Trump springer ud som krigspræsident

Den amerikanske præsidents beslutning om at optrappe krigen i Afghanistan er et søm i kisten for hans isolationistiske udenrigspolitik

I en tv-tale til nationen natten til tirsdag dansk tid bekendtgjorde præsident Trump, at han har givet grønt lys til at sende flere amerikanske militære rådgivere og specialister til Afghanistan for at hjælpe den afghanske hær i kampen mod Taleban, al-Qaeda og Islamisk Stat.
I en tv-tale til nationen natten til tirsdag dansk tid bekendtgjorde præsident Trump, at han har givet grønt lys til at sende flere amerikanske militære rådgivere og specialister til Afghanistan for at hjælpe den afghanske hær i kampen mod Taleban, al-Qaeda og Islamisk Stat. Foto: Carolyn Kaster/AP/ritzau.

Som republikansk præsidentkandidat betegnede Donald Trump USA’s militære engagement i Afghanistan som et komplet spild af menneskeliv og penge, og han lovede sine vælgere, at han ville sætte ”genopbyggelsen” af USA før kostbare og endeløse udenlandske krigseventyr.

Nu har han ombestemt sig. I en tv-tale til nationen natten til tirsdag dansk tid bekendtgjorde præsident Trump, at han har givet grønt lys til at sende flere amerikanske militære rådgivere og specialister til Afghanistan for at hjælpe den afghanske hær i kampen mod Taleban, al-Qaeda og Islamisk Stat.

”Mit første instinkt var at trække (os) ud, og historisk holder jeg af at følge mine instinkter, men i hele mit liv har jeg hørt, at beslutninger er meget anderledes, når du sidder bag skrivebordet i Det Ovale Værelse,” sagde Trump, der dog fastholdt, at han ikke er ved at engagere USA i ”nationsopbygningi”, men snarere i at ”dræbe terrorister”.

Dermed er den førhen isolationistiske Trump, som har lovet at sætte Amerikas interesser først, for alvor sprunget ud som krigspræsident. Trump har ifølge den amerikanske ekspert i sikkerhedspolitik Micah Zenko i forvejen eskaleret USA’s brug af militær magt i samtlige af de konfliktområder, som han arvede fra sin forgænger, demokraten Barack Obama.

Det amerikanske militær har i løbet af årets første syv måneder eksempelvis kastet 20.650 bomber, hvilket er næsten lige så mange som i hele 2016, da Obama var præsident. Især Afghanistan, Syrien og Irak har været mål for amerikanske luftangreb, og antallet af civile dødsfald er vokset voldsomt. Dertil kommer, at Trump har raslet med sablen over for lande som Nordkorea og gjort det klart, at han vil besvare trusler mod USA med ”ild og brand”.

Trumps nye Afghanistanpolitik er i store træk en fortsættelse af den kurs, som Obama udstak. Ligesom sin forgænger vil Trump hverken fuldstændig trække USA ud af Afghanistan eller sende amerikanske soldater ud i en ny landkrig, men i stedet forsøge at stabilisere konflikten med militær rådgivning og luftangreb. Den strategi har den fordel, at en krigstræt amerikansk befolkning ikke konfronteres med en støt strøm af unge soldater, der vender hjem til USA i ligposer.

Det er set mange gange før, at en præsidents tilgang til udenrigs- og sikkerhedspolitik skifter, når han bliver landets øverstkommanderende. Det skete senest for Barack Obama, som også lovede sine vælgere at afslutte krigen i Afghanistan, men som så sig ude af stand til at opfylde løftet. Trump har ligesom Obama konkluderet, at en fuldstændig tilbagetrækning af amerikanske styrker ville betyde, at det proamerikanske styre i Kabul ville kollapse og atter gøre Afghanistan til en yngleplads for islamistiske terrorister.

Ligesom Barack Obama kommer Donald Trump dog også til at indse, at der ikke er nogle nemme veje ud af USA’s længstvarende krig. Afghanistan har siden midten af 1800-tallet været en hovedpine for skiftende vestlige magter, og den aktuelle konflikt har vist sig umulig at bringe til en afslutning.

I sin tale til nationen lovede præsident Trump, at USA vil vinde krigen. Det bliver næppe ham selv – og formentlig heller ikke hans efterfølger – der kan erklære den sejr.