Tysker bag racisme-kampagne: Mit hjerte kan banke for to kulturer

Ali Can, en 24-årig tysker med tyrkiske rødder, har med sin kampagne på sociale medier konfronteret Tyskland med udbredt diskrimination og fordomme over for indvandrere

Flere end 75.000 har delt oplevelser med fordomme og racisme i kampagne lanceret af den 24-årige tysker Ali Can. –
Flere end 75.000 har delt oplevelser med fordomme og racisme i kampagne lanceret af den 24-årige tysker Ali Can. – . Foto: Privatvideo på Twitter.

Tysklands dystre fortid har skabt en atmosfære, hvor åbenlyst intolerante eller racistiske bemærkninger som regel bliver påtalt eller latterliggjort i den offentlige debat. Men under overfladen gemmer der sig tilsyneladende flere tusinde eksempler på fordomme og intolerante holdninger over for mennesker med indvandrerbaggrund.

I hvert fald at dømme efter en internet-kampagne under hashtagget #MeTwo, som de seneste dage har domineret sociale medier i Tyskland. Flere end 75.000 har allerede delt deres oplevelser med fordomme, chikane og racisme.

”Vi har så at sige bruge for en ’MeToo’-debat for mennesker med indvandrerbaggrund,” siger manden bag idéen, den 24-årige forfatter og aktivist Ali Can, i en video på Twitter.

MeTwo-kampagnen er ikke en fejlstavning af MeToo-kampagnen, som skabte global debat om chikane af kvinder, men den aktuelle kampagne ønsker at være for indvandrere, hvad MeToo var for kvinder, fortæller Ali Can. Det engelske nummer to i navnet betyder, ”at to hjerter – for nu at sige det lidt kitschet – kan banke i mit bryst. Fordi jeg er mere end blot en identitet. Jeg føler mig hjemme i Tyskland. Har venner her, går på arbejde her. Men samtidig kan jeg også føle mig forbundet med en anden kultur eller et andet land”.

”De to sider smelter sammen, de står ikke i modsætning til hinanden,” siger han.

Ali Can er født i Tyrkiet, men hans kurdisk-alevitiske familie fik asyl i Tyskland, da han var to år. Kampagne-idéen fik han, da den tyske fodboldstjerne Mesut Özil, som også har tyrkiske rødder, for en uge siden valgte at forlade det tyske landshold, fordi han følte sig diskrimineret og gjort til syndebuk af Det Tyske Fodboldforbunds formand og manager efter det tyske VM-nederlag. Striden afspejler et vidtrækkende problem, mener Ali Can.

En Twitter-bruger, Oguz Yilmaz, skriver under #MeTwo:

”Når man kontakter ledige lejligheder via Immoscout (boligportal, red.), får man simpelthen ikke svar, men ens tyske kæreste modtager øjeblikkeligt svar på de samme tilbud. Efter ægteskab og navneændring fik hun heller ikke længere svar.”

En anden, Duhi B, skriver:

”Efter det første besøg hos min daværende kærestes familie: Hendes mor til hende: ’Af en udlænding at være er han da utroligt høflig’.”

Her er opslaget på Twitter af Duhi B om oplevelsen hos en kærestes familie.

En tredje:

”Sådan nogen som dig havde min bedstefar tidligere skudt.”

Og Ali Can selv deler sin oplevelse af konstant at blive spurgt: ”Men hvor kommer du virkelig fra?”, når han har fortalt folk, at han er vokset op i Münsterland i det vestlige Tyskland. Et spørgsmål, som adskillige andre brugere også deler.

”Vi bliver set som tyskere, når vi er succesfulde, men så snart vi begår en fejl, er vi indvandrere,” siger Ali Can, som håber, at kampagnen vil gøre op med kulturelle stereotyper og inspirere til en konstruktiv værdidebat. Også i Danmark, understreger han over for Kristeligt Dagblad.

”Jeg håber, at folk i Danmark vil deltage. Man kan være dansk, men man kan også have syriske rødder. Det vigtigste for integration og for at kunne leve sammen, er, at man deler værdier,” siger han.

Indvandreres tilhørsforhold har været til debat i Tyskland, siden fodboldstjernen Mesut Özil – forud for sin beslutning om at forlade landsholdet – havnede i en sand mediestorm, da han i maj poserede med Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan. Det gjorde han efter eget udsagn af respekt for sit tyrkiske ophav, og fordi han ”har to hjerter, et tyrkisk og et tysk”.

Ali Can tager afstand fra Özils møde med Erdogan, men understreger, at mange integrerede tyskere med indvandrerbaggrund også føler sig knyttet til en anden kultur uden dermed at være illoyale over for Tyskland.

Den unge aktivist har allerede gjort sig bemærket i Tyskland, blandt andet ved at oprette en hotline, hvor bekymrede tyskere kan ringe ind og – uanset deres standpunkt – dele deres syn på flygtningedebatten, som mere end noget andet har polariseret det tyske samfund de seneste år. Projektet er blevet til bogen ”Hotline til bekymrede borgere”. I øjeblikket etablerer han et center i byen Essen, ”VielRespektZentrum”, som skal støtte mennesker engageret i dialog og kulturmøde med gode arbejdsbetingelser.