Trumps dommerkandidat glider af på prekære spørgsmål under høringer

Under høring i Senatet nægtede Trumps nominerede til højesteret, Amy Coney Barrett, at uddybe sine holdninger til abort, våben, sundhedsloven og en mulig strid om præsidentvalgets udfald

Amy Coney Barrett er genstand for stor opmærksomhed under høringerne i Senatets retsudvalg. – Foto: Caroline Brehman/AFP/Ritzau Scanpix.
Amy Coney Barrett er genstand for stor opmærksomhed under høringerne i Senatets retsudvalg. – Foto: Caroline Brehman/AFP/Ritzau Scanpix.

Medlemmerne af Senatets retsudvalg måtte flere gange gå forgæves, da de under tirsdagens og onsdagens forhør af højesteretskandidaten Amy Coney Barrett forsøgte at få svar på, hvordan dommeren vil forholde sig til nogle af de mest omdiskuterede spørgsmål, som i den nære fremtid kan komme for USA’s øverste domstol.

Den konservative Amy Coney Barrett er nomineret af præsident Donald Trump til det sæde i højesteret, der blev ledigt efter det liberale ikon Ruth Bader Ginsburgs død i slutningen af september, og Senatet begyndte i mandags en fire dage lang høringsproces, der slutter i dag. Under tirsdagens og onsdagens høringer i Senatets retsudvalg gled hun gentagne gange af på demokratiske senatorers spørgsmål, når de spurgte ind til hendes holdninger til abort, våbenretten, sundhedsloven og en mulig kommende strid om udfaldet af præsidentvalget om tre uger.

Præsident Trump har gentagne gange sået tvivl om valgprocessens legitimitet og sagt, at det er presserende at få godkendt Amy Coney Barrett inden valgdagen den 3. november, fordi valget kan blive afgjort i højesteret. Under tirsdagens 12 timer lange høring undlod Barrett at love, at hun vil erklære sig inhabil, hvis hun som ny højesteretsdommer skal være med til at afgøre en eventuel sag, anlagt af den mand, der har givet hende en livstidsudnævnelse til en af USA’s mest magtfulde institutioner. Men hun afviste samtidig at lade sig ”bruge som en kastebold, der afgør dette valg på det amerikanske folks vegne”.

”Jeg forsikrer jer om min integritet,” sagde Barrett.

Hvis Senatet som ventet blåstempler den højt respekterede 48-årige føderale ankedommer, vil den konservative fløj i USA’s højesteret få et solidt 6-3 flertal. Demokraterne ser en konservativ højesteret som en trussel mod partiets værdipolitiske dagsorden og har med henvisning til valgkampen kritiseret den forhastede nomineringsproces som ”uforsvarlig”. Partiet frygter blandt andet, at Barrett vil være med til at opretholde strenge abortbegrænsninger i konservative delstater og omstøde tidligere præsident Barack Obamas store sundhedsreform, Obamacare, der kommer for højesteret i de kommende måneder. Barrett har tidligere kritiseret en højesteretsafgørelse fra 2012, der opretholdt Obamacare, og præsident Trump har klart og tydeligt sagt, at han ønsker dommere, der ”vil gøre det rigtige” og omstøde loven.

Det vil få alvorlige konsekvenser, hvis Trump og Republikanerne bliver i stand til at rykke ved balancen mellem højre- og venstrefløjen i højesteret, sagde den demokratiske senator Chris Coons under høringen.

”Et flertal af amerikanernes helbred kan meget vel være i fare,” advarede han.

Amy Coney Barrett hører til de dommere, som tolker USA’s forfatning fra 1787 bogstaveligt. Under høringerne erklærede hun gentagne gange, at hun ”ingen dagsorden har” og lovede at være upartisk og ”følge loven”.

”Dommere kan ikke vågne en dag og sige: ’Jeg har en dagsorden. Jeg synes om våben, jeg hader våben. Jeg synes om abort, jeg hader abort’ og så skride ind som en royal dronning og pålægge verden deres vilje,” sagde hun.

Højesteretskandidaten, der er troende katolik og mor til syv børn, heriblandt to adoptivbørn fra Haiti, slog også fast, at hun kan adskille sin gudstro fra sit virke som jurist.

”Jeg har besluttet mig for at gøre karriere og have en stor familie. Jeg har en racemæssigt mangfoldig familie. Vores gudstro er vigtig for os. Alt dette er sandt, men de er mine valg. Jeg har et liv fyldt med mennesker, der har truffet forskellige valg, og jeg har aldrig i mit privatliv forsøgt at trække mine synspunkter ned over hovedet på dem. Det samme gælder i mit professionelle liv,” sagde hun.

Senatets retsudvalg ventes at stemme om Amy Coney Barrett på næste torsdag, hvorefter den endelige afgørelse er op til hele Senatet. Republikanerne har flertal i både retsudvalget og i Senatet, og Barrett forventes godkendt lige inden præsidentvalget.

Den amerikanske højesteret består af ni dommere, der udpeges for livstid. Det er præsidenten, der indstiller kandidater til godkendelse i Senatet.

Højesteret er særdeles magtfuld, fordi den kan underkende lovgivning fra Kongressen og enkeltstaterne, hvis den vurderer, at lovgivningen er i strid med forfatningen.

Præsident Donald Trump har nomineret den konservative 48-årige ankedommer Amy Coney Barrett til den plads i højesteret, som blev ledig, da den liberale dommer Ruth Bader Ginsburg døde i slutningen af september.

I denne uge er Barrett i høring i Senatets retsudvalg, der derpå skal stemme om hendes kandidatur. Hvis det som ventet bliver et ja, vil hele Senatet stemme sidst på måneden.