Trump-vælgeren er også den højtuddannede kvinde

Trumps kernevælger beskrives som en højtråbende, uuddannet, hvid mand med dyb mistillid til systemet, men billedet er langt mere nuanceret

Robin Allweiss er advokat med eget firma. Som højtuddannet kvinde tilhører hun målgruppen, som mange eksperter havde givet en nøglerolle i Clintons vej til præsidentembedet. Men som mange andre kvinder fejrede Allweiss i stedet Trumps triumf.
Robin Allweiss er advokat med eget firma. Som højtuddannet kvinde tilhører hun målgruppen, som mange eksperter havde givet en nøglerolle i Clintons vej til præsidentembedet. Men som mange andre kvinder fejrede Allweiss i stedet Trumps triumf. . Foto: Peter Krogh Andersen.

Hvordan kunne stort set samtlige analytikere, målinger og eksperter tage så grueligt fejl, da de på forhånd kårede demokraten Hillary Clinton til en sikker vinder af tirsdagens præsidentvalg i USA? Ifølge den amerikanske ambassadør i Danmark, Rufus Gifford, skal svaret findes hos den marginaliserede amerikaner.

”Jeg tror virkelig, at vi har undervurderet vreden fra arbejderklassen og folk ude på landet, fra folk, der ikke er fra byerne – folk, som globaliseringen har sat af – jeg tror, disse mennesker er blevet mere og mere xenofobiske, mere protektionistiske og har tabt tilliden til regeringen,” lød forklaringen over for Politiken.

Skildringen harmonerer med det typiske billede af Trump-vælgeren. En hvid, uuddannet, lavtlønnet mand, der bor i et amerikansk udkantsområde. Ham, der har tabt i globaliseringens tidsalder. Men det er langt fra sandheden. Trumps valgsejr handler ikke – kun – om en mand med demagogisk retorik, der har triumferet ved at opildne til frygt og splittelse blandt de laveste klasser. For vreden eksisterer i høj grad også i de højere lag af befolkningen.

I avisen New York Times’ demografiske opgørelse er vælgerne inddelt i seks indkomstkategorier. Hillary Clinton hentede flere stemmer end Trump blandt vælgere i de to laveste indkomstgrupper. Trump vandt til gengæld flest vælgere i de resterende fire med årsindkomster over 49.999 dollars.

Målt på uddannelse vandt Hillary Clinton vælgerne med lange videregående uddannelser overbevisende. 58 procent mod Trumps 37 procent ifølge New York Times. Men selvom Trump for alvor slog Clinton blandt hvide uden en gymnasieuddannelse, så hentede han også flere stemmer end Clinton blandt hvide med en gymnasieuddannelse.

Historien om Trumps vælgere handler i høj grad også om Clinton-stemmerne, der udeblev.

Trumps kontroversielle forhold til kvinder forventedes at blive udslagsgivende. Faktisk blev den veluddannede, kvindelige vælger af både danske og amerikanske kommentatorer fremdraget som nøglen til Clintons forventede sejr. USA’s nu kommende præsident er berygtet for sit reaktionære, patriarkalske syn på kønsrollerne. Og flere gange er han blevet kastet ud i et stormvejr efter kontroversielle udtalelser til og om kvinder. De kvindelige vælgere forventedes at sige tak for sidste med deres stemmer. Men ifølge Washington Post hentede Trump 62 procent af stemmerne hos hvide kvinder uden en gymnasieuddannelse og 45 procent hos hvide kvinder med en gymnasieuddannelse.

En af de veluddannede kvinder, der både stemte og stemte dørklokker for rigmanden, er Robin Allweiss.

”Her har du en forretningsmand, som bruger sine egne penge på at redde USA. Det er det, han gør: redder USA. Nu bringer han endelig, i min tid på jorden, USA tilbage til folket,” fortalte hun Kristeligt Dagblad ved en republikansk valgfest på en bar i Tampa, Florida.

Hun er advokat med eget firma og hvid. Arketypen på den forventede Clinton-støtte.

Skandalesagerne kom heller ikke til at koste hos evangelisterne, der gennem hele kampagnen har støttet Trump. 81 procent af de stærkt troende protestanter stemte på den republikanske kandidat.

Og det var ikke kun kvinderne, der svigtede Hillary Clinton.

Historisk set har både sorte og latinoer i langt overvejende grad stemt demokratisk, og det holdt stik ved dette års valg.

Men i langt mindre grad end ved de seneste valg. Hos de sorte hentede Clinton 88 procent af stemmerne, et fald på fem procentpoint i forhold til genvalget af Barack Obama for fire år siden. Blandt latinoerne var det værre endnu. 54 procent stemte på Clinton mod 60 procent, da Obama genopstillede i 2012.

Med Trumps hårde retorik imod begge grupper, i særdeleshed latinoerne, gik Demokraternes frygt inden valget snarere på, om de to grupper ville stemme, og ikke så meget hvem de ville stemme på.

Endelig handler fortællingen om valget, der snød alle, om det særegne amerikanske valgsystem.

Hver af USA’s 50 delstater tildeles valgmænd alt efter befolkningstal. Vinder man flertallet af stemmer i delstaten, får man i stort set alle tilfælde tildelt samtlige valgmænd. I alt er der 538 valgmænd, der skal fordeles, så 270 valgmænd sikrer præsidentembedet.

Ifølge gårsdagens foreløbige optælling på CNN fører Hillary Clinton i stemmer – 59.344.398 mod Trumps 59.179.214. Det hjælper bare ikke Clinton på grund af stemmernes fordeling i hver delstat, der indtil videre giver Trump 289 valgmænd mod Clintons 218.

Når den endelige valgdeltagelse er opgjort, vil det også give et fingerpeg om, hvorfor eksperter og medier fejlvurderede stemningen blandt vælgerne. Men foreløbig tyder alt på, at han – og hun – ikke så ud, som de troede.