Tyrkiet afviser USA’s anerkendelse af folkedrab

Efter at USA’s præsident Joe Biden i lørdags anerkendte, at der skete et folkedrab på armenierne under Første Verdenskrig, indkalder Tyrkiet den amerikanske ambassadør i Ankara til samtale

På billedet ses Joe Biden og den tyrkiske præsident, Recep Tayyip Erdogan, under et møde i Istanbul i Tyrkiet i 2016, da Biden var amerikansk vicepræsident.
På billedet ses Joe Biden og den tyrkiske præsident, Recep Tayyip Erdogan, under et møde i Istanbul i Tyrkiet i 2016, da Biden var amerikansk vicepræsident.

Som ventet fordømmer Tyrkiet præsident Joe Bidens tale i weekenden, hvori han som den første amerikanske præsident officielt anerkender Osmanner-rigets overgreb mod armenierne under Første Verdenskrig som folkedrab.

”Vi husker livet for alle de, der døde under det armenske folkedrab i tiden med det osmanniske styre,” sagde Joe Biden i weekenden i en officiel erklæring i forbindelse med 106-årsmindedagen for begyndelsen på den armenske tragedie, som kostede mindst 1,5 millioner kristne armeniere livet fra 1915 til 1917.

Kort tid efter Joe Bidens erklæring igangsatte Tyrkiet, der benægter, at osmannerne begik folkedrab på armenierne, en modoffensiv af fordømmelser og diplomatisk armvridning.

I en pressemeddelelse kalder Tyrkiets udenrigsministerium den amerikanske erklæring for en ”vulgær forvrængning af historien” og fastslår, at ingen skal belære Tyrkiet om landets egen historie.

Tidligt søndag blev USA’s ambassadør i Ankara, David Satterfield, indkaldt til samtale med Tyrkiets viceudenrigsminister Sedat Onal.

I en meddelelse fra ministeriet efter mødet lyder det, at den tyrkiske viceudenrigsminister sagde til den amerikanske ambassadør, at Tyrkiet ”afviser Joe Bidens uacceptable erklæring og fordømmer den på det kraftigste”. I erklæringen tilføjer det tyrkiske udenrigsministerium, at Bidens udtalelser har ”skabt et sår, der bliver vanskeligt at hele”.

Ifølge det tyrkiske dagblad Sabah har den tyrkiske regering også kørt en række fremtrædende tyrkiske forretningsmænd i stilling for at rette kritik mod Joe Bidens erklæring.

Sammen fordømmer de præsidentens anerkendelse af folkedrabet og sender et signal til andre lande om, at det kan skade samhandel med Tyrkiet at følge USA’s eksempel.

Men måske er der grænser for, hvor stærkt Tyrkiet kan tillade sig at reagere. Det vurderer den israelske analytiker Zvi Barel fra dagbladet Haaretz.

”Den økonomiske krise i Tyrkiet tvinger Tyrkiet til at øge det økonomiske samarbejde med investorer, heriblandt amerikanske. Derfor har den tyrkiske reaktion indtil videre været afmålt,” skriver han.

Lara Setrakian, armensk-amerikansk analytiker og stifter af netmediet News Deeply, foreslår, at Tyrkiet må vænne sig til, at virkeligheden ændrer sig.

”Det er tid til en ny tilgang til Tyrkiet. Stærkere Nato-samarbejde, regionale fredsudsigter og forsoning mellem tyrkere og armeniere er altsammen nødt til at være et resultat af et sandfærdigt opgør med historien,” siger hun.

Hun bemærker, at Tyrkiets store kurdiske HDP-parti rent faktisk har bifaldet Joe Bidens udtalelser, mens det er præsident Erdogans AKP-parti, der fører an med fordømmelser.

”Mange tyrkiske forfattere, intellektuelle og rettighedsgrupper har anerkendt folkedrabet og ønsker at se et mere fredeligt og pluralistisk Tyrkiet,” siger hun.

Selve timingen for Joe Bidens erklæring menes at være et signal om, at USA under Biden vil forholde sig mere kritisk over for Tyrkiet, når det gælder landets forhold til religiøse og etniske mindretal, dets regionale rolle og Tyrkiets venskab med Rusland, der af mange anses som et slag i ansigtet på Nato, som Tyrkiet selv er medlem af.

I januar 2021 sagde USA’s udenrigsminister, Antony Blinken, ifølge Reuters, blandt andet på baggrund af Tyrkiets indkøb af det russiske luftværnssystem S-400, at ”Tyrkiet ikke opfører sig som en allieret”.