Prøv avisen

Tvivlen om markedsplads-massakren er vigtig for Karadzics forsvar

Bomben den 5. februar 1994 faldt midt på dagen, hvor Sarajevos centrale grøntsagsmarked, Markale, altid var travlest. Bombningen efterlod 66 døde og 140 sårede. -- Foto: Fehim DemirAFP.

Bombningen af Markale-markedet i Sarajevo i 1994 er en af de grusomheder, Radovan Karadzic er tiltalt for. Efterretninger har tidligere peget på, at granaten blev affyret af de bosniske muslimer selv og ikke af de bosniske serbere. Derfor er det vigtigt, at al relevant information i sagen kommer frem, påpeger ekspert

Grønthandleren Esad Pozder havde netop bukket sig ned efter et af de kålhoveder, han havde i sin kasse på jorden, da han hørte braget. Der havde ikke været noget forvarsel, ingen hvislende lyd i luften fra en granat, der nærmede sig. Blot et højt brag fra eksplosionen. Det næste, han husker, var skrigene og synet, som mødte ham, da han rejste sig op igen, af lemlæstede kroppe og blod, der flød mellem standene med frugt og grøntsager.

Det var den 5. februar 1994, klokken var lidt over tolv. Det var den tid på dagen, hvor Sarajevos centrale grøntsagsmarked, Markale, altid var travlest. Bombningen efterlod 66 døde og 140 sårede.

"Det var forfærdeligt. Jeg har stadig svært ved at ryste billederne af mig fra den dag," siger Esad Pozder.

Bombningen af det udendørs Markale-marked er en af de mange grusomheder, den tidligere bosnisk-serbiske præsident Radovan Karadzic som ansvarlig står anklaget for ved det Internationale Krigsforbrydertribunal for det tidligere Jugoslavien (ICTY) i Haag.

Op til retssagen har Kara- dzic bedt en lang række lande om at udlevere dokumenter fra krigens tid, der omhandlede militære efterretninger om Markale-bombningen, til brug for sit forsvar. Sagen er vigtig for Karadzic, fordi det er kommet frem, at flere vestlige efterretningstjenester, herunder danske, efter angrebet stillede spørgsmål ved, hvem der egentlig stod bag. Var det Karadzics bosnisk-serbiske styrker, eller var det bosniakkerne (de bosniske muslimer) selv, der havde bombet deres egne?

Det viser sig nu, at Danmark, i modstrid med hvad forsvarsministeriet tidligere har oplyst til Karadzic og ICTY, ligger inde med dokumenter om bombningen af markedet, der rejser tvivl om skyldsspørgsmålet. Og som dermed kan få betydning for Karadzics forsvar. ICTY har i flere forbindelser tidligere slået fast, at dokumenter, som de enkelte lande måtte være i besiddelse af om bombningen af Markale, "vedkommer sagen og er nødvendige for en fair afgørelse af den anklagedes (Karadzics, red.) sag", og derfor skal videregives til domstolen.

Men i stedet for at udlevere de oplysninger, ministeriet har haft i sagen, hvilket Danmark er forpligtet til i henhold til ICTY's statut og procesregler, har forsvarsministeriet valgt at holde dem hemmelige.

Granatangrebet på Markale-markedet var det blodigste angreb på Sarajevos indbyggere under de bosniske serberes mere end tre et halvt år lange belejring af byen og blev et symbol på deres grusomhed. Men i forbindelse med angrebet havde en række vestlige efterretningstjenester opfanget information, som pegede på, at det i stedet var de bosniske muslimer selv, der havde bombet markedspladsen. Det fremgår af bogen ?Efterretninger og krigen i Bosnien 1992 – 1995? af hollænderen Cees Wiebes, daværende professor ved Amsterdams Universitet. Bogen er en del af den omfattende hollandske regeringsundersøgelse om landets FN-soldaters medansvar i forbindelse med de bosniske serberes massakre i juli 1995 på mere end 8000 bosnisk-muslimske mænd og drenge i Srebrenica, der var under hollandsk FN-beskyttelse.

Mens undersøgelsen stod på, havde professor Cees Wiebes uhindret adgang til de hollandske efterretningstjenesters arkiver om krigen, ligesom han havde adgang til FN?s arkiver i New York og Genève. Og han har interviewet omkring 100 militærpersoner og efterretningspersonel fra forskellige lande, herunder også fra Danmark.

