Mens demokratiske og republikanske forhandlere i Washington natten til i går dansk tid gav hinanden håndslag på en budgetaftale, som skal forhindre en ny nedlukning af statsapparatet, holdt præsident Donald Trump et valgmøde ved USA’s sydvestlige grænse, hvor han gentog de argumenter om behovet for en grænsemur, som har været stridens kerne i finanslovforhandlingerne.
Det er i skrivende stund usikkert, hvordan præsidenten vil forholde sig til den aftale, som politikerne i Washington er nået frem til. Aftalen har ikke taget hensyn til Trumps klare krav om, at Kongressen afsætter 5,7 milliarder dollars, cirka 37 milliarder kroner, til at opføre en mur langs dele af den 3145 kilometer lange amerikansk-mexicanske grænse. I stedet er partierne nået frem til et kompromis, hvor 1,4 milliarder dollars – 9,3 milliarder kroner – øremærkes til hegn eller andre fysiske barrierer langs en blot 88,5 kilometer lang strækning. Aftalen vil, hvis den får præsidentens og Kongressens velsignelse, erstatte en midlertidig budgetaftale, som udløber i overmorgen, og sikre finansieringen af statsapparatet frem til efteråret.
Kontrasten mellem de pragmatiske tværpolitiske forhandlinger i Washington og det farverige valgmøde i grænsebyen El Paso i Texas er et billede på, hvordan Trumps kaotiske præsidentskab sætter sit præg på amerikansk politik. Politikernes kompromis er udtryk for den slags konventionel politik, som præsidenten foragter, og hans tale i El Paso var et eksempel på den slags ukonventionel politik, som sikrede ham valgsejren i 2016.
I sin timelange tale fordømte præsident Trump Demokraterne og tegnede et billede af en grænseregion, der er plaget af kriminalitet og lovløshed.
”Vi behøver muren, og den er nødt til at blive bygget, og vi vil bygge den hurtigt,” sagde Trump, mens hans tilhængere råbte begejstrede slagord foran et banner med påskriften ”Få bygget muren færdig”.
Der hersker næppe megen tvivl om, at den nye aftale er en stor skuffelse for Donald Trump, der byggede hele sit præsidentkandidatur på løftet om at bygge en grænsemur. Først lovede han, at Mexico ville betale for muren, og siden erklærede han, at pengene til projektet ville blive afsat af Kongressen, men indirekte betalt af Mexico takket være en fordelagtig ny handelsaftale med mexicanerne. Kongressens kompromis nødvendiggør, at han fremlægger en ny fortælling om muren.
Trump kan nu vælge enten at acceptere kompromiset og finde en måde at sælge det til sine tilhængere på. Eller han kan rive aftalen i stykker og atter blæse til kamp mod Washington og det etablerede politiske system.
Hans konservative bagland var hurtigt ude med en fordømmelse af aftalen. Fox News-værten Sean Hannity, der er blandt præsidentens fortrolige, kalder den en ”skodaftale”, og kongresmedlem Mark Meadows, der også jævnligt rådgiver Trump, siger til avisen Washington Post, at den ”ikke repræsenterer en brøkdel af det, som præsidenten har lovet det amerikanske folk”.
Præsident Trump har en plan B i baghånden. Han har luftet idéen om, at han kan erklære national nødretstilstand på USA’s sydlige grænse, hvilket giver ham mulighed for at afsætte statslige midler til at bygge muren uden at skulle indhente Kongressens godkendelse. Denne tilgang er imidlertid stærkt kontroversiel og vil utvivlsomt føre til et juridisk opgør om præsidentens magtbeføjelser. Udsigten til nødretstilstand bekymrer også republikanske politikere, der frygter, at det vil skabe en præcedens, som fremtidige demokratiske præsidenter kan udnytte.
Uanset præsident Trumps tilgang er der lange udsigter til, at den mur, som han har lovet sine tilhængere, rejses langs grænsen. Men så længe, at han stadig kan hævde, at han har en plan for at få den bygget, vil hans tilhængere formentlig blive ved hans side.