus i maskineriet mellem Iran og USA, at de to ikke vil kunne nå til enighed om at respektere atomaftalen fra 2015. En aftale, som Donald Trump som bekendt trak USA ud af i 2018.
Men Trumps beslutning om at føje Houthi-bevægelsen til terrorlisten er mere end et benspænd for Joe Biden. Det er en beslutning, der med øjeblikkelig virkning får enorme humanitære konsekvenser – og måske på længere sigt kan bane vejen for en normalisering mellem Israel og Saudi-Arabien.
David Harden, der er direktør for det amerikanske sikkerhedskonsulentfirma Georgetown Strategy Group, skriver på nyhedssiden The Hill, at der er tale om ”en handel med djævelen selv, hvor Yemen ofres til gengæld for en aftale mellem Israel og Saudi-Arabien”.
”I sit forsøg på at opbygge en israelsk-sunni-muslimsk alliance mod Iran skynder USA sig at tilbyde Saudi-Arabien en gave til gengæld for en normaliseringsaftale med Israel. Gaven til Saudi-Arabien er at føje Houthi-bevægelsen til terrorlisten,” skriver han.
På den humanitære front anses Yemen-krigen som den største katastrofe i verden. Siden 2014 er millioner blevet internt fordrevet, og 80 procent af de 29 millioner yemenitter er afhængige af nødhjælp. Yemen er hårdt ramt af hungersnød, og billederne af udsultede og døende børn er blevet et af krigens symboler. Med udsigt til, at det nu bliver meget vanskeligt at levere nødhjælp til de områder, der administreres af Houthi-bevægelsen, kræver internationale organisationer allerede nu, at Biden slår bak som noget af det første efter sin tiltrædelse.
”Beslutningen er en dødsdom mod tusinder af yemenitter, og den vil gøre fredsforhandlinger noget nært umulige. Biden bør omgøre denne beslutning på sin første dag,” siger den demokratiske senator Chris Murphy ifølge al-Jazeera. ”Det vil utvivlsomt i sidste ende gå ud over en hårdt prøvet civilbefolkning, som allerede lever i verdens værste humanitære krise,” lyder det fra en af de humanitære organisationer, der yder hjælp til Yemens nødstedte befolkning.
Organisationen udtaler sig til Kristeligt Dagblad på betingelse af anonymitet, da situationen omkring nødhjælpen er blevet særligt følsom i kølvandet på den amerikanske beslutning.
”De humanitære behov i Yemen er enorme. Det i forvejen høje antal internt fordrevne mennesker vil formodentlig øges. Adgangen til sundhed, mad og civilbeskyttelse er allerede katastrofal. Vi er bekymrede for, om det vil påvirke muligheden for at overføre midler til vores partner i Yemen,” lyder det fra organisationen.
I en pressemeddelelse fra Norsk Flygtningeråd opfordres Biden også til at handle:
”Vi opfordrer Joe Biden til at handle efter tiltrædelsen for at sikre, at civile i Yemen stadig kan modtage livreddende hjælp på tværs af konfliktområder, uanset hvem der er i kontrol.”