Trumps omstridte kamp mod antisemitisme deler jøder

Efter at være blevet beskyldt for at benytte jødefjendsk billedsprog vil præsident Trump nu bekæmpe antisemitisme og antiisraelske strømninger på universiteter med et nyt dekret. Kritikere betragter dekretet som hykleri og et angreb på ytringsfriheden

Præsident Donald Trumps nye tiltag deler vandene, og det kommer på et tidspunkt, hvor antiisraelske strømninger syder på mange amerikanske universiteter, og hvor flere antisemitiske angreb har rystet USA.
Præsident Donald Trumps nye tiltag deler vandene, og det kommer på et tidspunkt, hvor antiisraelske strømninger syder på mange amerikanske universiteter, og hvor flere antisemitiske angreb har rystet USA. Foto: Tom Brenner/Reuters/Ritzau Scanpix

Præsident Donald Trump har antændt en politisk og religiøst ømtålelig strid i USA med et nyt dekret, der har til formål at bekæmpe antisemitisme og antiisraelske strømninger på amerikanske universiteter ved at afskære højere læreanstalters adgang til offentlige midler, hvis de forsømmer at modarbejde diskrimination af jødiske studerende.

Under et møde med amerikanske journalister i tirsdags sagde repræsentanter for Trump-rgeringen, at dekretet ville diktere, at jødedom fremover skal defineres som en nationalitet og ikke bare som en religion. Dette førte til store overskrifter i medier som Washington Post og New York Times og udløste fordømmelse fra flere kanter. Mange kritikere påpeger, at idéen om, at jøder tilhører en særskilt nation, længe har været brugt til at sætte spørgsmåltegn ved deres loyalitet over for det land, de bor i.

Et udkast til dekretet offentliggjort sent onsdag dansk tid indeholder imidlertid ingen henvisning til, at jødedommen skal betragtes som en nationalitet. Det står ikke klart, hvorfor ordlyden angiveligt er blevet ændret siden Trump-regeringens udmelding tirsdag. Dekretet slår ikke desto mindre fast, at regeringen vil ”overveje” at følge en definition af antisemitisme, der blev vedtaget af den internationale alliance til minde om holocaust, IHRA, i 2016. Denne definition indeholder ifølge avisen Washington Post elementer, som regeringen kan ”vælge og vrage i for at tjene egne formål”. Eksempelvis forlyder det i denne definition, at det er antisemitisk at ”nægte det jødiske folk deres ret til selvbestemmelse ved eksempelvis at hævde, at staten Israels eksistens er en racistisk bestræbelse”.

”Dette rammer lige ned i hjertet af, hvordan beskyldninger om antisemitisme i de forkerte hænder – og Trump-regeringen er afgjort de forkerte hænder – kan bruges til at kvæle ytringsfriheden, især når de begrænser kritik af Israel,” skriver kommentatoren Paul Waldman i Washington Post.

Præsident Trumps nye tiltag deler vandene. Den kommer på et tidspunkt, hvor antiisraelske strømninger syder på mange amerikanske universiteter, og hvor antisemitiske angreb har rystet USA. Så sent som i tirsdags blev fem personer skudt og dræbt i et jødisk supermarked i et hasidisk kvarter i Jersey City i New Jersey, og myndighederne efterforsker hændelsen som en mulig hadforbrydelse. Men den kommer også blot få dage efter, at flere jødiske grupper i USA anklagede præsidenten skarpt for at sprede antisemitiske klicheer af jøder som værende rige, intrigante gniere.

Kritikken henviser til præsidentens tale til den konservative jødiske organisation Israeli-American Council i Florida i weekenden, hvori han sagde til sit publikum, at de ”ikke er rare mennesker”, men vil stemme på ham til næste års præsidentvalg, fordi de er styret af deres økonomiske interesser.

Præsidenten har blandt andet med anerkendelsen af Jerusalem som israelsk hovedstad gjort sig til en kompromisløs forsvarer for Israel og landets premierminister, Benjamin Netanyahu, og i talen beskyldte han jødiske demokratiske vælgere for at være ”stærkt illoyale”.

Haile Soifer, der er direktør for den liberale jødiske gruppe Jewish Democratic Council of America, siger, at Trumps dekret udgør ”topmålet af hykleri”.

”Hvis præsidenten virkelig ønskede at gøre noget ved den antisemitiske svøbe, som han har været med til at skabe, ville han tage ansvar for sin rolle i at opildne til hvid nationalisme, fremme antisemitiske konspirationsteorier og gentage klicheer, der har ført til vold mod jøder,” siger hun i en udtalelse.

Andre er positive over for dekretet. Blandt dem er Jonathan Greenblatt, der er direktør for den internationale jødiske interessegruppe Anti-Defamation League.

”Naturligvis håber vi, at det vil blive håndhævet på retfærdig vis. Men det forholder sig sådan, at vi oplever jødiske studerende og jødiske personer alle vegne blive marginaliseret. Stigningen i antisemitiske hændelser er ikke teoretisk; den er empirisk,” siger han til avisen New York Times.

Den danske overrabbiner, Jair Melchior, mener, at Trump bevæger sig i en farlig retning.

”Men jeg tror ikke, at den nye beslutning vil have den store negative effekt. For alt det dårlige, man kan gøre i forhold til at blande jøder og Israel sammen, har han allerede gjort ved for eksempel at gentage, at amerikanske jøder ikke er loyale nok over for Israel, hvis ikke de støtter ham. Det er en farlig og helt forkert sammenblanding. Den er med til at styrke den antisemitiske fortælling, at jøderne i virkeligheden er loyale over for Israel og ikke over for landet, de bor i. Han splitter også den jødiske befolkning, når han taler om dem, som om de bliver nødt til at være tilhængere af Netanyahu. Det er bekymrende,” siger han.

Jakob Egholm Feldt, der er professor ved Roskilde Universitet, hvor han forsker i antisemitisme og jødisk historie, ser ingen fare for, at dekretet puster til den antisemitiske ild:

”Jøderne er jo mere end en religion – og både etnicitet og nationalitet i Israel. Men det er godt i tråd med hans meget proisraelske politik, så det passer sikkert Netanyahu rigtig godt.”

Præsident Trumps dekret er især rettet imod BDS-bevægelsen – ”Boycot, Divestment, Sanctions”, hvilket kan oversættes til ”boykot, frasalg, sanktioner” – som de seneste år er blevet populær på mange amerikanske universiteter og USA’s yderste venstrefløj. Bevægelsen støtter palæstinensernes krav på deres egen stat og opfordrer til forskellige former for boykot af Israel, og dens voksende tilstedeværelse i universitetsmiljøet har fået nogle jødiske studerende til at føle sig uvelkomne eller diskrimineret imod.

Ifølge nogle kritikere vil dekretet krænke Israel-kritikeres ytringsfrihed og i al væsentlighed favorisere jødiske studerende på bekostning af muslimer, der opfatter en hård tilgang til BDS som diskriminerende.

”Den er designet til at lægge et låg på enhver kritik af Israel. Dette vil være i strid med forfatningen,” siger Joe Cohn, der står i spidsen for borgerrettighedsgruppen Foundation for Individual Rights in Education, til avisen Wall Street Journal.