Prøv avisen

Trumps invitation til Taleban vækker harme på årsdag for terrorangreb

USA's præsident Donald Trump ville have inviteret Taleban til fredsforhandlinger tæt på årsdagen for 11. september-angrebet på Twin Towers i New York. Trump endte dog med at aflyse, idet Taleban påtog sig ansvaret for et angreb i den afghanske hovedstad Kabul, der endte med at tage livet af én amerikaner og 11 andre. Arkivfoto. Foto: Parwiz/Reuters/Ritzau Scanpix

Præsident Trumps nu aflyste Camp David-topmøde med Taleban op til 18-året for 11. september-angrebet i dag mødes af forundring og forargelse

De alvorsfulde og tværpolitiske mindehøjtideligheder på årsdagen for terrorangrebet på USA den 11. september 2001 er i år blevet overskygget af polemik. Det sker som følge af, at præsident Donald Trump havde planlagt at mødes med lederne af den militante afghanske gruppe Taleban, der bistod hjernen bag angrebene, al-Qaeda-lederen Osama bin Laden.

Mødet, hvis formål var at fremme en fredsaftale, skulle have fundet sted på det legendariske præsidentlandsted Camp David i delstaten Maryland i søndags. Det blev ifølge Trump afblæst af Det Hvide Hus, efter at Taleban tog skylden for et terrorattentat i den afghanske hovedstad, Kabul, der dræbte en amerikansk soldat og 11 andre personer. Præsident Trump sagde i mandags, at fredsaftalen er ”død”, og Taleban svarede i går igen ved at advare, at amerikanerne vil ”komme til at fortryde” skrinlæggelsen af forhandlingerne.

Præsidentens invitation til Taleban er uden fortilfælde i USA, og både republikanere og demokrater udtrykker forbløffelse og forargelse over Trumps vilje til at være vært for islamistiske militante umiddelbart inden, at amerikanerne markerer endnu en årsdag for det værste terrorangreb på USA i moderne tid.

”Med årsdagen for 11. september 2001 på vej ønsker jeg ikke nogensinde at se disse terrorister sætte deres fod på amerikansk jord. Punktum,” siger det republikanske kongresmedlem Michael Waltz, der er medlem af udvalget for de væbnede styrker, til tv-stationen CNN.

Et andet republikansk kongresmedlem, Liz Cheney, fremhæver Camp Davids særlige plads i amerikansk historie.

”Camp David er stedet, hvor USA’s ledere mødtes for at planlægge vores reaktion, efter at al-Qaeda, bistået af Taleban, dræbte 3000 amerikanere den 11. september 2001. Intet medlem af Taleban bør sætte fod der. Nogensinde. Taleban giver stadig al-Qaeda en sikker havn. Præsidenten gør ret i at aflyse forhandlingerne,” skriver hun på Twitter.

Også demokrater kalder præsidenten for tonedøv i beslutningen om at mødes med Taleban-ledere op til 18-året for 11. september-angrebet.

”Du vil bringe Taleban til USA samme uge som 11. september?”, skriver det demokratiske kongresmedlem Eric Swalwell i et Twitter-indlæg henvendt til Donald Trump.

Flere af de pårørende til ofre fra den 11. september 2001 udtrykker over for nyhedsbureauet AP blandede følelser om mødet. Timingen var uheldig, men håbet om en afslutning på USA’s blodige, 18 år lange krig i Afghanistan overskygger alt, siger eksempelvis den pensionerede brandmand Jim Riches, hvis søn, Jimmy, døde i New York den 11. september 2001.

”Jeg ønsker ikke at se andre familier lide, som jeg har gjort. Det er det korte af det lange. Hverken soldater eller uskyldige terrorofre,” siger han til AP.

Trump-regeringen har igennem knap et år forhandlet med Taleban om en fredsaftale, der ville resultere i amerikansk tilbagetrækning fra Afghanistan mod, at Taleban tager afstand fra international terrorisme og lover ikke at bistå terrorgrupper.

Den amerikanskledede invasion af Afghanistan i oktober 2001 skubbede Taleban fra magten, men fraktioner af bevægelsen har siden da bekæmpet den afghanske regering og de internationale styrker i landet. Over 2400 amerikanere er blevet dræbt i Afghanistan, og der er i dag stadig cirka 14.000 amerikanske soldater i landet.

Ifølge en meningsmåling fra YouGov bakker 57 procent af amerikanerne op om fuldstændig amerikansk tilbagetrækning fra Afghanistan.