Trumps præsidentskab slutter med et 'amerikansk blodbad'

Med valget af Donald Trump opgav Republikanerne deres moralske kompas. Nu betaler hele USA prisen, og de næste knap to uger frem til Joe Bidens indsættelse kan blive en farlig periode i amerikansk historie. Senere venter en større national selvransagelse

Rystende billeder af Trump-tilhængere, der bryder ind i Kongressens helligste haller og hjemmevant sætter sig på medlemmernes pladser, gik verden rundt.
Rystende billeder af Trump-tilhængere, der bryder ind i Kongressens helligste haller og hjemmevant sætter sig på medlemmernes pladser, gik verden rundt. Foto: Leah Millis/Reuters/Ritzau Scanpix.

Under sin indsættelse som præsident for næsten præcis fire år siden tegnede Donald Trump et dystert billede af det moderne USA og lovede at gøre det af med ”det amerikanske blodbad”.

I dag er hans præsidentskab ved at slutte med netop et amerikansk blodbad.

Onsdag formiddag amerikansk tid gentog Trump ved en demonstration i Washington sine usande påstande om, at han er den faktiske vinder af præsidentvalget i november, og opildnede sine tilhængere til at marchere mod kongresbygningen. Da det var blevet eftermiddag, lokal tid, havde vold, kaos og en stemning af panik sænket sig over forbundshovedstaden. Det amerikanske demokrati var under angreb indefra.

Præsidentens vrede pøbel stormede den amerikanske kongresbygning, hvor de folkevalgte var i færd med at optælle valgmandsstemmer og bekræfte Joe Bidens sejr ved præsidentvalget i november. Vicepræsident Mike Pence, der som Senatets formand stod i spidsen for processen og forinden havde afvist Trumps opfordringer til at forsøge at omstøde valgresultatet, blev evakueret, mens hundredevis af senatorer og kongresmedlemmer barrikaderede sig og famlende forsøgte at iføre sig gasmasker opbevaret under deres stole.

Rystende billeder af Trump-tilhængere klædt som pelsindhyllede vikinger og camouflageklædte bananrepublikoprørere, der bryder ind i Kongressens helligste haller og hjemmevant sætter sig på medlemmernes pladser, gik verden rundt.

For første gang i kongresbygningens historie blev et sydstatsflag, der for mange amerikanere er et foragteligt symbol på nationens slavefortid, promeneret igennem gangene. Den lokale politistyrke og sikkerhedsvagter brugte tåregas og andre midler mod uromagerne, men forekom langt hen ad vejen ude af stand til at få optøjerne under kontrol. Grå røgskyer steg op foran den brede trappe foran Kongressen, hvor Joe Bidens indsættelse skal foregå om mindre end to uger. Fire personer mistede livet under urolighederne.

Det var et kupforsøg ansporet af USA's præsident, og det var en af de mørkeste dage i det amerikanske demokratis moderne historie. Kongresbygningen er kun blevet angrebet én gang før, og det var i 1814, da britiske tropper under den britisk-amerikanske krig satte ild til bygningen.

Nationalgarden blev aktiveret af vicepræsident Pence, efter at præsident Trump ifølge flere amerikanske nyhedsmedier havde nægtet at udstede ordren til dette, og sent på eftermiddagen forlød det, at kongresbygningen var sikret. Mindst 52 personer blev anholdt.

Samme aften fortsatte Senatet og Repræsentanternes Hus stemmeoptællings- og verificeringsprocessen. Dagens dramatiske begivenheder motiverede cirka halvdelen af de 13 Trump-allierede senatorer, der oprindeligt ville modsætte sig Bidens valgmandsstemmer i en række nøglestater, til at skifte kurs. Ikke desto mindre fortsatte en stor andel af republikanerne i Repræsentanternes Hus det frugtesløse forsøg på at forhindre vicepræsident Mike Pence i at udføre sin forfatningsmæssige pligt og bekendtgøre Joe Bidens sejr.

Der hersker ingen tvivl om, hvem der bærer hovedansvaret for det historiske og rædselsvækkende stormløb på Kongressen. Som afgående præsident har Trump i månedsvis både direkte og indirekte tilskyndet sine tilhængere til at forsøge at kuppe ham til magten. Han har signaleret, at det er desperate tider, der kræver desperate tiltag. Konsekvenserne af disse opfordringer udspillede sig onsdag i Washington.

På Twitter syntes Trump at retfærdiggøre optøjerne som en konsekvens af ”valgsnyd”, og det sociale medie kvitterede med at låse hans konto i 12 timer og advare om en mulig permanent forvisning fra dens platform. Og da han tidligt torsdag i en erklæring lovede en fredelig magtoverdragelse, holdt han fortsat fast i, at han var "fuldstændig uenig" med valgresultatet og hævdede, at "fakta underbygger det".

Det er nu klokkeklart, at Republikanerne med valget af Donald Trump til partiets leder og normaliseringen af hans opførsel opgav deres moralske kompas og accepterede en fjendtlig overtagelse, og at hele USA nu betaler prisen.

De voldsomme begivenheder onsdag vil styrke den fløj af Det Republikanske Parti, der tager afstand til præsidenten og hans adfærd. Kort inden, at volden brød ud, holdt den republikanske senatsleder Mitch McConnell en følelsesladet tale, hvori han redegjorde for sin beslutning om at opponere imod Trumps forsøg på at omstøde valgresultatet. Det handler, lod McConnell forstå, om at værne om det amerikanske demokrati og forhindre det i at blive suget ind i en ”dødsspiral”.

Enkelte republikanske kongresmedlemmer og guvernører opfordrer nu til, at Donald Trump går af og lader vicepræsident Mike Pence fungere som præsident indtil Joe Bidens indsættelse den 20. januar. En lang række demokrater og meningsdannere taler om at afsætte Trump ved en rigsretssag, hvilket også ville forhindre ham i nogensinde igen at bestride et offentligt embede. At lade Trump færdiggøre sin embedsperiode er for stor en risiko for nationens sikkerhed.

Forløbet baner også vejen foren diskussion om, hvorvidt det er på tide at taget det 25. forfatningstillæg i brug. Dette tillæg gør det muligt at fjerne en ustabil præsident fra magten uden at gennemføre en rigsretssag. Første trin i denne proces ville kræve, at vicepræsidenten og et flertal af regeringens ministre konstaterer, at præsidenten er for syg eller ude af stand til at styre landet på forsvarlig vis.

Ifølge flere amerikanske medier er regeringsmedlemmerne begyndt at hviske med hinanden om at aktivere ”det 25.”. Hvis situationen eskalerer yderligere frem mod den 20. januar, hvor Joe Biden skal indsættes som præsident, er det ikke umuligt, at de tager det ultimative skridt og finder modet til at gøre det, som der skal til for at undgå total ragnarok i USA.

Indtil videre holder mange amerikanere vejret og håber på det bedste de næste to uger. Efter Joe Bidens indsættelse venter en smertefuld selvransagelse af, hvad som er gået galt for den engang så mægtige og beundrede nation. Som den kommende præsident sagde i en tale, hvori han tilskyndte amerikanerne til at ”genoprette anstændigheden” i USA.

”I dag er en påmindelse – en smertefuld en af slagsen – om, at demokratiet er skrøbeligt.”