Europas Oklahoma City, som det norske skuddrama er blevet kaldt med henvisning til det bombeattentat, der kostede 168 mennesker livet i Oklahoma City i USA i 1995, bør få Europa til at vågne op og erkende den højreekstremistiske terrortrussel. Det er budskabet fra en europæisk specialist i det yderste højre efter dramaet på den norske ø Utøya.
LÆS OGSÅ: Ellemann: Hård debat fremmer hadefuld vold
De europæiske efterretningsvæsener har lagt alle deres æg i én kurv og udelukkende fokuseret på den islamiske terrortrussel. Den er også reel nok. Men skuddramet i Norge viser, at man ikke skal tage for let på truslen fra det yderste højre, siger Jean-Yves Camus fra Institut for Strategiske Studier, IRIS, i Paris.
Han har i adskillige år fulgt de højreekstreme partier og bevægelser i Europa, og hans konklusion er, at selvom de har meget få aktive medlemmer, er deres voldspotentiale reelt.
Et eksempel er den britiske nynazist David Copland, som i 1999 dræbte tre mennesker og sårede adskillige med sømbomber. Og for nylig er flere angreb planlagt af højreekstreme grupper blevet afværget i Storbritannien, siger Jean-Yves Camus.
I november blev en svensker anholdt og mistænkt for drab og drabsforsøg mod indvandrere.
Den norske gerningsmand, Anders Behring Breivik, hævder netop i sit manifest at have været i kontakt med British Defence League, en radikal britisk gruppe der vil forsvare europæiske og kristne værdier.
Også det norske efterretnings-væsen har observeret, at norske højreekstremister er i kontakt med svenske højreekstremister og med højreekstremister i hele Europa.
Der er også kontakter mellem norske og russiske ekstremister, hedder det i Norsk Politis Sikkerhedstjenestes 2011-rapport, som er citeret af det britiske nyhedsbureau Reuters.
Netop i Østeuropa synes de højreradikale grupperinger i øjeblikket at have vinden i ryggen. I Ungarn fik det stærkt nationalistiske Jobbik-parti 15 procent af stemmerne ved det seneste valg.
Jobbik har blandt andet gjort sig bemærket med en anti-roma-retorik, og partiets milits har gennemført militærlignende øvelser midt i romaernes landsbyer, som for eksempel i Gyöngyöspata nær Budapest i juli.
I Vesteuropa er det modstanden mod islam, som har givet en række højrenationalistiske partier vind i sejlene. I Frankrig er en polemik brudt ud om, hvorvidt partier som Dansk Folkeparti, Sverigedemokraterne og hollandske Geert Wilders har bidraget til at skabe Anders Breivik med deres anti-muslimske retorik.
Der er ingen tvivl om, siger Jean-Yves Camus, at de mange islam-fjendske udsagn har medvirket til et klima, der inspirerer til had. Især fordi enkeltstående ekstremister vil finde, at de parlamentariske partier ikke går vidt nok i deres kamp mod islam.
Men på den anden side kan det også medvirke til at begrænse ekstremismen, at den holdes inden for partier, som trods alt respekterer de demokratiske spilleregler, understreger Jean-Yves Camus.
Derimod afviser han, at kristendommen skulle være en væsentlig drivkraft.
Den traditionelle højreekstremisme, som var præget af katolsk modstand mod oplysningstidens værdier, er stort set forsvundet. Det, vi ser i dag, er dels en radikal sekularistisk modstand mod reli-gion, herunder islam, dels en fascination af hedenske, præ-kristne mytologier. Henvisningen til kristendommen benyttes af nogle til at identificere Europa i modsætning til muslimske indvandrere. Men der er ikke tale om en religiøs forankring i den kristne tro, konstaterer Jean-Yves Camus.