Den ideologiske balance i USA’s højesteret står til at tippe markant til fordel for den konservative fløj. Der raslede ingen skeletter frem fra skabet, da Senatets retsudvalg over flere dage i denne uge grillede præsident Donald Trumps nominerede til højesteret, den 48-årige ankedommer Amy Coney Barrett, og hun vil efter alt at dømme blive indsat i USA’s øverste domstol inden valgdagen den 3. november. Her vil hun erstatte det nyligt afdøde liberale ikon Ruth Bader Ginsburg og sikre et 6-3 konservativt flertal, der kan tegne kursen for væsentlige værdipolitiske spørgsmål i USA i mange år fremover.
Høringen sluttede sent torsdag dansk tid, og retsudvalget, hvor Republikanerne har flertal, stemmer om Amy Coney Barrett næste torsdag. Hvis udvalget som ventet godkender Barrett, vil hendes nominering komme for hele Senatet, hvor præsident Trumps parti med 53 ud af 100 sæder også sidder på flertallet.
To moderate republikanske senatorer har indikeret, at de ligesom Demokraterne modsætter sig en afstemning om en højesteretsdommer så tæt på valgdagen. Det er første gang i USA’s historie, at sådan en afstemning finder sted så tæt på et valg, og millioner af amerikanere har allerede forhåndsstemt. Alt tyder imidlertid på, at Republikanerne kan mønstre et snævert flertal for Trumps dommer.
”Vi har stemmerne,” konstaterede den republikanske formand for Senatet, Mitch McConnell, ved et pressemøde i torsdags.
Amy Coney Barretts indsættelse vil udgøre den største ideologiske omgruppering i højesteret i tre årtier og kan få indflydelse på afgørelser om blandt andet abortretten, homoseksuelles rettigheder og sundhedssystemet. Barrett vil også blive det yngste medlem af domstolen, hvis medlemmer er udpeget på livstid, og hun kan dermed sætte sit præg på domstolen i adskillige årtier.
Den 48-årige tidligere juraprofessor er ifølge statistikhjemmesiden FiveThirtyEight en af de mest konservative ankedommere i den retskreds, som præsident Trump i 2017 indsatte hende i. Hun er også stærkt troende katolik og har tidligere slået fast, at hun modsætter sig abort af moralske årsager og tilslutter sig ideen om, at livet begynder ved undfangelsen.
Under høringen holdt Barrett ligesom de fleste andre højesteretsnominerede før hende imidlertid kortene tæt ind til kroppen og lovede at behandle sager i højesteret med et åbent sind og respekt for juraen.
”Det er ikke Amys lov,” sagde hun flere gange.
Mens senatorerne i retsudvalget fik mulighed for at udspørge Barrett tirsdag og onsdag, gik torsdagen med forklaringer fra vidner. Blandt dem var Crystal Good fra den fattige Appalachia-region i West Virginia, der fortalte om sin oplevelse med at kæmpe for at få en lovlig abort som 16-årig efter, at hun i flere år var blevet seksuelt misbrugt af sin stedfar. Hun advarede om, at indsættelsen af Amy Coney Barrett i højesteret vil føre til en udvanding af abortretten, der især vil gå ud over ressourcesvage piger og kvinder.
”Jeg beder jer lytte til folk, der har fået aborter. Hør os, når vi beder jer om ikke at godkende denne nominering,” sagde hun til senatorerne.
Demokraterne forsøgte forgæves at afkræve Amy Coney Barrett svar på hendes holdning til, hvorvidt den banebrydende og kontroversielle højesteretsafgørelse ”Roe mod Wade”, der i 1973 erklærede abortretten som beskyttet af forfatningen, bør genovervejes.
I valgkampen i 2016 sagde Trump, at han udelukkende havde i sinde at udnævne højesteretsdommere, som ville gå i rette med afgørelsen fra 1973. Ved et vælgermøde natten til i går i Miami afviste præsidenten dog nogensinde at have talt med Amy Coney Barrett om hendes holdninger til abort.
Højesteret overvejer lige nu at høre to sager, der kan få følgevirkninger for abortretten. Den ene udfordrer direkte ”Roe mod Wade”. Den anden omhandler Trump-regeringens forbud mod, at sundhedsklinikker, der udfører aborter eller henviser patienter til abortklinikker, kan få offentlig støtte. Hvis højesteret afviser at behandle disse to sager, har antiabortbevægelsen en lang række andre sager ventende i kulissen.