Tonen var varm, da den amerikanske præsident, Donald Trump, og hans russiske kollega, Vladimir Putin, mødtes til G20-topmødet i Hamborg i begyndelsen af juli. Det var ”en ære” at træffe Putin, sagde Trump, mens den russiske præsident gengældte med at erklære mødet for ”en fornøjelse”.
Det var ikke første gang, de to mænd udvekslede roser.
Under den amerikanske præsidentvalgkamp betegnede Trump den russiske autokrat som en bedre leder end præsident Barack Obama, mens Putin skildrede Trump som ”en meget enestående mand”. I en tale til en konference i september forklarede Trump med henvisning til Putin, at ”hvis han siger storartede ting om mig, så siger jeg storartede ting om ham”.
Nu er den offentlige romance mellem de to magtmænd sat på pause. Efter at et stort flertal i den amerikanske kongres i sidste uge vedtog nye økonomiske sanktioner mod Rusland, uden at præsident Trump forsøgte at nedlægge veto, bekendtgjorde den russiske regering i Kreml i søndags, at USA’s ambassade og øvrige diplomatiske missioner i Rusland skal reducere medarbejderstaben fra cirka 1200 til blot 455. Det svarer til antallet af russiske diplomater, som er tilbage i USA, efter at præsident Obama i december udviste 35 personer som gengældelse for den angivelige russiske hacking af Det Demokratiske Partis e-mail-servere.
Flertallet af USA’s medarbejdere på ambassaden i Moskva og konsulater rundt omkring i landet er lokalt ansatte russere, og der bliver derfor ikke tale om en masseudsmidning af amerikanere fra Rusland. Men ordren fra Kreml er en aggressiv hævnakt, og den tvinger USA til at neddrosle landets diplomatiske aktiviteter i Rusland. Kreml har desuden antydet, at man ikke er færdig med at slå ned på USA, og det ventes også, at Washington vil svare igen med egne repressalier.
Da den ruslandsvenlige Donald Trump – muligvis med hjælp fra Kreml – vandt det amerikanske præsidentvalg i november, forventede Vladimir Putin, at Washing-ton ville ændre tonen over for Rusland. Som Angela Stent, der står i spidsen for russiske og østeuropæiske studier på Georgetown University, forklarer det i avisen The New York Times:
”En af Putins største målsætninger er at sikre, at Rusland behandles, som var det stadig Sovejtunionen, en atommagt, der må respekteres og frygtes. Og han troede, at han kunne få dette fra Trump.”
Men Putin er muligvis ved at fortryde sin satsning på Trump.
For netop den udbredte mistanke om, at Kreml blandede sig i det amerikanske præsidentvalg, er blandt årsagerne til, at USA’s kongres besluttede at straffe Rusland med sanktioner. Og den i stigende grad politisk svage Trump, hvis regeringsførelse tynges af historisk kaos og giftige interne magtkampe, har ikke noget manøvrerum i Washington til at beskytte Rusland. Havde han forsøgt at forhindre sanktionerne, kunne han regne med, at Kongressen, der kan ophæve et præsidentielt veto med et totredjedel stort flertal, ville underkende ham. Demokrater såvel som republikanere frygter, at Kremls aktiviteter under præsidentvalget blot er begyndelsen på en russisk kampagne for at underminere hele det amerikanske demokrati, og få amerikanske politikere deler Trumps forblændelse af Putin.
Ruslands tiltag over for USA stiller nu præsident i Trump i en kattepine. Hvis han reagerer med gengældelse, er det et søm i kisten for hans målsætning om at gøre Rusland til en samarbejdspartner. Hvis han undlader at straffe Rusland, vil han blive mødt af et enormt politisk bagslag hjemme i USA.
Trumps og Putins gensidige bejleri syntes oprigtigt. Men virkeligheden har nu indhentet deres offentlige romance, og alt taler for, at de russisk-amerikanske relationer vil forværres yderligere i den kommende tid.