Skyderierne nytårsaften på natklubben Reina i Istanbul, der kostede 39 mennesker livet, kom efter flere end 15 alvorlige terrorangreb i løbet af 2016. Allerede før angrebet på Reina havde flere end 300 mennesker mistet livet i terrorangreb over hele landet.
Skudmassakren i natklubben på en nat, der ellers typisk identificeres med festligheder og fremtidshåb, har forstærket tyrkernes uro over, hvad det er for et kaos, deres land er på vej ind i. Og i kulisserne arbejdes der nu hektisk på at sikre, at befolkningen ikke mister tilliden til, at præsident Recep Tayyip Erdogan og regeringen har styr på sikkerheden.
Myndighederne har fuld kontrol med det hele, landet står sammen, og kampen mod terror fortsætter ufortøvet, fremgår det af de officielle kommentarer.
”De (terroristerne, red.) arbejder på at svække moralen i vores land og skabe kaos ved målrettet at gå efter freden og de civile med deres afskyelige angreb. Men vi vil holde hovedet koldt som nation og stå stærkere sammen. Vi vil aldrig give efter for sådanne beskidte tricks,” sagde præsident Erdogan i en udtalelse efter angrebet.
Til gengæld skal man ikke forvente sig for meget støtte fra de vestlige lande, lyder det med varierende styrke fra kommentatorerne i de tyrkiske medier, som efter en stribe anholdelser og avislukninger stort set alle er positive over for den siddende præsident. Siden angrebet har der desuden været censur på oplysninger om angrebet.
Vesten, især Nato-partneren USA, bliver kritiseret for at støtte kurdiske grupperinger som PYD og PKK og holde hånden over Gülen-bevægelsen, som af Tyrkiet alle anses for terrorister. Desuden burde de vestlige lande engagere sig mere direkte i kampen mod terror, fremgår det. Enkelte medier anklager ligefrem USA for at stå bag angrebet.
”Generelle kondolencer er ikke længere tilstrækkelige. De enkelte lande må gøre klart, hvor de står. Ethvert land, som ønsker at standse Daeshs (Islamisk Stats, red.) angreb i sine gader, bør bakke op om Tyrkiets antiterroroperationer. (....) Ingen skal forvente, at det tyrkiske folk glemmer, hvem der stod sammen med os i denne globale kamp, og hvem der foretrak at lade Tyrkiet tage slagsmålet,” stod der blandt andet i lederen i den engelsksprogede udgave af Tyrkiets største avis, Sabah, i går.
I den konservative avis Yeni Safak, der er kendt for sin ubetingede støtte til præsident Erdogan, skriver kommentatoren Yusuf Kaplan, at Vesten ikke længere kæmper mod terrorismen, men bruger terrororganisationer til at bekæmpe Tyrkiet og islam. Målet er at knække Tyrkiets uafhængighed og gøre landet til et vestligt halehæng.
”Tyrkiet er det eneste land, der kan bringe fred og ægte uafhængighed tilbage til regionen. (...) Det er alle klar over. Det er derfor, de imperialistiske vesterlændinge er blevet vanvittige. Derfor, at de forsøger at svække os med deres frastødende metoder,” mener Kaplan.
Abdullah Simsek, postdoc ved Københavns Universitet med særlig viden om tyrkisk historie og samfundsforhold og undervejs med en bog om Erdogan og tyrkisk nationalisme, ser et klart mønster i de uofficielle kommentarer til Vestens rolle.
”Der er efterhånden så mange problemer i Tyrkiet, at Erdogan og myndighederne har brug for nogle syndebukke. Han vil aldrig selv sige det, men han kan have fordel af, at der er nogle, der ’pakker’ begivenhederne ind for ham,” siger han.
Abdullah Simsek peger på, at der er en lang tradition for konspirationsteorier i Tyrkiet, som Erdogan med fordel kan trække på nu:
”Hele den tyrkiske identitet er bygget op om en ’os mod dem’-forestilling, Det ligger i historien og opløsningen af Det Osmanniske Rige. Det er én lang overlevelseskamp.”
Til gengæld er den anden del af historien, at tyrkerne har en stærk leder, som gør, hvad han kan for at skærme befolkningen.
”Et vist mål af kaos kan få Erdogan til at fremstå som en stærk leder. Problemet er, at det er blevet lige lovlig svært at bevare kontrollen. Myndighederne er blevet utroligt destabiliseret af alle de arrestationer, der har været efter kupforsøget i juli. Derfor er der brug for bortforklaringer,” siger Abdullah Simsek.