Typisk Berlin? Skarp kritik af kaos-valg i den tyske hovedstad

Forsvundne stemmesedler og tusindvis af ugyldige stemmer skæmmer delstatsvalg i Berlin, som muligvis skal gå om

Køerne var lange flere steder i Berlin, da tyskerne gik til delstatsvalg den 26. september - samme dag som forbundsdagsvalget.
Køerne var lange flere steder i Berlin, da tyskerne gik til delstatsvalg den 26. september - samme dag som forbundsdagsvalget. Foto: Wolfgang Rattay/Reuters/Ritzau Scanpix.

I mere konservative dele af Tyskland taler man om hovedstaden Berlin som det sted, hvor lov og orden hører op. Selvom det er en overdrivelse, må man efter delstatsvalget i Berlin medgive, at de har lidt ret. Berlins indbyggere gik til valg den 26. september samme dag som det tyske forbundsdagsvalg. Men mens forbundsdagsvalget forløb uden de store gnidninger, endte delstatsvalget i Berlin i et morads af svipsere og problemer. Delstatens valgleder Petra Michaelis er trådt tilbage, og kritikere mener, at valget bør gå om.

”Det er de ansvarlige myndigheders og personers ansvar i Berlin at gøre sig klart, hvad der er sket,” siger forbundsregeringens talsmand Steffen Seibert ifølge tv-stationen ARD og tilføjer, at man godt kan forstå alle de vælgere, der er ”massivt irriteret”.

Nogle valgsteder manglede der stemmesedler, mens stemmesedler fra forskellige valgdistrikter var blevet blandet sammen andre steder. Nogle steder måtte man bestille stemmesedler via bybud, mens vælgerne ventede, skriver tyske medier. Ved et valgsted i bydelen Neukölln havde de første 100 vælgere ikke modtaget stemmesedler, fordi kassen med sedler var blevet væk. Der var heller ikke nok stemmebokse, og uden for valgsteder strakte køerne sig halvvejs rundt om blokken. Nogle berlinere stemte, efter at valgstederne skulle være lukket, og de første prognoser var offentliggjort, skriver Berliner Zeitung.

Ifølge tv- og radio-stationen RBB fandt man et påfaldende stort antal ugyldige stemmer i mindst 99 valgkredse i hovedstaden. Mindst 13.120 stemmer regnes for ugyldige. Et problem, som kan hænge sammen med, at vælgerne har fået forkerte stemmesedler fra andre distrikter, og som kan have været udslagsgivende for resultatet. I nogle tilfælde afgjorde ganske få stemmer, om en kandidat blev valgt eller ej.

Juraprofessor Christian Waldhoff fra Humboldt Universitet, der selv var valgtilforordnet, taler om ”professionelt svigt” og ”graverende organisatorisk skyld hos delstatens valgadministration”. Det er ”uden fortilfælde og uforklarligt”, at der manglede stemmesedler, skriver han i internetforummet Verfassungsblog. Juridisk set har hindringerne påvirket ”princippet om valgfrihed”. Kaosset i en hovedstad i et af verdens vigtigste, rigeste og mest udviklede lande er ikke kun ”pinligt, men også et alvorligt demokratisk problem”.

På valgdagen skulle vælgerne både stemme ved forbundsdagsvalg, delstatsvalg og kommunalvalg i Berlin og ved en folkeafstemning om statslig opkøb af private boligselskaber, hele fem valg og seks krydser. Men det er ingen undskyldning, for det hele havde været kendt længe, indvender kritikere.

Berlin er i forvejen kendt for sit bureaukratiske kaos. Man kan snildt vente et halvt år på at få en tid hos kommunen, hvis man vil registrere en flytning. Berlins nye lufthavn, som skulle have åbnet i 2012, åbnede først i 2020 efter en række af skandaler involverende korruption, inkompetence og overskridelse af budgetter. Coronakrisen blotlagde en forældet offentlig sektor, som arbejdede med Excel-ark udfyldt i hånden og faxmaskiner.

Forbundsregeringen har krævet en grundig undersøgelse af fejlene ved valget i Berlin. Den lokale CDU-spidskandidat Kai Wegner taler om en valgkatastrofe. De Frie Vælgeres spidskandidat, Marcel Luthe, forventer, at valget går om. Berlins muligvis kommende regerende borgmester Franziska Giffey fra det socialdemokratiske SPD ser anderledes på tingene. Hun ønsker en evaluering, så næste valg forløber bedre, siger hun til nyhedsmediet Welt.

”Men jeg tror ikke, at vi kommer til en fuldstændig gentagelse af dette valg,” siger hun og tilføjer, at en omtælling kan komme på tale.

Berlin er siden 2016 blevet regeret af en koalition med SPD, venstrepartiet Die Linke og De Grønne med overborgmester Michael Müller i spidsen. Socialdemokraten Müller stillede ikke op til genvalg.