Tyrkiet agter at presse den politiske citron maksimalt i aftale om flygtninge

EU's ledere forregnede sig, da de torsdag aften mente, at de havde fået en aftale med Tyrkiet om syriske flygtninge

Under en konference om ligestilling i Istanbul i går gjorde Erdogan det klart, at Tyrkiet har tænkt sig at få mest muligt ud af EU's kattepine i forhold til den voksende flygtningestrøm.
Under en konference om ligestilling i Istanbul i går gjorde Erdogan det klart, at Tyrkiet har tænkt sig at få mest muligt ud af EU's kattepine i forhold til den voksende flygtningestrøm. Foto: Dimitar Dilkoff/AFP.

Hvis Tyrkiet skal hjælpe EU med at standse strømmen af syriske flygtninge mod Europa, sådan som landene har forhandlet om de seneste uger, skal EU være parat til at gøre markant gengæld. Et EU-medlemskab ville være passende, mener den tyrkiske præsident, Recep Tayyip Erdogan.

Under en konference om ligestilling i Istanbul i går gjorde Erdogan det klart, at Tyrkiet har tænkt sig at få mest muligt ud af EU's kattepine i forhold til den voksende flygtningestrøm.

”Vestens og Europas sikkerhed og stabilitet hviler på vores (Tyrkiets, red.) sikkerhed og stabilitet. Det har man accepteret nu. I de samtaler, jeg havde i Bruxelles i sidste uge, blev det accepteret. Det kan ikke lade sig gøre uden Tyrkiet,” sagde han med henvisning til EU's ønske om, at Tyrkiet skal gøre mere for at holde på de syriske flygtninge, der rejser videre fra Tyrkiet til EU.

”Men hvis det ikke kan lade sig gøre uden Tyrkiet, hvorfor så ikke optage Tyrkiet i EU,” sagde Erdogan ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Forhandlingerne om et tyrkisk EU-medlemskab har stået i stampe i adskillige år, fordi EU er utilfreds med Erdogan-regeringens tiltagende autoritære styre og manglende respekt for menneskerettigheder.

I forbindelse med drøftelserne om en aftale om de syriske flygtninge har EU's stats- og regeringschefer dog efter torsdagens topmøde stillet Tyrkiet i udsigt, at forhandlingerne om medlemskab nu skal op i fart igen, ligesom EU har forpligtet sig til at lempe visumreglerne, så det bliver muligt for tyrkere at rejse til et EU-land uden at søge visum. Direkte garantier er der ikke tale om.

Det mest håndfaste løfte fra EU-topmødet til Tyrkiet er et tilsagn om adskillige milliarder euro til at forbedre forholdene for de mange syriske flygtninge i landet samt hjælp til at styrke grænsebevogtningen mod EU. Den tyrkiske udenrigsminister, Feridun Sinirlioglu, sagde i går, at Tyrkiet har brug for mindst tre milliarder euro i det første år, en eventuel aftale løber.

Hans-Åke Persson, professor i europæisk historie ved Roskilde Universitet og en af lederne af det nordiske forskningssamarbejde om Tyrkiet, Miks, vurderer, at det nok skal ende med en aftale mellem Tyrkiet og EU om de syriske flygtninge. Mens EU har en åbenlys interesse i at nedbringe antallet af flygtninge, der søger mod Europa, er Tyrkiet stærkt optaget af at forbedre samarbejdet med Den Europæiske Union.

”Det er enormt vigtigt for Erdogan at få et godt forhold til EU og få fart på optagelsesforhandlingerne. Hvis han kan opnå nogle politiske fordele i EU, opvejer det den risiko, der er ved at skulle huse flere syriske flygtninge,” siger han.

Efter Hans-Åke Perssons mening er der dog ingen tvivl om, at Erdogan vil forsøge at få så mange indrømmelser ud af EU som muligt.

”Flygtningekrisen giver Erdogan en politisk chance for at stille skrappere krav. Sådan er spillet,” siger han.

I Tyrkiet giver Erdogans selvbevidste kurs over for EU point, fordi mange tyrkere er trætte af at blive taget for givet af EU. Den tyrkiske studievært, tidligere chefredaktør og rådgiver for flere premierministre i 1990'erne, Ilnur Cevik, skriver således i en kommentar i den regeringsvenlige avis Daily Sabah, at EU's opførsel over for Tyrkiet er ”skandaløs”.

”EU kan ikke forlange, at Tyrkiet skal acceptere flere syrere, blot fordi man selv ønsker at holde disse mennesker væk fra grænserne. EU har været for doven. Man har ikke gjort sig den ulejlighed at forberede sig på de mulige farer ved en syrisk udvandring. Man har bare sat det blinde øje for, men Tyrkiet modtog syrerne og led under det. Man gjorde intet for at hjælpe. Man forstod ikke nødvendigheden af at løse den syriske krise og på den måde standse syrernes behov for at flygte fra deres land,” skriver Ilnur Cevik og fortsætter:

”Nu vender de (EU, red.) sig så mod det tyrkiske folk og siger 'her, tag nogle penge og behold syrerne i jeres land og sørg for, at de ikke kommer til Europa'. Det er ikke mindre end skandaløst.”

Den tyske forbundskansler, Angela Merkel, der kommer til Tyrkiet i morgen for at mødes med præsident Erdogan, er en af de europæiske ledere, der presser mest på for en aftale med Tyrkiet. Hun har flere gange gjort det klart, at Tyrkiet sidder med nøglen til at få styr på Europas flygtningeudfordring.

”Vi er ude af stand til at kontrollere og dæmme op for flygtningestrømmen uden at arbejde sammen med Tyrkiet,” sagde hun i torsdags i det tyske parlament.

At der imidlertid langt hen ad vejen er tale om et fornuftsægteskab mellem EU og Tyrkiet snarere end et forhold baseret på ømme følelser for modparten, understreges af et udsagn i den britiske avis The Financial Times. Den citerer en unavngiven europæisk regeringsleder for at sige, at ”vi omfavner en regering (den tyrkiske, red.), vi slet ikke bryder os om.”

Tyrkiet er det land, der har modtaget flest syriske flygtninge. Lidt over to millioner mennesker ifølge FN. Til sammenligning har EU modtaget en halv million syriske flygtninge. Tyrkiet har 78 millioner indbyggere. EU-landene har omkring 500 millioner indbyggere.