Prøv avisen
Portræt

Trumps højesteretsdommer er en principfast konservativ

Hvis Senatet godkender Neil Gorsuch, bliver han den yngste dommer udpeget siden 1991 og den eneste protestant i domstolen. Foto: Polfoto/UPI

Præsident Trumps nominerede til USA’s højesteret, Neil Gorsuch, er en blot 49-årig konservativ dommer, der bliver domstolens eneste protestant

Neil Gorsuch befandt sig midt på en skibakke nær sit hjem i delstaten Colorado, da han modtog et mobiltelefonopkald om højesteretsdommer Antonin Scalias uventede død i februar i fjor. Nyheden fik tårerne til at løbe ham ned ad kinderne, mens han fandt vej til foden af bakken, fortalte han i en tale to måneder senere.

Nu står Neil Gorsuch, der er dommer ved den føderale appeldomstol i Denver i Colorado, til at blive Antonin Scalias arvtager i USA’s øverste domstol. I nat bekendtgjorde præsident Donald Trump, at han nominerer den principfaste, politisk og socialt stærkt konservative og blot 49-årige dommer til den ledige plads i Højesteret, hvis medlemmer udpeges på livstid.

Det ventes, at Neil Gorsuch som højesteretsdommer vil stemme sammen med domstolens højrefløj og blandt andet være med til at begrænse homoseksuelles rettigheder, opretholde begrænsninger på abortretten, forsvare våbenretten og ugyldiggøre programmer, der giver etniske minoriterer positiv særbehandling.

Lige nu er domstolen ideologisk delt mellem en konservativ og en liberal fløj, og ved at vælge en stærkt konservativ – og ung – kandidat kan Trumps valg af højesteretsdommer blive afgørende for udfaldet af nogle af USA’s mest omstridte værdipolitiske slagsmål.

Hvis Senatet giver Neil Gorsuch det blå stempel, bliver han ikke alene den yngste dommer udpeget siden 1991. Han bliver som episkopal også den eneste protestant i domstolen, der i dag udgøres af fem katolikker og tre jøder.

Gorsuchs religiøse holdninger er ikke offentligt kendte, men han er kendt for at være en indædt forsvarer for religionsfriheden. Som dommer har han eksempelvis to gange truffet afgørelser til fordel for arbejdsgivere, der nægter at betale til den del af deres kvindelige ansattes sundhedsforsikring, der dækker udgifter til prævention. Han har i en kendelse også lagt vægt på vigtigheden af at forsvare ”upopulære religioner” og betonet USA’s historiske rolle som et fristed for religiøs tolerance.

Neil Gorsuchs juridiske filosofi er ærkekonservativ, og han sammenlignes ofte med ideologen Antonin Scalia, hvis sæde han altså skal overtage. Ligesom den afdøde Scalia tolker Gorsuch forfatningen, der er skrevet i 1787, bogstaveligt og på datidens præmisser.

Som dommer er den velovervejede og dybsindige Gorsuch, der er uddannet fra USA’s og Storbritanniens bedste universiteter, imidlertid høfligere, mindre konfrontatorisk og langt mere vellidt i både højre- og venstreorienterede kredse end den kampivrige, studse og ofte sarkastiske Antonin Scalia.

Det er imidlertid langt fra sikkert, at det bliver nemt for Trump at få Senatet til at godkende Neil Gorsuch.

Mindst 60 ud af de 100 senatorer skal i yderste konsekvens stemme ja til en kandidat, før han eller hun kan indsættes som ny højesteretsdommer. I dag er 52 senatorer republikanere, mens 48 er demokrater. Det betyder, at adskillige demokrater skal sige god for Gorsuch, inden at han kan blive USA’s niende højesteretsdommer.

Flere demokrater har allerede bebudet at blokere for Trumps nominerede som hævn for, at Republikanerne efter Scalias død i fjor stillede sig i vejen for den nu forhenværende præsident Barack Obamas kandidat til det ledige sæde i Højesteret, Merrick Garland.