Præsident Donald Trump og hans allierede har et trumfkort i den ophedede debat om den grænsemur, som er omdrejningspunktet i den tilspidsede amerikanske budgetkrise: Flere af de demokrater, der højlydt opponerer imod muren, bakkede engang op om lignende initiativer.
I 2006, da republikaneren George W. Bush var præsident, var fremtrædende demokratiske senatorer med til at vedtage en lov, der godkendte opførelsen af 1125 kilometer sikkerhedshegn og mure langs den 3145 kilometer lange grænse til Mexico. Og i 2013, da demokraten Barack Obama var præsident, blåstemplede det daværende demokratiske flertal i Senatet en stor indvandringsreform, som blandt andet gav grønt lys for yderligere mindst 1100 kilometer grænsehegn, som dog aldrig kom til afstemning i Repræsentanternes Hus og dermed aldrig trådte i kraft.
”De ændrede først mening, efter at jeg blev valgt til præsident,” som Donald Trump skriver om Demokraterne i et nyligt tweet.
Flere politiske iagttagere giver præsidenten ret. Men Trumps skarpe sprogbrug i indvandringsdebatten har i mange demokraters øjne forvandlet grænsemuren fra et pragmatisk tiltag til et symbol for en fremmedfjendsk politik, siger Emily Ekins fra den libertarianske tænketank Cato Institute i Washington. Hun peger på, at den demokratiske kongresleder Nancy Pelosis fordømmelse af muren som ikke alene ødsel og ineffektiv, men også ”amoralsk”, viser, at den nu repræsenterer et bredere opgør om amerikanske værdier.
”For Det Demokratiske Parti og dets vælgere handler grænsemuren ikke længere blot om grænsesikkerhed. Den er i Trump-æraen blevet et symbol på fjendtlighed over for indvandrere og racemæssige mindretal, og den betragtes derfor som et overgreb på ukrænkelige moralske værdier. At eksperter kalder muren økonomisk ubæredygtig, er belejligt for Demokraterne, men dette argument kommer i bund og grund i anden række,” siger Emily Ekins, der blandt andet forsker i politisk psykologi.
Amerikanernes holdninger til muren er tæt sammenvævet med deres tilgang til de bredere demografiske og kulturelle ændringer, som gør USA mere religiøst og etnisk mangfoldigt, siger Robert P. Jones, der står i spidsen for religionsforskningsinstituttet Public Religion Research Institute, PRRI. Mens disse ændringer betragtes som fortrinsvist positive i Demokraternes bagland, er Republikanernes hvide, kristne kernevælgere mere tilbøjelige til at se dem som en trussel.
”Hvem er vi som en nation? Det er det spørgsmål, som vi står over for. Det er et meget grundlæggende spørgsmål. Og det bliver udkæmpet i dette symbolske territorium over en ting som en mur, som for begge parter kan symbolisere nogle af deres dybeste værdier og konflikter med det konkurrerende parti,” siger Robert P. Jones til tv-stationen CNN.
Ifølge en meningsmåling fra ABC News/The Washing-ton Post bakkede 65 procent af amerikanerne i 2013 op om nye sikkerhedshegn langs visse grænsestrækninger. Tidligere i denne måned viste en måling fra Pew Research Center, at det samme nu kun gælder 40 procent af befolkningen. Årsagen til denne kovending er Donald Trump, vurderer Emily Ekins:
”Amerikanerne går meget op i, at deres ledere har de ’rette’ motiver, og mange af dem mener, at Trumps motiver for en grænsemur er uredelige.”
Striden om muren har lammet finanslovsforhandlingerne i Washington og ført til den hidtil længste uafbrudte nedlukning af USA’s statsapparat, som i dag har stået på i 34 dage. Opgøret har også ført til en aflysning af præsidentens traditionsbundne årlige tale til nationen, der skulle have fundet sted i Kongressen på tirsdag. Demokraternes formand for Repræsentanternes Hus, Nancy Pelosi, bekendtgjorde i onsdags, at hun tilbagekalder sin tidligere invitation til Trump, indtil statsapparatet genåbnes. Præsidenten har nu besluttet at udskyde talen.