Prøv avisen

Tyrkiet går til modangreb i strid om folkedrab

Da alt endnu var fryd og gammen. Pave Frans og Recep Tayyip Erdogan hilser på hin-anden under pavens besøg i Tyrkiet i november sidste år. Foto: Umit Bektas/Reuters/Scanpix

Den tyrkiske præsident, Recep Tayyip Erdogan, reagerer trodsigt på de seneste dages opfordringer om at anerkende det armenske folkedrab

Op til 100-året for det armenske folkedrab i næste uge er der flere tilnærmelser til, at folkedrabet er på vej til at opnå en bredere anerkendelse. Først kaldte pave Frans det armenske folkedrab ”det første folkedrab i det 20. århundrede”. Og i går debat-terede og stemte Europa-Parlamentet om en resolution i anledning af 100-året, som i næste måned også markeres i København med en ni meter høj skulptur på Kultorvet.

Men i Tyrkiet ser man langtfra med glæde på tendensen, og præsident Recep Tayyip Erdogans reaktion på pavens udtalelser og EU-afstemningen viser, at Tyrkiet er milevidt fra at anerkende massakrerne i 1915 som et folkedrab.

”Jeg ved ikke, hvilken resolution Europa-Parlamentet vil vedtage, men for Tyrkiet vil det med sikkerhed gå ind ad det ene øre og ud ad det andet,” sagde præsident Erdogan i går på et pressemøde.

Præsidenten har kritiseret pave Frans kraftigt for at omtale massakren mod armenierne i 1915 som et folkedrab. Tyrkiet markerede sin vrede ved at trække sin ambassadør i Vatikanet, Mehmet Pacaci, hjem, og en tyrkisk hacker hævdede i går, at det var ham, der kortvarigt fik lagt Vatikanets hjemmeside ned.

Samtidig anklager premierminister Ahmet Davutoglu paven for at være del af en konspiration imod Tyrkiet, en anklage, som regeringen ofte bruger om kritikere.

”Vi er klar til at diskutere historiske emner, men vi vil ikke lade folk fornærme vores nation gennem historie,” sagde Davutoglu i går i den tyrkiske hovedstad, Ankara.

Den tyrkiske republik har siden sin grundlæggelse i 1923 nægtet at anerkende massakrerne på armeniere i 1915 som et folkedrab. Op imod halvanden million armeniere blev ifølge internationale forskere dræbt af det daværende styre, Det Osmanniske Rige, blandt andet på dødsmarcher.

Tyrkiet insisterer på, at tallet er overdrevet, og at det var mellem 300.000 og 500.000 armeniere, som mistede livet. Desuden er den officielle holdning, at armenierne omkom på grund af generel uro og sult under Første Verdenskrig og Det Osmanniske Riges sammenbrud. Det er den tyrkiske regerings standpunkt, at det er en opgave for historikere, ikke politikere, at definere, om der var tale om et folkedrab. Det har flere historikere allerede slået fast.

I den tyrkiske offentlige debat er der generelt opbakning til regeringens afvisning af at anerkende folkedrabet. I avisen Hürriyet Daily News skriver journalist Serkan Demirtas, at Tyrkiet ikke er lykkedes med at argumentere imod ”en meget velorkestreret kampagne fra den armenske diaspora og den armenske stat”.

På den regeringsvenlige avis Yeni Safaks hjemmeside svarer skribent Abdullah Muradoglu på pavens udtalelser ved at pege fingre ad Vatikanets egen historie.

”Overgreb mod børn, korruption og påstande om hvidvaskning af penge - Vatikanet har oplevet et dalende renommé i lang tid nu,” skriver Abdullah Muradoglu.

Forholdet mellem Tyrkiet og Armenien er så anspændt, at landene ikke har diplomatiske forbindelser, og grænsen mellem de to lande er lukket. Sidste år på denne tid var der ellers tegn på, at forholdet var på vej til at blive bedre. I forbindelse med markeringen af det 99. år for folkedrabet sendte Erdogan, dengang som premierminister, for første gang sin kondolence til armeniere både i Armenien og Tyrkiet.

I sin resolution opfordrer EU-parlamentarikerne da også Tyrkiet til bruge 100-årsdagen som anledning til at forsone sig med fortiden, åbne arkiverne, anerkende folkedrabet og derved bane vejen for en ”ægte forsoning mellem de tyrkiske og armenske folk”.