Prøv avisen
LUK

Det ser ud som om at du ikke er logget ind

Log ind for at læse alle artikler

Glemt adgangskode? Klik her.

Tunesiens kønsroller kolliderer med ligestilling

Tunesiske kvinder demonstrerede i sidste uge med budskabet "rør ikke mine rettigheder". Foto: Fethi BelaidAFP.

En forfatning, der knæsætter de traditionelle kønsroller, er første skridt til at udviske ligestilling mellem mænd og kvinder, mener Tunesiens feminister

På papiret er ændringen minimal. Det forslag til ny forfatning for Tunesien, som i sidste uge fik de tunesiske kvindeorganisationer til at demonstrere foran regeringsbygningen og på Avenue Bourguiba midt i hovedstaden, Tunis, indfører hverken polygami eller sharia.

Men det kan være første skridt i den retning, frygter de tunesiske feminister, som i sidste uge demonstrerede i tusindtal.

LÆS OGSÅ: Tunesiens kvinder udfordrer islamisterne

Den forfatning, som den grundlovgivende forsamling domineret af det islamiske parti Ennahda har i støbeskeen, slår ganske vist fast, at staten beskytter kvindernes rettigheder. Men ifølge princippet om, at mænd og kvinder er komplementære i familien.

Det er brugen af udtrykket komplementaritet i stedet for ordet ligestilling, som vækker de tunesiske kvinders mistænksomhed.

Når man henviser til komplementære roller, åbner det for lovgivning, der indfører forskellige rettigheder for mænd og kvinder, og som fastlåser kvinder i en bestemt kønsrolle, siger Rhadia Belhaj Zikri, leder af kvindeorganisationen Afturd, til Kristeligt Dagblad.

Afturd har underskrevet en appel imod forfatningsforslaget sammen med Amnesty International og en række andre tunesiske kvinde- og menneskerettighedsorganisationer og deltog i demonstrationen i sidste uge.

I en pressemeddelelse siger Ennahda, at kvindeorganisationernes kritik er overdreven og provokerende.

Men hvis Ennahda virkelig går ind for ligestilling, hvorfor så ikke skrive det ligeud i forfatningen? Udtrykket komplementaritet skaber en ubehagelig tvetydighed, ikke mindst fordi det ledsages af en konservativ debat, som i stigende grad fastholder kvinderne i et traditionelt kønsrollemønster. Udearbejdende kvinder beskyldes i stigende grad for at forsømme deres familie og være skyld i skilsmisse. Og man hører også det synspunkt, at i en tid med arbejdsløshed bør mændene have fortrinsret til arbejdet. Derfor er det vigtigt, at den nye forfatning slår ligestillingen fast som et klokkeklart princip, siger Rhadia Belhaj Zikri.

Samme holdning har Latifa Lakhdar, som var vicepræsident i det råd, der styrede den demokratiske proces frem til valget af den grundlovgivende forsamling i oktober sidste år.

Formuleringen er helt klart et smart trick, der gør det muligt bagefter at legitimere sharia-lovgivning. Hvis kvinden er komplementær i stedet for lige med manden, er der ikke noget i vejen for at indføre polygami. Alle fire hustruer er i så fald komplementære med deres mand, siger Latifa Lakhdar

De tunesiske kvinder nyder en frihed og en ligestilling, som trods visse begrænsninger er enestående i den muslimske verden.

De var blandt spydspidserne i den jasminrevolution, som i januar 2011 jog Tunesiens diktator, Zine Al Abidine Ben Ali, i eksil og lancerede det arabiske forår.

Men valget af den nye grundlovgivende forsamling sidste efterår gav en overvældende valgsejr til det islamiske parti Ennahda.

Under valgkampen forsikrede Ennahda, at der ikke ville blive gjort indhug i kvindernes rettigheder, og partiet definerer sig selv som moderat islamisk. Men partiet er under pres fra langt mere radikale salafistiske grupperinger, som i de seneste måneder har forsøgt at gennemtvinge fundamentalistiske værdier.

I juni gik salafister til angreb på en kunstudstilling i en badeby uden for Tunis, og for nylig er det en populær sanger og en stand up-komiker, som har været genstand for salafisternes angreb på blasfemisk kunst.

Ennahda benytter sig af salafisternes pres til at indføre et konservativt og fundamentalistisk samfund ad bagvejen, siger Latifa Lakhdar.

Hun understreger, at politiet har givet salafisterne meget lang snor og tøvet med at gribe ind, når de for eksempel har besat Manouba-universitetet i Tunis med krav om adgang for kvindelige studerende med fuld ansigtsdækning, som i dag er forbudt.

Ifølge Latifa Lakhdar vil de kommende måneder blive afgørende for, om Tunesien vil udvikle sig til et demokratisk samfund eller til et islamistisk dikatur.

Retssagen mod Manouba-universitetets rektor vil blive en prøvesag for retsvæsenets uafhængighed af det islamiske parti, siger hun.

Ifølge planen skal den grundlovgivende forsamling afslutte sit arbejde den 23. oktober, på årsdagen for det første demokratiske valg. Men en talsmand har netop meddelt, at en ny forfatning tidligst kan blive fremlagt i februar. Datoen for det parlamentsvalg, som skal holdes efter vedtagelsen af den nye forfatning, er derfor heller ikke fastsat.

Samtidig er den forfatningsgivende forsamling i stigende grad genstand for utilfredshed i befolkningen, der ikke ser landets økonomiske situation bedre sig. Byerne Gabes og Sfax i det sydlige Tunesien har gentagne gange været centrum for voldsomme demonstrationer i protest mod arbejdsløshed og økonomisk krise. Og for nylig var det Sidi Bouzid, hvor revolutionen startede, der var rammen om protestdemonstrationer.

Det, der foregår i Tunesien, er en styrkeprøve mellem to samfundsmodeller: den islamistiske og den modernistiske. Demonstrationen den 13. august var den største siden den 14. januar og Ben Alis flugt, men Ennahda forsøger at trække tiden ud og få kontrol med landets institutioner inden valget. Efteråret vil blive afgørende for, hvordan magtforholdet mellem de to fløje udvikler sig, siger Latifa Lakhdar.