De godt og vel 10 millioner medlemmer af det muslimske uighur-mindretal i Xinjiang-provinsen i Kina kan ikke se en religiøs video på deres mobiltelefoner eller besøge en moské, uden at staten følger med. Alle uighurer tvinges til at installere en app på deres telefoner, som lader myndighederne scanne privat indhold såsom kontaktlister, fotos, videoer og lydfiler.
Dertil kommer, at myndighederne i Xinjiang har opsat hundredtusinder af overvågningskameraer med ansigtsgenkendelsesteknologi, der holder styr på alle borgeres gøren og laden. Oplysningerne bruges til at kalibrere hver enkelt persons sociale kreditkonto. Dårlig eller ”samfundsskadelig” opførsel koster point på denne konto og kan betyde, at vedkommende formenes retten til eksempelvis at benytte offentlig transport. Det adfærdsregulerende sociale kreditsystem, som det kinesiske styre agter at rulle ud på nationalt plan fra næste år, er ifølge aktivister et effektivt nyt våben i den mangeårige undertrykkelse af landets uighur-muslimer. Og det udgør den største fremtidige trussel i kampen for religionsfrihed verden over.
Det siger den tidligere republikanske senator og guvernør Sam Brownback, der i januar sidste år blev indsat som USA’s ambassadør for international religionsfrihed, og som dermed er Trump-regeringens øverste repræsentant for området.
”Den ’kinesiske model’ er undertrykkelsens fremtid. Jeg er meget bekymret for, at Kina raffinerer overvågningsteknologien og sælger den til andre autoritære regimer, der vil bruge den til at forfølge og undertrykke deres egne religiøse mindretal,” siger han til Kristeligt Dagblad.
Kinas ”højteknologiske undertrykkelse” baner vejen for et slags digitalt diktatur, der har vidtgående konsekvenser for medlemmer af forfulgte religiøse mindretal, advarer Sam Brownback.
”Forestil dig, at du er muslim, og at myndighederne trækker point fra din sociale kreditkonto, hver gang overvågningskameraer registrerer, at du besøger moskéen. I yderste konsekvens kan det betyde, at du ikke kan deltage i økonomien, fordi din lave score koster dig retten til eksempelvis at tage bussen til at komme på arbejde. Jeg tror, at vi i fremtiden vil se færre mennesker, der dræbes eller fængsles på grund af deres religion. I stedet vil vi opleve, at flere mennesker marginaliseres økonomisk og socialt på grund af deres religion,” siger han.
Stillingen som ambassadør for international religionsfrihed blev oprettet, da Kongressen vedtog den internationale religionsfrihedslov, der i 1998 gjorde religionsfrihed til en grundsten i amerikansk udenrigspolitik. Som senator var Sam Brownback en af lovens penneførere. Han er kendt for at basere sine politiske overbevisninger på sin konservative katolske tro og har længe markeret sig som en glødende fortaler for menneskets ret til trosfrihed.
Takket være loven har USA’s udenrigsministerium i dag flere medarbejdere, hvis arbejdsopgaver er fokuseret på kampen for religionsfrihed, end resten af verdens lande tilsammen. Men i de to årtier, der er gået siden lovens vedtagelse, er USA’s indsats i denne kamp ofte blevet kritiseret som værende tandløs.
For mens det kontor, som Sam Brownback nu står i spidsen for, i en årlig rapport gransker vilkårene for trosfrihed i knap 200 lande og territorier verden over og fremhæver de værste syndere, så har den amerikanske regering ofte undladt at straffe selv grove, systematiske krænkelser af religionsfriheden. Eksempelvis undgår USA’s nære allierede Saudi-Arabien, der igennem 15 år har været klassificeret som et ”særligt bekymrende land” på trosfrihedsområdet, konsekvent at blive straffet med sanktioner.
Den passionerede 62-årige Sam Brownback har i sit første år i stillingen høstet ros fra aktivister for at have givet bevægelsen for international religionsfrihed nyt liv og ny energi. Han har mødtes med dusinvis af ofre for religiøst baseret forfølgelse, han har forbedret samarbejdet mellem den amerikanske regering og religionsfrihedsaktivister, og han har lobbyet og fået andre lande til at oprette ambassadørstillinger som hans egen.
Sam Brownback betoner, at han som leder af USA’s indsats for global religionsfrihed ikke blot vil udpege og udskamme intolerante regeringer, men at han også vil skride til handling og overbevise autoritære regimer i hele verden om, at trosfrihed styrker nationale økonomier og forbedrer alle menneskers liv.
