Prøv avisen
Nyhedsanalyse

Trump står alene med amerikansk Nato-kritik

Præsident Trumps ageren under Nato-topmødet i Bruxelles onsdag og torsdag var alt andet end forsonlig. Den lunefulde amerikaner har længe været harm over mange Nato-landes manglende vilje eller evne til at afsætte tilstrækkeligt med penge til deres forsvar, og som frygtet af mange diplomater benyttede Trump topmødet til at angribe sine allierede og strø om sig med fornærmelser. Foto: Pablo Martinez Monsivais/Ritzau Scanpix

Præsident Trumps verbale angreb på Nato-partnere under det netop afsluttede topmøde er symbolpolitik, der mødes med hovedrysten i Washington og Europa. Men hans fremfærd handler først og fremmest om at tale til kernevælgerne

Da journalister spurgte Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg, ind til hans morgenmadsmøde med præsident Donald Trump i Bruxelles onsdag i denne uge, svarede han, at de to ledere havde nydt ”god appelsinjuice, brød og frugtsalat”. Og måltidet var, tilføjede nordmanden i spøg, ”betalt af USA”.

Generalsekretærens kække kommentar kan ikke skjule den kendsgerning, at præsident Trumps ageren under Nato-topmødet i Bruxelles onsdag og torsdag var alt andet end forsonlig. Den lunefulde amerikaner har længe været harm over mange Nato-landes manglende vilje eller evne til at afsætte tilstrækkeligt med penge til deres forsvar, og som frygtet af mange diplomater benyttede Trump topmødet til at angribe sine allierede og strø om sig med fornærmelser.

Han lagde ud med at kalde Tyskland for ”Ruslands fange” på grund af tyskernes køb af russisk gas og olie. Han brugte sit yndlingsmedie, Twitter, til at harcelere over, at USA ”betaler for Europas beskyttelse” uden at få noget igen, samt til at skærpe sine krav til Nato, da han slog fast, at han ikke kan acceptere den fælles beslutning om, at medlemslandene arbejder sig hen imod at bruge to procent af bnp på forsvar. Det bør ske straks og i sidste ende hæves til fire procent.

Præsident Trumps opførsel var så uhørt for en verdensleder ved et Nato-topmøde, at en europæisk topdiplomat siger til tv-stationen CNN, at Trumps præstation var ”uhørt”, mens en anden erklærer, at det er, som om ”verden er blevet skingrende skør”.

Ikke desto mindre endte topmødet ikke i en katastrofe, også takket være et ekstraordinært møde uden for dagsordenen i går, som blev anset for nødvendigt for at snakke tingene igennem en gang til. Frygten for en fiasko i stil med G7-topmødet i Canada i sidste måned, hvor Trump nægtede at underskrive en aftale, som han allerede havde sagt ja til, viste sig at være ubegrundet. Sammen med lederne af de øvrige 28 Nato-lande godkendte Trump en ny, 23 sider lang erklæring, hvori de bekræfter hinanden i den såkaldte musketered om, at et angreb på en allieret vil blive betragtet som et angreb på alle. Samt gav amerikaneren medhold i, at medlemslandene skal investere mere i forsvar for at sikre ”en fair byrdefordeling”.

Erklæringen fordømmer også skarpt Rusland for dens annektering af Krim-halvøen i Ukraine i 2014. Det sker, efter Trump tidligere har sået tvivl om musketereden, og efter han så sent som i sidste måned antydede, at han kunne være villig til at anerkende russernes ret til den omstridte halvø. I går betegnede han annekteringen som et ”interessant spørgsmål”, som han ikke selv ville have tilladt, hvis det var sket i hans embedstid.

Meget tyder på, at præsident Trumps angreb på USA’s Nato-allierede i vid udstrækning er politisk poseren. Han dyrker et image som en politisk ukorrekt international paria, der ikke er bange for at bruge skarpe albuer og bøllemetoder til at få sin vilje, og han benyttede Nato-topmødet til nok en gang at gøre det klart over for både sine vælgere og resten af verden, at han er villig til at udfordre konventionerne og sætte hårdt mod hårdt.

Hans aggressive taktik har tidligere vist sig virkningsfuld. Siden Trump kom til magten i USA, har Nato-landene som helhed øget deres militære budgetter og er blevet mere villige til at drøfte forsvarsalliancens byrdefordeling.

Donald Trumps mest opsigtsvækkende kommentarer under Nato-topmødet var – som så ofte før – hovedsageligt henvendt til et hjemligt publikum. Det republikanske flertal i både Repræsentanternes Hus og Senatet er i spil, når amerikanerne i november går til midtvejsvalg, og præsidenten har grund til at tro, at hans vælgere bifalder hans angreb på USA’s allierede og handelspartnere i EU og Nato. Idéen om, at andre lande snylter på amerikanerne, mens de meler deres egen kage, falder i tråd med præsident Trumps ”USA først”-budskab og er vand på mange af hans tilhængeres mølle.

Der er imidlertid ikke meget, der tyder på, at Trumps trampen på den trans- atlantiske forsvarsalliance er led i en bredere amerikansk afstandstagen fra den verdensorden, der har været gældende siden afslutningen på Anden Verdenskrig. Præsidentens ageren på topmødet udløser heftig kritik i Washing-ton, hvor Kongressen synes mere bekymret over Trumps afstandtagen fra Europa end over Trumps påstand om, at USA bliver udnyttet. Både Senatet og Repræsentanternes Hus vedtog i denne uge næsten enstemmigt en resolution, der ufortrødent bakker op om Nato. Ifølge en ny undersøgelse fra Pew Research Center billiger 62 procent af amerikanerne da også forsvarsalliancen, mens kun 23 procent betragter den negativt.

Præsident Trump deler øjensynligt ikke verdenssyn med USA’s traditionelle allierede. Men han står grundlæggende alene i sin tilgang til Nato og Europa, og det transatlantiske forhold vil på den lange bane være stærkt nok til at modstå det pres, som det lige nu udsættes for.