Trumps valgmanøvre vidner om desperation

Donald Trump får næppe held med at udskyde det valg, som han i dag står til at tabe. Dels er det imod valgloven og forfatningen, dels er hans egne republikanske partifæller imod. Men præsidenten kan skabe en masse ravage med sine konspirationsteorier om, at valget i november vil være præget af snyd

For Donald Trump handler det tilsyneladende heller ikke så meget om vitterligt at få udskudt valget. For Trump handler det snarere om på forhånd at så tvivl om hele valgprocessen og ultimativt resultatet, hvis han taber den 3. november. Arkivfoto.
For Donald Trump handler det tilsyneladende heller ikke så meget om vitterligt at få udskudt valget. For Trump handler det snarere om på forhånd at så tvivl om hele valgprocessen og ultimativt resultatet, hvis han taber den 3. november. Arkivfoto. Foto: Kevin Lamarque/Reuters/Ritzau Scanpix.

Så satte fremtrædende republikanere alligevel foden ned. Præsident Donald Trumps overvejelser på Twitter om at udskyde det amerikanske valg den 3. november, ”indtil folk kan stemme ordentligt, pålideligt og sikkert?”, som han kryptisk skrev tidligt torsdag, er over en bred kam blevet afvist. Den republikanske formand for Senatet, Mitch McConnell, der var Trumps vigtigste støtte under rigsretssagen i vinter, skyndte sig at fastslå, at det ikke kommer til at ske:

”Aldrig i dette lands historie, hverken under krige, økonomiske kriser eller borgerkrigen har vi ikke kunnet afholde et føderalt planlagt valg i tide. Og det finder vi også ud af den 3. november.”

Samme klare afvisning blev fremsat af konservative lobbyister og meningsdannere, der hidtil har været yderst loyale over for den ukonventionelle præsident, selv under de seneste måneders galopperende coronakrise.

Størst opsigt har det vakt, at Steven G. Calabresi, medstifter af det indflydelsesrige konservative advokatnetværk The Federalist Society og trofast republikansk vælger siden 1980, i et indlæg i The New York Times direkte har kaldt Trumps idé fascistisk, og at denne alene for at lufte tanken øjeblikkeligt burde stilles for en rigsret. Calabresi, som ofte har taget præsidenten i forsvar i offentligheden, opfordrer nu indtrængende samtlige republikanere i Kongressen til at forklare præsidenten, at han ikke kan udskyde valget, ”fordi det ville være ulovligt, forfatningsstridigt og uden fortilfælde i amerikansk historie”.

Det er da også så godt som umuligt at udskyde præsidentvalget. Den føderale valglov fra 1845 fastslår, at det skal finde sted den første tirsdag efter den første mandag i november hvert fjerde år, og det er kun Kongressen, der i givet fald vil kunne ændre denne lov og udskyde valget. Med det demokratiske flertal i Repræsentanternes Hus er dette totalt udelukket. Ifølge forfatningen tiltræder den nye kongres den 3. januar, og præsidentens embedsperiode udløber automatisk den 20. januar.

Men for Donald Trump handler det tilsyneladende heller ikke så meget om vitterligt at få udskudt valget. For Trump handler det snarere om på forhånd at så tvivl om hele valgprocessen og ultimativt resultatet, hvis han taber den 3. november. Det spår samtlige meningsmålinger, nu da coronavirussen har kostet over 152.000 amerikanere livet, inficeret flere end 4,5 millioner og gjort 51 millioner amerikanere arbejdsløse siden marts.

Da hans demokratiske rival, tidligere vicepræsident Joe Biden, i april antydede, at Trump kunne prøve at få valgdatoen flyttet, blev det af en Trump-talsmand stemplet som ”usammenhængende konspirationsvrøvl”. Men siden da er det primært præsidenten, der har dyrket konspirationsteorier, såsom at kineserne vil blande sig i valget, og at brevstemmer er lig med valgfusk. Det er korrekt, at flere delstater vil øge muligheden for at brevstemme på grund af coronakrisen, og selvom der har været enkelte problemer med brevstemmer under primærvalgene, har valgforskere hidtil ikke kunnet påvise alvorlige problemer eller valgsvindel ved tidligere valg med brevstemmer.

Siden slutningen af marts har Trump ifølge en optælling fra The Washington Post næsten 70 gange luftet muligheden for valgsvindel, og i et nyligt opsigtsvækkende interview med Fox News afviste han blandt andet at svare på, om han ville respektere valgresultatet. Det samme gjorde Trump som politisk novice forud for valget i 2016, og selv efter at han overraskende vandt valget takket være snævre sejre i tre svingstater, hævdede han, at det måtte være udtryk for valgsvindel, at hans modkandidat Hillary Clinton på landsplan havde fået tre millioner flere stemmer end ham.

I samtlige af de pågældende tre svingstater – Pennsylvania, Michigan og Wisconsin – har Joe Biden i dag syv-otte procentspoints forspring, og hvis han vitterligt vil anfægte valgresultatet, handler det ifølge flere iagttagere for Trump om at forberede sine vælgere på det i god tid og få pisket en stemning op.

Kilder i Det Hvide Hus har over for flere medier hævdet, at præsidenten slet ikke er ude på at udskyde valget, men blot ville rejse en relevant debat om problemer ved at brevstemme. På en pressekonference i Det Hvide Hus senere i torsdags prøvede Trump selv at nedtone sit forslag ved hele tiden at hævde, at det var sund fornuft, at brevstemmer ville føre til mere valgsvindel.

”Jeg ønsker valget, men jeg vil heller ikke vente i en uge, en måned eller tre måneder for at få finde ud af, at alle stemmesedler er forsvundet, og at valget ikke vil betyde noget. Det er det, der kommer til at ske, og alle ved det,” sagde præsidenten.

Dermed fik han endnu engang det, han gik efter, nemlig afledt al opmærksomhed fra at skulle forholde sig til nye katastrofale økonomiske nøgletal og smitterekorder. De får nemlig Trumps gentagne forsikringer om, at han sætter amerikanske liv først, til at klinge stadig mere hult.