”Min tilgang er, at man også må fremhæve eksempler på steder, der høster frugterne af større åbenhed. Et eksempel er De Forenede Arabiske Emirater. De er ikke perfekte, men her er et lille mellemøstligt muslimsk land, der har inviteret folk fra hele verden ind og lader dem udøve deres tro frit. De inviterede paven på det første pavebesøg på den arabiske halvø i menneskehedens historie. Deres økonomi blomstrer, og religionsfriheden svækker ikke deres muslimske tro,” siger Sam Brownback.
Han fremhæver også Usbekistan, der for nylig frigav en række politiske og religiøse fanger.
”Usbekistan åbner sig mere og mere, og usbekerne kan nu komme ind på nogle af verdens kapitalmarkeder og sige: ’Vi har rykket os, og nu ønsker vi udenlandske investeringer’,” siger han.
Den amerikanske ambassadør peger også på sammenhængen mellem religionsfrihed og bekæmpelse af terrorisme.
”Når et styre åbner for, at folk frit kan praktisere deres gudstro, motiverer man dem ikke til at gribe til våben. Man siger i stedet: ’Kom og deltag i det offentlige rum, vi ønsker ikke at isolere dig, og vi vil værne om dine frihedsrettigheder’. Religionsfrihed er med til både at fremme økonomisk vækst og forebygge terrorisme,” siger han.
Sam Brownbacks arbejdsgiver, Donald Trump, blev valgt til præsident takket være opbakningen fra konservative kristne amerikanere, der er stærkt optagede af især kristenforfølgelser rundt om i verden, og dette afspejles i regeringens bestræbelser på området. Sam Brownback roser indsatsen og fremhæver blandt andet Tyrkiets løsladelse i fjor af den amerikanske præst Andrew Brunson, som sad to år bag tremmer efter at være blevet anklaget for at være en kristen spion og terrorist.
”Præsidenten er en handlingens mand. Da Tyrkiet ikke ville give slip på Andrew Brunson, der var fængslet på falske anklager, hævede han toldtaksterne på tyrkisk stål og aluminium for at presse den tyrkiske regering. Som konsekvens heraf styrtdykkede den tyrkiske valuta, og Andrew Brunson blev verdens mest kostbare fange. Den regering, vi har nu, er usædvanligt stærk og virkelysten,” siger han.
Det amerikanske udenrigsministerium var sidste år for første gang vært for et højt profileret internationalt møde, som skulle fremme indsatsen for at beskytte forfulgte religiøse grupper rundt om i verden. Blandt deltagerne i de tre dage lange møde var ministre og andre højtstående personer fra flere end 80 lande, heriblandt Danmark, samt hundredevis af religiøse ledere og aktivister. Den store tilslutning til mødet var et blandt mange tegn på, at religionsfrihed i løbet af de seneste år har fået langt større international bevågenhed end tidligere, siger Sam Brownback.
”Vi oplever, at flere og flere lande siger, at vi er nødt til at få banket religionsfrihed på plads som en grundlæggende rettighed. Denne erkendelse vokser i takt med, at vi oplever mere og mere religiøst baseret vold alle steder i verden – fra New Zealand og USA til Nigeria, Irak, Sri Lanka og Indien,” siger han.
USA’s europæiske allierede er også begyndt at bakke mere utvetydigt op om kampen for religionsfrihed, tilføjer Sam Brownback.
”Eksempelvis er briterne trådt i karakter og har for nylig udgivet en rapport om kristenforfølgelserne i Mellemøsten. Ungarerne og polakkerne har også styrket deres indsats og hjælper med at genopbygge nogle af de kristne trossamfund i det nordlige Irak og andre steder. Jeg oplever større interesse for emnet end nogensinde før. Men der er stadig stor usikkerhed om, hvordan vi rent praktisk skal gribe kampen an,” siger han.
Det er ifølge flere undersøgelser gået tilbage for religionsfriheden i de seneste to årtier. Da USA’s kongres i 1998 oprettede den stilling, som Sam Brownback nu bestrider, var argumentet blandt andet, at over halvdelen af verdens befolkning på daværende tidspunkt levede under regimer, der indskrænkede eller forhindrede borgernes trosfrihed.
Ifølge forskningscenteret Pew Research Center er denne andel vokset til 83 procent i dag. Ikke desto mindre erklærer ambassadøren sig optimistisk både på kortere og på længere sigt.
”For det første er der ingen tvivl om, at verden er begyndt at åbne sine øjne for vigtigheden af, at mennesker frit kan dyrke deres gudstro. For det andet vil ingen nogensinde vinde krigen mod religionsfrihed. Det er aldrig sket, og det vil aldrig ske. Troen bor i et menneskes sjæl, og du kan ikke spærre den inde. Mennesker vil til evig tid kæmpe med næb og kløer for, at deres sjæle kan være frie,” siger han.
Læs i morgen om den kasakhiske uighur-kvinde Gulbakhar Jalilova, som har siddet fængslet i Kinas berygtede genopdragelseslejre i den muslimske Xinjiang-region.