I forbindelse med bombningen af Markale-markedet i februar 1994 skriver Cees Wiebes:

"Adskillige medarbejdere ved efterretnings- og sikkerhedstjenester fra Canada, Storbritannien, Danmark, Sverige, Norge, Belgien og Holland fastslog uafhængigt af hinanden, at det var den bosniske hær, der stod bag angrebet for at stille de bosniske serbere i et dårligt lys."

Under krigen var de bosniske serberes militære overmagt kolossal i forhold til den bosniske hær, og Kara- dzics styrker fordrev og myrdede brutalt den bosnisk-muslimske civilbefolkning, mens de rykkede frem. Bombningen af markedet skulle angiveligt være de bosniske muslimers desperate forsøg på at presse det internationale samfund til at gå ind i krigen og stoppe Karadzic.

Dagen efter bombningen gik grønthandler Esad Pozder forbi markedet. Det var lukket, og pladsen var fuld af soldater og teknikere i færd med at undersøge angrebet. Da markedet igen åbnede, var han tilbage ved sin stand. Mellem boderne gik snakken længe om, hvem der havde affyret granaten. Selv er Esad Pozder sikker på, at det var de bosniske serbere.

"Men det er svært at vide," siger han.

"Markedspladsen her ligger beskyttet fra alle sider af bygningerne omkring. Det er meget svært at ramme så præcist mellem alle disse bygninger. Hvordan det har været muligt, det forstår jeg stadig ikke i dag," siger Esad Pozder.

Også blandt ballistiske eksperter var der usikkerhed om omstændighederne omkring angrebet. Over flere dage undersøgte specialister gerningsstedet: Analyserede dybden af hullet efter nedslaget, granatens nedslagsvinkel, dens retning, og hvor langt fra markedet den var blevet affyret. Specielt afstanden var genstand for mange evalueringer, da både Karadzics styrker og den bosniske hær kontrollerede områder nord-nordøst for Sarajevo, i den retning, granaten skulle være affyret fra. De bosniske serbere befandt sig 2.600 meter fra Markale, den bosniske hær 2.300 meter.

Specialisternes beregninger var ikke samstemmende, men den endelige konklusion blev, at granaten var affyret bag bosnisk-serbiske linjer.

Også FN's fredsbevarende styrker, UNPROFOR, havde eksperter på stedet. De konkluderede efter deres første undersøgelse, at mortergranaten var blevet affyret på meget kort afstand fra bosnisk territorium, eller muligvis detoneret på stedet. Yderligere undersøgelser rejste tvivl om, hvorvidt granaten var affyret på kort afstand eller længere fra. Og UNPFOFORs endelige rapport konkluderede, at det ikke var muligt at afgøre, hvem der havde stået bag angrebet.

Det er højst sandsynligt en baggrundsorientering om denne UNPROFOR-rapport fra den daværende danske repræsentant ved FN, som Kristeligt Dagblad har fået aktindsigt i, at Forsvarsministeriet ligger inde med. Rapporten selv har tidligere været brugt ved ICTY i sagen mod den bosnisk-serbiske general Stanislav Galic, der i 2006 fik en livstidsdom, blandt andet for bombningen af Markale, selvom der var dissens blandt sagens dommere.

Fordi Markale-bombningen således allerede har været belyst ved domstolen, tvivler den norske gæsteprofessor i folkeret ved Georgetown Universitet i Washing- ton, Morten Bergsmo på, at Forsvarets Efterretningstjeneste eller andre danske myndigheder vil være i besiddelse af dokumenter med information, der kan frikende Karadzic helt. Alligevel har information, Danmark eller andre lande måtte være i besiddelse af om bombningen af Markale, en særlig relevans, påpeger han.

"Bombningen af Markale er en del af tiltalen mod Karadzic, og alle relevante facts, som omhandler tiltalepunkter i sagen, bør komme frem under hovedforhandlingen. Derfor skal alle parter, når de får en sådan anmodning fra Domstolen anstrenge sig for at efterkomme den for at sikre, at alle relevante oplysninger bliver lagt på bordet," siger Morten Bergsmo.

Og hvad det danske Forsvarsministerium mere har om sagen, hvad den danske FN-repræsentant vurderede om UNPROFOR-rapporten, og hvad der ellers måtte ligge i arkiverne om Markale-bombningen hos Forsvarets Efterretningstjeneste, er stadig uvist.

stubbe@kristeligt-dagblad.dk