”Jeg kommer efter jer.” Så direkte udtrykte Donald Trump det, da han tidligere på ugen advarede republikanske kongresmedlemmer mod at stemme nej til hans udspil til en sundhedsreform, som kommer til afstemning i Repræsentanternes Hus i dag.
Bemærkningen blev ifølge de tilstedeværende leveret med et anstrøg af humor, men genstridige kongresmedlemmer gør klogt i at tage præsidenten, som er kendt for sin hævngerrighed, alvorligt. Som avisen The Politico påpeger, så bliver afstemningen i dag den første egentlige test af, hvem der i Kongressen er med Donald Trump, og hvem der er imod ham.
Sundhedsplanen er den republikanske topledelses bud på en afløser for Trumps demokratiske forgænger, Barack Obamas, omstridte reform af USA’s sundhedssystem. Den såkaldte Obama-care, som har til formål at regulere sygesikringsindustrien og hjælpe flere amerikanere med at få adgang til lægehjælp gennem økonomiske tilskud, er forhadt af Det Republikanske Parti og af mange vælgere, der betragter den som en socialistisk og uamerikansk omfordeling af velstand. Den republikanske plan, som præsident Trump har taget medejerskab af, vil blandt andet erstatte stats- finansieret støtte til sygeforsikringer med skattefradrag, nedbringe kravene til forsikringsindustrien og indskrænke sundhedshjælpen til den fattigste del af befolkningen.
Men mange republikanske kongresmedlemmer forholder sig skeptisk til partiets plan, og et flertal i dag er langtfra sikkert. Konservative ideologer i Kongressen mener ikke, at planen gør nok for at omstøde Obamacare, mens moderate republikanere er bekymrede for, at den vil koste for mange af deres vælgere deres sygeforsikring.
For ganske vist er Obamacare upopulær blandt mange konservative vælgere, men den har også hjulpet millioner af mindrebemidlede amerikanere, heriblandt de fattige hvide i USA’s småbyer og landbosamfund, som er blandt Trumps kernevælgere. Ifølge en nylig analyse fra det upartiske institution Congressional Budget Office (Kongressens budgetkontor) vil den republikanske plan føre til, at 14 millioner flere amerikanere i løbet af det næste år vil stå uden en forsikring.
Flere andre analyser påpeger, at det er netop Trumps vælgere, der står til at miste mest, hvis den republikanske plan gennemføres. Vinderne bliver til gengæld mange af de rigeste amerikanere, der kan se frem til skattelettelser ansporet af forbundsregeringens forventede besparelser på sundhedsområdet.
Men præsident Trump har dårligt råd til et nederlag i dag. Han gik til valg på at omstøde Obamacare og samtidig ”tage sig af alle amerikanere”.
Hvis ikke Repræsentanternes Hus stemmer ja og sender udspillet videre til Senatet, så er chancerne for, at han må opgive hele projektet, store. Et nej i Repræsentanternes Hus kan også true hans øvrige politiske planer, heriblandt særligt en skattereform. Det vil samtidig være en pinagtig påmindelse om, at den nye præsidents forhandlingsevner er mindre ufejlbarlige, end han selv giver udtryk for, og at han har mere end vanskeligt ved egentlig regeringsførelse.
Trump har også hårdt brug for en politisk sejr netop nu. I sidste uge blev hans nye indrejseforbud blokeret af forbundsdomstole i Hawaii og Maryland, og dertil kommer, at hans dybt kontroversielle påstand om, at han i efterårets valgkamp blev ulovligt aflyttet på ordre af Barack Obama, mødes med stadig større skepsis. Trump havde en af sine hidtil værste dage som præsident, da direktøren for forbundspolitiet FBI, James Comey, i mandags under en høring i Kongressen tilbageviste hans aflytningspåstand og samtidig bekræftede, at efterretningstjenesterne efterforsker mulige ulovlige forbindelser mellem Rusland og Trump-kampagnen.
En ja-stemme i Repræsentanternes Hus i dag vil give præsidenten et hårdt tiltrængt løft og spare ham for en ydmygende afvisning fra sine egne partifæller. Men det større problem – de brudte løfter til hans vælgere – kan komme til at hjemsøge Donald Trump på den lange bane.