Prøv avisen

Utryghed får jøder i tusindvis til at forlade Vesten

Jøder har de senere år har været vidne til adskillige antisemitiske hændelser, senest da over 100 jødiske gravsten i Strasbourg i denne uge blev overmalet med hagekors, som ses på billedet. Foto: Patrick Hertzog/AFP/Ritzau Scanpix

Antisemitiske angreb og voksende utryghed er blandt grundene til, at jøder i stor stil udvandrer fra Europa og USA. Antisemitismen er blevet uudholdelig, fortæller britisk-jødisk advokat, som er blandt de tusindvis af jøder, der sidste år flyttede til Israel

For nøjagtigt et år siden pakkede den 55-årige britisk-jødiske advokat Mark Lewis sit engelske liv sammen og flyttede til Israel. Antisemitismen i Storbritannien var blevet uudholdelig. Han var blevet truet på livet, og politiet havde opfordret ham til dagligt at tjekke under sin bil for sprængstof, inden han satte sig ind i den. Og siden er antisemitismen i Europa tilsyneladende kun blevet værre.

”Folk her spørger os i dyb alvor, hvorfor der stadig er jøder, der bor i England, og sandt er, at vi næsten hver dag vågner til nyhederne om endnu et antisemitisk angreb i Europa,” siger han.

Mark Lewis er ikke ene om at udvandre og flytte til Israel. Sidste år udvandrede 30.087 jøder til Israel, en stigning på syv procent i forhold til året før. Det viser tal fra den jødiske organisation The Jewish Agency for Israel, som registrerer jødiske tilflyttere til Israel. 3967 af dem emigrerede fra Vesteuropa, heraf 2723 fra Frankrig, som de senere år har været vidne til adskillige antisemitiske hændelser, senest da over 100 jødiske gravsten i Strasbourg i denne uge blev overmalet med hagekors.

”Antisemitisme er en forbrydelse,” lød det fra Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, mens den tyske forbundskansler, Angela Merkel, i går under et besøg i Auschwitz gentog, at ”vi tolererer ikke antisemitisme”.

Der er adskillige grunde til, at jøder forlader Europa, hvor de har levet i over 2000 år, påpeger Sina Arnold, forsker ved center for antisemitismeforskning, Det Tekniske Universitet i Berlin.

”For nogle er grunden, at det er nemmere at udleve religionen i Israel. For andre spiller økonomi og bedre muligheder for beskæftigelse en rolle. Men for mange er det også antisemitisme i europæiske lande, der motiverer dem til at flytte,” siger hun og henviser til flere undersøgelser.

9 ud af 10 europæiske jøder mener, at antisemitismen er vokset de seneste fem år, viser den hidtil mest omfattende rapport om emnet, udgivet af EU i 2018 og baseret på svar fra 16.395 jøder i 12 EU-lande. 82 procent af de tyske jøder ser antisemitisme som et alvorligt problem, i Belgien er andelen 86 procent og i Frankrig hele 95 procent.

Yigal Palmor, leder af afdelingen for internationale relationer ved The Jewish Agency, ser den voksende bølge af antisemitisme som en af grundene til, at jøder flytter fra Vesten til Israel.

”Vi følger med stor opmærksomhed stigningen i antisemitisk tale og vold, som viser sig i officielle statistikker og meningsmålinger i mange lande. Vi mener, at svaret ligger i uddannelse, lovgivning og retshåndhævelse. Mennesker med god vilje bør forene deres indsats for målrettet at imødegå en tilbagevenden af dette hadefulde fænomen,” skriver han til Kristeligt Dagblad.

Selvom den samlede andel af udvandrede jøder er vokset fra 2017 til 2018, er andelen fra USA og Vesteuropa faldet. Sidste år kom 3399 fra Nordamerika, og det er seks procent færre end året før. De 3967 fra Vesteuropa er ligeledes 20 procent færre end året før. Det største ryk fandt sted i 2015, da 10.000 jøder flyttede fra Vesteuropa til Israel, det højeste antal siden den jødiske stats grundlæggelse.

At antallet af emigranter i Vesten siden er faldet, er dog ikke nødvendigvis tegn på, at antisemitismen er aftaget, påpeger Jakob Egholm Feldt, professor ved Roskilde Universitet, hvor han også forsker i antisemitisme.

”Emigration følger ikke altid antisemitiske angreb en-til-en. Det, vi ved fra undersøgelser, er, at mange jøder føler sig utrygge i Europa og går med tanker om, hvorvidt jødisk liv har en fremtid her. Det er især en stærk tendens i Frankrig, tendensen har ikke ændret sig, og den spiller formentlig ofte en rolle, når jøder emigrerer,” siger han.

Størstedelen af de jødiske udvandrere sidste år kom fra det tidligere Sovjetunionen, 19.305, en stigning på 16 procent i forhold til året før. Antisemitismen er her udbredt; et russisk firma reklamerede i år for pengeudlån med billedet af en ortodoks jøde, og et socialt medie lancerede en konkurrence, hvor kvindelige deltagere skulle indsende sexede nazistiske selfies og forklare, hvorfor de ”elsker og ærer Adolf Hitlers Tredje Rige”.

”For mange jøder fra det tidligere Sovjet handler det om, at der venter dem bedre livsmuligheder i Israel,” siger Jakob Egholm Feldt.

Billedet er dog ikke entydigt. Trods et voksende antal hadforbrydelser i Tyskland er andelen af israelske tilflyttere større end andelen af jøder, der forlader landet, skriver Jüdische Allgemeine.

”Berlin er som international kulturby blevet et eksil for mange israelere især fra den kreative klasse. Det havde man nok ikke lige kunnet forestille sig efter 1945,” siger Jakob Egholm Feldt.