Prøv avisen

Tyrkiet er blevet en af Islamisk Stats hovedfjender

Angrebet har også klare ideologiske motiver, da Tyrkiet er et muslimsk land, der står for det modsatte af, hvad IS repræsenterer. På billedet: En pårørende til en af ofrene for bombeangrebet sørger ved den flagomsvøbte kiste. Foto: Osman Orsal

Det seneste terrorangreb i Istanbul er en direkte krigserklæring fra Islamisk Stat, mener en tyrkisk-amerikansk historiker. Efter pres har Tyrkiet strammet kursen over for IS det seneste år

Da tre terrorister tirsdag aften detonerede deres selvmordsveste i Atatürk Lufthavn i Istanbul, var det mere end blot et brutalt angreb mod uskyldige civile.

Det var også en blodig understregning af en ny virkelighed i Mellemøsten.

For med terrorhandlingen står det klart, at det neutrale forhold, der tidligere har været mellem Tyrkiet og Islamisk Stat (IS), er forvandlet til et krigerisk fjendskab.

”Der er ingen tvivl om, at angrebet afspejler, at IS i dag betragter Tyrkiet som en af sine hovedfjender,” siger Ely Karmon, terrorforsker ved Det Tværfaglige Center i Herzliya i Israel.

Endnu har ingen taget ansvaret for angrebet mod Istanbuls største lufthavn, der er en af verdens travleste.

Men både de tyrkiske og amerikanske myndigheder har understreget, at de mener, det virker sandsynligt, at terrorbevægelsen IS, hvis selvudnævnte kalifat grænser op til Tyrkiet, stod bag.

”Alle de indledende indikationer peger i retningen af, at Daesh (arabisk betegnelse for Islamisk Stat, red.) stod bag angrebet, men efterforskningen fortsætter,” sagde den tyrkiske premierminister, Binali Yildirim, ved en pressekonference umiddelbart efter angrebet.

Drabstallet lød i går på 41 mennesker, mens andre 239 blev sårede, da de tre terrorister begyndte at skyde med automatgeværer og senere udløste deres selvmordsbomber.

Konflikten mellem Tyrkiet og IS er taget gradvist til det seneste år. Da IS’ krigere i sommeren 2014 indledte deres omfattende erobringstogter i Mellemøsten og efter kort tid erklærede et islamisk kalifat på tværs af Syrien og Irak, tolererede Tyrkiet langt hen ad vejen de militante islamister.

Man så dem som en strategisk partner i kampen mod Syriens præsident, Bashar al-Assad, og som et godt værktøj til at holde de – i tyrkernes øjne – langt farligere kurdere i det nordlige Syrien nede med.

Det betød, at IS og Tyrkiet ikke angreb hinanden, og Tyrkiet blev den vigtigste rute for udenlandske jihadister, der ønskede at slutte sig til kalifatet.

Men med tiden oplevede Tyrkiet stadig større kritik og pres fra især Vesten og USA, men også fra Rusland og senest også sunniarabiske lande som Saudi-Arabien for sin inaktive rolle i at bekæmpe terrornetværket.

Kritikken blev til sidst så massiv, at Tyrkiet over det seneste år er begyndt at skifte kurs, siger Ely Karmon.

”Efter at presset er steget, har vi set, at Tyrkiet er begyndt at involvere sig langt mere i kampen mod IS. På mange måder er angrebet i Istanbul en direkte konsekvens af det. Det var forventet, at vi ville se noget i den stil,” siger han.

Vendepunktet i forholdet mellem IS og Tyrkiet var, da IS sidste sommer tog skylden for et voldsomt terrorangreb i den tyrkiske by Sürüc mod en kurdisk ungdomslejr.

33 mennesker blev dræbt i angrebet, der var IS’ første, større angreb i Tyrkiet.

Men denne uges angreb i Istanbul skal ses som mere end blot et gengældelsesangreb fra IS’ side, mener den tyrkisk-amerikanske historiker Soner Cagaptay fra tænketanken Washington Institut.

Angrebet har også klare ideologiske motiver, da Tyrkiet er et muslimsk land, der står for det modsatte af, hvad IS repræsenterer.

”Hvis IS er afvigelsen i islam, er Tyrkiet normen i islam. Tyrkiet har en sekulær konstitution. Det er et demokratisk samfund, hvor du har ligestilling mellem mænd og kvinder. Det er medlem af Nato og er i forhandlinger med EU,” skriver han i en kommentar på den amerikanske nyhedsstation CNN, hvor han kalder angrebet en direkte krigserklæring, hvis det kan bevises, at IS står bag.

I går bemærkede den tyrkiske avis Hürriyet i en analyse det opsigtsvækkende i, at angrebet i Istanbul skete blot få timer efter, at Tyrkiet havde indgået en aftale med Israel om at afslutte de seneste seks års stridigheder.

Forholdet mellem de to lande har været yderst anspændt, efter at israelske specialstyrker i 2010 bordede et skib med tyrkiske aktivister på vej mod Gaza og dræbte ni om bord.

På samme måde har Tyrkiet de seneste dage rakt en forsonende hånd frem mod Rusland. De to lande kom på kollisionskurs i november, hvor Tyrkiet skød et russisk F-16-fly ned ved grænsen til Syrien.

Men nu har den tyrkiske præsident Recep Tayyip Erdogan beklaget hændelsen over for sit russiske sidestykke Vladimir Putin.

Flere terroreksperter har dog det seneste døgn understreget, at et angreb som det i lufthavnen i Istanbul tager uger hvis ikke ligefrem måneder at planlægge. Og at forsoningen med Israel og Rusland derfor næppe kan have været det afgørende motiv for terroristerne.

Angrebet i Istanbul skete lige inden den årlige muslimske fastemåned, ramadanen, gik ind i sin sidste uge.

IS’ talsperson Abu Muhammed al-Adnani havde på forhånd opfordret jihadister over hele verden til at bruge ramadanen som en anledning til at udføre angreb i Vesten.

Mellemøstanalytikere har peget på, at IS det seneste år er begyndt at fokusere mere på terrorangreb både Vesten og i Mellemøsten, efter de er begyndt at opleve store tab i både Irak og Syrien.

Det amerikanske Pentagon vurderer, at IS har tabt 45 procent af sit oprindelige areal i Irak og 20 procent i Syrien.