Prøv avisen
Nyhedsanalyse

Udskiftning på udenrigsministerposten viser, at Trump vælger ideologi frem for pragmatisme

Foto: Henholdvis Jonathan Ernst og Aaron Bernstein/Ritzau Scanpix

Med fyringen af Rex Tillerson til fordel for Mike Pompeo får USA’s præsident, Donald Trump, friere tøjler til at forfølge en ideologisk udenrigspolitik

Rygterne om Rex Tillersons detronisering som amerikansk udenrigsminister har floreret så længe, at de fik deres eget navn: Rexit. Og i går skete det ventede endelig, da præsident Donald Trump på Twitter bekræftede, at han erstatter Tillerson med direktøren for efterretningstjenesten CIA, Mike Pompeo. Ifølge nogle amerikanske nyhedsmedier blev den nu forhenværende udenrigsminister oplyst om sin egen fyring på Twitter.

Rex Tillerson var en pragmatisk outsider og en fornuftens stemme, der flere gange offentligt tog afstand fra præsidentens mest skingre ord og handlinger. Mens den tidligere topchef for oliegiganten ExxonMobil mestendels får dårlige karakterer i den amerikanske presse for sin præstation som udenrigsminister, så blev han generelt betragtet som et af de få regeringsmedlemmer, der forsøgte at holde Trumps tendens til krigeriskhed i skak. Den udenrigspolitiske høg Mike Pompeo er til gengæld kendt som Trumps ideologiske allierede og har fra begyndelsen ageret som loyal vandbærer for præsidenten.

Højtstående embedsmænd i Det Hvide Hus siger til amerikanske medier, at præsidenten traf beslutningen om at fyre Rex Tillerson i fredags for at have et nyt team på plads, inden han efter planen skal mødes med den nordkoreanske leder, Kim Jong-un, senest i maj. Det historiske topmøde ventes at blive et af de mest uforudsigelige og vigtigste øjeblikke i Trumps præsidentskab.

Trump står også over for beslutningen om, hvorvidt USA skal rive den atomaftale med Iran, som blev indgået af hans demokratiske forgænger, Barack Obama, i stykker. Mens Rex Tillerson talte stærkt for at bevare aftalen, indtager Mike Pompeo det modsatte standpunkt.

Udskiftningen i toppen af det amerikanske udenrigsministerium viser, at Trump vægter loyalitet over alt andet. Og det bekymrer politiske iagttagere, der peger på, at den ukonventionelle og stridbare præsident på den udenrigs- og sikkerhedspolitiske front nu omgiver sig med mennesker, som er utilbøjelige til at sætte en stopper for hans farligste indskydelser. Det kan både få konsekvenser for Trump-regeringens politik og for de beslutninger, som den træffer i tilfældet af en alvorlig krise. Den Trump-kritiske republikanske senator Bob Corker har tidligere betegnet Tillerson som et af de få regeringsmedlemmer, der ”hjælper med at adskille vores land fra kaos”.

Den politisk uerfarne tidligere oliechef høstede til at begynde med ros fra Trump som en effektiv forhandler, der ville fremme hans ”USA først”-politik. Men de to mænds uenigheder kom hurtigt – og ofte offentligt – til syne, og Trump brugte flere gange Twitter til at komme med nedsættende kommentarer om sin udenrigsminister. De stødte blandt andet sammen over, hvorvidt USA skulle blive i klimaaftalen fra Paris, og hvorvidt det var værd at forfølge en diplomatisk løsning på atomkrisen med Nordkorea.

Rex Tillerson nægtede at bakke op om præsidentens forsvar for hvide nationalister efter urolighederne i Charlottesville i Virginia i sensommeren, og taburetten begyndte for alvor at vakle under ham, da det i oktober kom frem, at han havde omtalt Trump som ”en sinke”. Tillerson undlod at dementere historien, der blev bragt til torvs af tv-stationen NBC, og det fik Trump til offentligt at udfordre sin udenrigsminister til en intelligenstest. ”Jeg ved godt, hvem der ville vinde,” tilføjede den notorisk ærekære præsident.

Så sent som i mandags brød Rex Tillerson med Trump-regeringens linje, da han gjorde det klart, at han mener, at Rusland står bag den opsigtsvækkende forgiftning af en russisk eksspion i Storbritannien.

Mens den britiske premierminister, Theresa May, bebrejder russerne, har Det Hvide Hus eksplicit nægtet at gøre det samme. Nogle amerikanske kommentatorer spekulerer på, om det var Tillersons kritiske linje over for Rusland, som kostede ham jobbet som udenrigsminister.

Med fyringen af Rex Tillerson fortsætter en bemærkelsesværdig masseudskiftning i Det Hvide Hus. Ifølge en opgørelse fra avisen Washington Post foretaget inden Tillersons afgang har 43 procent af Trumps toprådgivere frivilligt eller ufrivilligt forladt ham i løbet af hans første år som præsident. Det er med til at tegne et billede af en præsident, der regerer i kaos. Trump selv forsvarer den rekordstore udskiftning i hans inderkreds.

”Der er intet kaos, kun mægtig energi!”, skrev han i et nyligt tweet.

De fleste politiske iagttagere i USA betvivler den påstand. Men som udskiftningen af Rex Tillerson med Mike Pompeo viser, trumfer ideologi alle andre hensyn i Donald Trumps verden.