Hvorfor er INF-traktaten om begrænsningen af mellemdistanceraketter vigtig?
INF står for Intermediate-Range Nuclear Forces Treaty. Det er en af de vigtigste aftaler om atomnedrustning, fordi den fjernede en hel våbenklasse fra supermagternes arsenaler og betød et vigtigt tøbrud hen imod afslutningen af den kolde krig. Aftalen afsluttede en langvarig missilkrise, som blev udløst af Sovjetunionens udstationering af nye SS-20-mellemdistancevåben i Østeuropa i midten af 1970’erne. Som modtræk vedtog Nato i 1979 sin såkaldte dobbeltbeslutning om på den ene side at udstationere 464 Cruise-missiler og 108 Pershing II-missiler og på den anden side at indlede forhandlinger om at fjerne alle mellemdistanceraketter fra Europa.
Traktaten blev underskrevet den 8. december 1987 af USA’s daværende præsident, Ronald Reagan, og den sovjetiske statsleder Mikhail Gorbatjov. Den forbyder at opstille mellemdistance-raketter med en rækkevidde på mellem 500 og 5500 kilometer. Traktaten indeholder også præcise inspektionsmekanismer. I maj 1991 fjernede både USA og Sovjetunionen deres sidste mellemdistanceraketter. I alt er 2692 atomare og konventionelle missiler blevet elimineret, siden traktaten trådte i kraft.
Er der belæg for påstanden om, at Rusland overtræder traktaten?
Siden 2014 har det amerikanske udenrigsministeriums årlige rapport om INF-traktaten peget på, at Rusland formentlig overtræder traktaten og er i færd med at udvikle nye mellemdistanceraketter. Beskyldningerne blev gentaget i 2015, 2016 og i 2017. USA’s tidligere præsident Barack Obama havde som mål at tvinge Rusland tilbage i INF-traktaten med diplomatiske midler. Omvendt har den russiske præsident, Vladimir Putin, beskyldt USA for at overtræde traktaten og truet med at opsige den, med mindre USA indstiller udstationeringen af det anti-missil-system, som ifølge Rusland vil gøre det muligt for USA at angribe i ly af et missilskjold uden at frygte et modangreb.
Donald Trump har desuden ladet forstå, at INF-traktaten også hæmmer USA’s evne til at opruste over for Kina, som den amerikanske præsident netop har udpeget som en militær trussel mod USA. Landet har ifølge amerikanske militære ledere udstationeret 2000 atommissiler, som ville være i strid med traktaten, hvis Kina havde været omfattet af den. Kritikere som Steven Pifer fra Brookings Institution i Washington peger imidlertid på, at USA kan imødegå en eventuel trussel ved at udstationere atommissiler på for eksempel hangarskibe, som ikke er omfattet af INF-traktaten.
Kan en opsigelse af INF-traktaten føre til et nyt atomkapløb?
Mikhail Gorbatjov, der underskrev traktaten sammen med Ronald Reagan, er absolut ikke i tvivl om, at verden uden INF vil opleve et nyt våbenkapløb.
”Det vil være en fejl at undergrave det nedrustningsarbejde, som blev gennemført under den kolde krig. Alle aftaler, der har til hensigt at nedruste eller forbyde atomvåben, må bevares for at sikre liv på Jorden,” siger han til Interfax.
Regeringskredse i Kreml advarer allerede om, at Rusland kan blive tvunget til at øge sit atomarsenal, hvis traktaten annulleres. Og det får Steven Pifer fra tænketanken Brookings til over for CNN at ironisere over, at ”russerne er sikkert allerede i færd med at fejre opsigelsen. Det vil give Rusland frie hænder til at udstationere nye krydsermissiler, som USA, men også Kina vil blive nødt til at imødegå, og det er USA, der vil få skylden for det.”
Også vicedirektør Malcolm Chalmers fra det London-baserede analyseinstitut Rusi frygter, at ophævelsen af traktaten vil udløse et nyt våbenkapløb.
”Dette er den alvorligste krise for atomvåben-kontrollen siden 1980’erne. Hvis INF-traktaten bryder sammen, netop som Start-traktaten udløber i 2021, vil verden for første gang siden 1972 stå helt uden grænser for udviklingen af atomarsenaler, ” siger han til det britiske dagblad The Guardian,
De politiske reaktioner tyder også på, at Donald Trumps udmelding skaber frygt for, at atomtruslen fra 1980’erne skal vende tilbage. EU-Kommissionen opfordrede i går Rusland og USA til at fortsætte med at tale om aftalen, som den tyske udenrigsminister, Heiko Maas, kalder ”en vigtig søjle i Europas sikkerhed.”
Den franske præsident, Emmanuel Macron, har ligeledes understreget traktatens betydning for Europas sikkerhed i en telefonsamtale med Donald Trump.
Derimod får det amerikanske udspil opbakning fra den britiske forsvarsminister Gavin Williamson, der siger, at ”Rusland gør grin med traktaten”.
Donald Trumps nationale sikkerhedsrådgiver, John Bolton, ankom i går til Moskva, hvor den russiske udenrigsminister, Sergej Lavrov, forventer ”en forklaring”.