Prøv avisen

Tusindvis af grækere på gaden i oprør mod ulige spareplan

Demonstranter klædt ud som "usynlige" foran det græske parlament i Athen i går. -- Foto: Pantelis SaitasEPA.

De strejkende er oprørte over udsigten til at gå drastisk ned i løn og pension

"Vi skal ikke ofres til fordel for de rige", lød et af de slogans, som tusindvis af strejkende grækere i går råbte i Athens gader. For tredje gang inden for en måned oplevede landet en 24-timers generalstrejke i protest mod regeringens spareplaner, der skal rette op på et massivt statsunderskud, og på tirsdag finder der efter planerne endnu en strejke sted. De græske lønmodtagere er oprørte over udsigten til at skulle gå dramatisk ned i løn, samtidig med at deres pensionsforhold bliver forringet, og skatten stiger. For mange af dem virker det uoverskueligt at miste penge, og de føler det uretfærdigt, at de nu skal hjælpe med at dække et underskud i statskassen, som de ikke mener, at de har været med til at opbygge.

– Det er ikke de almindelige grækere, der har levet over evne de sidste mange år, men det er dem, der nu bliver bedt om at gå 20 procent ned i løn. Så det er vel ikke så mærkeligt, at folk protesterer, siger Pia Johansen, adjunkt ved Grækenlandsstudier ved Københavns Universitet.

Pia Johansen peger på, at lønningerne i Grækenland er meget lavere, end de er i Danmark. Ofte blot en fjerdedel. Ikke kun i traditionelle lavtlønsgrupper som ufaglærte arbejdere, men inden for alle fag. For eksempel tjener en filialdirektør i en græsk bank omkring 8000 kroner om måneden – før skat. En typisk pension er på 3500 kroner om måneden – og skal ofte række til to personer, fordi kvinderne i de pensionerede årgange ikke har været på arbejdsmarkedet og derfor ikke har optjent pension. Priserne er ifølge Pia Johansen derimod stort set de samme som i Danmark. En liter mælk koster 10 kroner.

– Samtidig ved folk, at de store græske og internationale firmaer har tjent enorme summer de senere år. Der er blevet nævnt beløb på 60 milliarder euro (450 milliarder kroner) i overskud tilsammen. Så det er dér, mange grækere mener, at regeringen skal finde sine indtægter, siger hun.

Den græske regerings økonomiske plan sigter mod at skaffe omkring 37 milliarder kroner ekstra i statskassen i år.

Ekstern lektor ved Roskilde og Københavns Universiteter Tom T. Kristensen, der forsker i græsk økonomi og græske samfundsforhold, peger på, at den økonomiske ulighed er langt større i Grækenland end i Danmark, og den er blot blevet forstærket inden for de sidste 20 år.

– Forskellen mellem rig og fattig er ekstrem. Tag for eksempel nogle af de gamle familier inden for skibsfarten som Onassis-familien. Der er en meget rig elite og en relativt stor øvre middelklasse, som sidder rigtig godt i det. I den anden ende har vi så en gruppe meget fattige borgere, blandt andet de arbejdsløse. Du kan få understøttelse et år – den er halvdelen af mindstelønnen – derefter er det slut. Grækerne kender slet ikke til de velfærdsordninger, vi har. For dem er familien den eneste hjælp, siger han.

En del af årsagen til de store uligheder ligger gemt i det græske skattesystem, som i modsætning til det danske ikke er et kildeskattesystem, men et skatteregistreringssystem. Den enkelt skatteyder fortæller selv staten, hvor meget vedkommende har tjent og bliver derefter beskattet.

I praksis betyder det, at det kun er lønmodtagernes indkomster, man kan kontrollere, mens selvstændige erhvervsdrivende har meget vide rammer for at jonglere med deres skat, som det passer dem.

– Hele skatte- og registreringssystemet er alt, alt for dårligt. Der ligger så mange milliarder gemt der i unddraget skat, at de kunne betale hele krisen, hvis man ændrede det, siger Tom T. Kristensen.

Dertil kommer, at den forrige regering siden 2004 har udbetalt store skattelettelser til de 20-25 procent mest velhavende i det græske samfund.

– Det er også noget af det, strejkerne kører på, siger han.

Når det er sagt, skal man efter Tom T. Kristensens mening også være opmærksom på, at der er store indbyrdes forskelle mellem de strejkende. Nogle faggrupper har fine løn- og arbejdsvilkår, mens andre – især offentligt ansatte – har meget lave lønninger. Mange offentligt ansatte tjener så få penge, at de er nødt til at have et andet job ved siden af, hvis de skal kunne forsørge en familie.

– Strejkerne skal ses som et pres på regeringen for, at besparelserne skal ramme dem, der har bedst råd, mener Tom T. Kristensen.

upoulsen@kristeligt-dagblad.dk