Prøv avisen
Masseturismens fremtid

Når krisen er ovre, vender turisterne tilbage

Barcelona er en af de europæiske storbyer, hvor bystyret har prøvet at begrænse masseturismen. Men nu da Spanien er blevet et af de hårdest ramte lande under coronapandemien, er den normalt så proppede Rambla i den catalanske havneby næsten rømmet for mennesker. – Foto: Albert Gea/Reuters/Ritzau Scanpix.

Hoteller er tomme, fly står på jorden, og krydstogtskibe ankrer op. Den globale turisme er gået i stå som følge af coronavirus. Erfaringen fra tidligere kriser viser, at turisme er et robust fænomen, men måske vil måden at rejse på ændre sig

Internationale kriser, terror, sygdomme og naturkatastrofer får folk til holde op med at rejse. Enten af egen vilje, eller fordi alt lukker ned eller bliver ødelagt.

Men erfaringen er, at trangen til at rejse hurtigt overvinder frygten, når en krise som den nuværende coronapandemi er overstået. Det var tilfældet efter den katastrofale tsunami i 2004, som kostede mindst 231.000 mennesker livet, herunder mange turister i lande som Thailand og Sri Lanka. Terrorangrebet på USA den 11. september 2001 stoppede flytrafik i en kort periode, og frygten for sars-virussen reducerede også rejselysten til Asien i 2003.

”Den store forskel er, at tsunamien forårsagede en fysisk ødelæggelse. Det gør sars og covid-19 ikke, så turistudbuddet med hoteller og resorts vil genåbne, i takt med at turisterne begynder at komme igen,” forudser Harold Goodwin, professor emeritus fra Manchester Metropolitan University og en førende ekspert i bæredygtig turisme.

Også Emily Thomas er overbevist om, at folk verden over, der har råd til det, vil begynde at rejse igen efter krisen. Hun er doktor i filosofi ved Durham University og udgav i februar bogen ”The Meaning of Travel: Philosophers Abroad”. (Meningen med at rejse: Filosoffer i udlandet), som er udgivet på Oxford University Press.

”Blandt menneskets aktiviteter har turisme været utrolig robust. I Vesten startede det i det 17. århundrede, og rejserne er fortsat på trods af verdenskrige og naturkatastrofer. Jeg er ikke i tvivl om, at det vil komme tilbage også efter denne krise. Men jeg tænker, at vi måske vil flyve mindre og tage flere tog – i hvert fald for en tid,” siger Emily Thomas.

Hun fremhæver, at verdens befolkning på grund af en øget velstand har nydt privilegiet at rejse som aldrig før i det 21. århundrede.

”Rejsende og turister drager ud af alle mulige grunde, og det kan også handle om personlig udvikling. At rejse til ukendte steder og lære om nye byer er måder, hvorpå rejsende udvider deres horisont,” siger Emily Thomas.

Fotos af parkerede fly i lufthavne går i disse uger igen i mange medier. De fly skulle ifølge den internationale luftfartsorganisation Iata have fløjet med hele 113,5 millioner passagerer. Organisationen forudså i begyndelsen af marts et branchetab på 775 milliarder kroner, og siden er der kommet yderligere begrænsninger i lufttrafikken som følge af coronasmitten. Ifølge erhvervsavisen Financial Times risikerer de fleste luftfartsselskaber at gå fallit ved udgangen af maj, hvis de ikke får hjælpepakker.

Men de fysiske fly og kapaciteten forsvinder ikke, og det vil så være de overlevende selskaber, der får en større markedsandel, når luftfarten bliver normaliseret. Også her er erfaringen fra andre kriser, at det vil ske.

Amadeus, som er et af de store globale selskaber, der står for billethåndtering og net-bookninger af flybilletter, vurderer, at det tager seks til syv måneder, fra en krise er på sit højeste, til salget af flybilletter er tilbage på samme niveau som før krisen. Selskabet henviser blandt andet til udbruddet af sars i 2003, der også var en type af coronavirus, som var mindre smitsom, men med en højere dødelighed.

Analyseinstituttet Morning Star vurderer alligevel, at rejseindustrien vil blive hårdere ramt denne gang.

”Vi tror ikke, at branchen vil komme sig over covid-19 lige så hurtigt som med sars, der ikke var helt så udbredt globalt,” hedder det i analysen.

FN’s turismeorganisation, UNWTO, forudser ligeledes, at turistbranchen vil blive hårdt ramt og miste op til 30 procent af alle rejsende set over hele 2020. Men ifølge organisationen hersker der også stor usikkerhed om tallene, fordi ingen ved, hvor længe coronakrisen fortsætter.

”Turismebranchen er blandt de brancher, der er hårdest ramt økonomisk,” sagde generaldirektør Zurab Pololikashvili i en nylig pressemeddelelse.

Alligevel understreger UNWTO, at lige netop rejsebranchen historisk har vist en stor modstandskraft og hver gang er kommet stærk tilbage og har demonstreret evnen til at skabe jobs på ny efter tidligere kriser.

Mens de store luftfartsselskaber håber på at blive holdt oppe økonomisk af statslige hjælpepakker, ser det anderledes ud for store dele af turismesektoren.

”Selvom det er for tidligt at komme med en fuldstændig vurdering af, hvordan covid-19 vil påvirke turistindustrien, så er det klart, at millioner i sektoren risikerer at miste deres job. Omkring 80 procent af alle turistvirksomheder er små og mellemstore virksomheder, og sektoren har ført an i at skabe arbejdspladser og andre muligheder for kvinder, unge og i landområder,” fremhæver Zurab Pololikashvili.

Harold Goodwin mener ligeledes, at det er de små aktører i turistindustrien, der bliver hårdest ramt økonomisk.

”Da tsunamien ramte, gik det hårdt ud over de små handelsfolk, som ikke havde nogen forsikring,” siger han og minder om, at det ikke kun er mennesker, der bliver ramt.

”Afhængigheden af turisme er også skidt for dyr. I Thailand slås aber nu om mad, for der er ingen turister til at fodre dem,” siger Harold Goodwin.