Truslen fra Rusland kan samle Europa: Vil EU-topmøde pege på europæisk suverænitet?

EU-topmødet torsdag i Versailles skal afbøde konsekvenserne af krigen i Ukraine med historisk kursskifte. Og borgerne er klar til at flytte fokus fra national til europæisk suverænitet, viser ny rundspørge

"Europa må investere mere for at blive mindre afhængig af andre kontinenter og kunne beslutte selv, det vil sige blive en mere uafhængig og mere suveræn magt," sagde Macron i en tv-tale i sidste uge.
"Europa må investere mere for at blive mindre afhængig af andre kontinenter og kunne beslutte selv, det vil sige blive en mere uafhængig og mere suveræn magt," sagde Macron i en tv-tale i sidste uge. Foto: Pool/Reuters/Ritzau Scanpix.

For blot få uger siden ville et EU-topmøde om endnu et fælles lån og tættere samarbejde om forsvar og sikkerhed have været en garanti for et af de dramatiske skænderier, som de 27 stats- og regeringsledere har en lang tradition for.

Men når de torsdag sætter sig i Spejlsalen på Versailles-slottet nær Paris, er de dømt til at demonstrere enighed. Den mindste sprække i enigheden vil ligne svaghed, mens de russiske tropper omringer Ukraines byer. 

Denne artikel er en del af denne serie:
Krigen i Ukraine

Netop derfor håber den franske præsident, Emmanuel Macron, der som EU-formand er vært for det ekstraordinære topmøde, at skabe fremdrift for sin vision om det, han i årevis har omtalt som Europas strategiske autonomi.

"Europa må investere mere for at blive mindre afhængig af andre kontinenter og kunne beslutte selv, det vil sige blive en mere uafhængig og mere suveræn magt," sagde Macron i en tv-tale i sidste uge.

Han vil gøre topmødet i Versailles til en affyringsrampe for dette nye Europa med magt og handlekraft og sende den gamle vision om et primært økonomisk samarbejde om handel på retræte. Og det kan han meget vel få succes med, vurderer Lykke Friis, direktør i Tænketanken Europa.

"Dette topmøde i Versailles kan ende med at gå over i historien. Det kan markere et vendepunkt, hvor debatten flytter sig fra fokus på national suverænitet og ønsker om at 'få kontrollen tilbage' og til fokus på fælles europæiske løsninger - eller europæisk suverænitet, som Macron formulerer det," siger Lykke Friis.

Europæerne støtter EU-suverænitet

Og de europæiske stats- og regeringschefer skal ikke være bange for at skrue ned for retorikken om den nationale suverænitet. De europæiske befolkninger forventer det faktisk af dem, viser en ny rundspørge, foretaget af den udenrigspolitiske ECFR i11 af de 27 EU-lande i ugerne op til den russiske invasion af Ukraine, mens troppeopbygningen var i fuld gang.

Kun 23 procent af europæerne mener, at deres land selv kan beskytte sine grænser, mens 46 procent mener, at det kræver europæisk samarbejde, og den andel vokser til 51 procent i lande, der føler sig direkte truet af Rusland.

Da undersøgelsen blev gennemført, var befolkningerne i Holland og Danmark de eneste, som ikke mente, at der var brug for et øget sikkerhedssamarbejde. Men det var inden Ukraine-krigen, der siden har udløst en folkeafstemning om det danske forsvarsforbehold til juni.

Og andelen af europæere, der har et positivt syn på tanken om en europæisk suverænitet, er højere end den andel, der ser negativt på sådan en suverænitet, svarende til henholdsvis 29 og 20 procent af de adspurgte. I Danmark er de to grupper præcist lige store.

"Vores meningsmåling tyder på, at de skridt, der er taget på EU-niveau siden den russiske invasion af Ukraine, er et minimum af, hvad den europæiske offentlighed forventer, og europæerne efterlyser en udvidelse af langsigtede samarbejde omkring sikkerhedsspørgsmål på EU-plan. EU’s respons til det russiske angreb på Ukraine er en live-test af den europæiske suverænitet," skriver Susi Dennison, der er medforfatter til undersøgelsen, i en kommentar.

Uenighed om boykot af russisk gas

EU’ strategiske autonomi dækker mere konkret over tættere samarbejde omkring strategiske industrisektorer, herunder i militærindustrien, så Europa kan garantere sine forsyninger af alt fra medicinalvarer til microchips. Og det gælder en styrket europæisk uafhængighed på energiområdet.

Og det er netop det, der står øverst på dagsordenen i de næste to dage. En aftale om autonomi og økonomisk resiliens er ifølge franske medier på tegnebrættet. Stats- og regeringscheferne skal melde ud, hvordan de vil afbøde de priseksplosioner på råolie, som allerede har sendt forbrugerpriserne på energi i vejret.

Det skal ske ved at holde hånden under virksomhederne og de mange arbejdspladser, som vil blive truet af højere energipriser. Og det skal finansieres ved fælles gæld, sådan som EU også finansierede en del af genopretningspakken efter coronakrisen, mener Emmanuel Macron.

Det udløste dengang voldsom kritik fra blandt andet den såkaldte sparebande med Danmark, Holland, Sverige og Østrig, og også i Tyskland har udtrykket "gældsunion" længe været en rød klud.

Hatim Shehata, der er seniorforsker ved det tyske udenrigspolitiske selskab, DGAP, tvivler dog ikke på, at den tyske forbundskansler vil støtte en ny europæisk gæld. 

"Olaf Scholz var finansminister, da genopretningsfonden efter coronakrisen blev forhandlet på plads, og han var varm tilhænger af fælles gældsætning. Han vil næppe være den, der blokerer for en ny hjælpepakke. Spørgsmålet er snarere, om stats- og regeringscheferne lever op til alle Emmanuel Macrons forventninger om øget samarbejde også om forsvars- og sikkerhedspolitik," vurderer Hatim Shehata. 

EU-Kommissionen har ifølge nyhedsbureauet Reuters tirsdag offentliggjort en plan om at skære EU's behov for gas fra Rusland med to tredjedele inden for et år. Og det skal efter planen helt udfases et godt stykke tid "inden 2030". Men især spørgsmålet om at begrænse EU’s afhængighed af russisk olie og gas kan blive problematisk på topmødet, for her har kansler Scholz klart meldt ud, at en decideret boykot af russisk energi vil være en rød streg for Tyskland, som trods sit nylige kursskifte fortsat er mere afhængig af russisk gas end de vesteuropæiske lande.

Derfor kan EU-topmødet også ende med signaler snarere end håndfaste aftaler, mener professor Marlene Wind, som netop er blevet udnævnt til særlig rådgiver for EU’s udenrigschef, Josep Borrell.

"Men der er en almindelig erkendelse af, at Europa har brug for at gøre sig uafhængig af udenlandske autokrater, og det er det signal, der vil blive sendt," siger Marlene Wind. 

Vil du modtage de seneste artikler per mail, når Kristeligt Dagblad har skrevet nyt om krigen i Ukraine? Så skriv dig op her.