Da de tyrkiske F-16 fly havde kastet de første bomber over den kurdiske enklave Afrin i det nordlige Syrien for to uger siden, befalede formanden for Tyrkiets Religiøse Direktorat samtlige 90.000 af landets moskéer til at recitere Suraen Fetih – Triumfen – for at velsigne de tyrkiske soldater.
Kort efter spillede et osmannisk amatørband buldrende osmanniske kamprytmer, som skulle motivere de tyrkiske soldater, inden de krydsede grænsen for at indlede operation Olivenkvist mod den amerikansk-støttede milits YPG ved Afrin.
Samme formål havde et gammelt islamisk digt, skrevet af Yahya Kemal Beyatli i 1922, som blev delt på den tyrkiske gendarmeris officielle Twitter-profil. Soldaterne skulle hyldes som helte i deres kamp mod kurderne med strofer, der stammer fra den sidste offensiv i uafhængighedskrigen mod ”de vantro” grækere i 1922.
”Oh Allah, den tyrkiske hær er et tordnende lyn… Lad os sejre! For dette er islams sidste hær”, stod der i et tweet den 20. januar.
Den opgejlede stemning og tiljubling af hæren med islamiske undertoner vækker opmærksomhed, ikke kun hos landets sekulære befolkning, men også i mere konservative kredse. En, der er bekymret, er teolog og forfatter Ihsan Eliacik, som er en kendt kritiker af præsident Recep Tayypi Erdogan.
”Det er naturligvis en indenrigspolitisk satsning. Med denne populistiske og islamiske retorik forsøger Erdogan at mobilisere de nationalistiske og konservative masser, der skal sikre ham sejren ved det kommende præsidentvalg i 2019. Men retorikken er ødelæggende for samfundets i forvejen svækkede dialog,” siger han.
Men også sekulære tyrkere er bekymret. Militæret har siden statsgrundlæggeren Kemal Atatürks dage udgjort rygraden i Tyrkiets sekularisme. Og mange sekulære tyrkere frygter nu, at militæret er ved at blive forvandlet til ugenkendelighed efter det mislykkede kupforsøg mod Erdogan i sommeren 2016.
Kupforsøget var med præsidentens egne ord ”en gave fra Gud” og gav ham mulighed for at udskifte de formodede kupmagere med loyale officerer. Og allerede få dage efter kupforsøget blev 7463 soldater og officerer samt 168 generaler arresteret ved ekstraordinære dekreter.
Militærets uafhængighed blev også indskrænket efter kupforsøget. Præsidenten og premierministeren kan nu give militæret ordrer med øjeblikkelig virkning, uden at de skal godkendes fra anden instans. Generalstabschefen Hulusi Akar, som traditionelt hverken må udtale sig politisk eller religiøst, har sammen med Erdogan været på pilgrimsfærd i Mekka, hvor de blev filmet bedende i en moské. Og sidste sommer blev tørklædeforbuddet ophævet for kvindelige officerer i militæret.
Ifølge journalist og Syrien-ekspert Fehim Tastekin har man før set det tyrkiske militær bruge islam til at motivere soldater ved militæroperationer, selvom det har en klar sekulær linje.
”Men det var i en passende dosis. (Regeringspartiet, red.) AKP øger hastigt denne dosis. I dag er religion blevet en grundlæggende motivationsfaktor og et redskab til at legitimere krig i Tyrkiet. Regeringen har opbrugt de dynamikker, der opretholdt dens magt, derfor er der brug for nye som nationalisme og islamisme. Man pifter en gammel klassiker op,” siger Fehim Tastekin.
Analytikere som Tastekin ser militæroperationen Olivenkvist som et brud med den sekulære tradition, og offensiven har forvandlet den ellers sekulære hær til Erdogans nye islamiske hær, i hvert fald retorisk set.
Med sin islamiske og osmanniske retorik forsøger præsident Erdogan at samle Tyrkiets nationalistiske og konservative kræfter omkring sig. Hvis det lykkes, kan det styrke Erdogan indenrigspolitisk forud for præsidentvalget næste år. Derfor er offensiven mod Afrin i virkeligheden en indenrigspolitik satsning om noget andet.
”Vi har for første gang en præsident, opdraget i en religiøs skole, og som selv kommer fra en religiøs underklasse. Han har varetaget en mission om at samle det muslimske folk, ummahen, og frelse dem fra Vestens greb”, siger teolog Eliacik.