Prøv avisen

Tyrkiet hjemsender islamister til Europa: Erdogans magtmisbrug eller legitim politik?

Tyrkiet begyndte i denne uge at sende tilfangetagne ”udenlandske terrorkrigere” tilbage til deres hjemlande. Billede af den tyrkiske præsident, Recep Tayyip Erdogan. Foto: Attila Kisbenedek/AFP/Ritzau Scanpix

Retsopgør er afgørende i kampen mod IS, mener amerikansk udenrigsminister, nu da europæiske lande diskuterer, hvordan de skal forholde sig til returnerede fremmedkrigere

Skal danskere, tyskere og franskmænd, som er mistænkt for at have kæmpet for terrorbevægelsen Islamisk Stat, IS, i Syrien og Irak, sendes tilbage til deres hjemland? Eller bør de dømmes der, hvor de er blevet taget til fange? Spørgsmålene har givet europæiske politikere hovedpine, efter at Tyrkiet i denne uge begyndte at sende tilfangetagne ”udenlandske terrorkrigere” tilbage til deres hjemlande.

Fra USA er der imidlertid støtte til den tyrkiske beslutning, lød det fra den amerikanske udenrigsminister, Mike Pompeo, ved et møde i koalitionen mod Islamisk Stat, som blandt andre den danske udenrigsminister Jeppe Kofod (S) deltog i tidligere på ugen i Washington.

”Vi skal sørge for, at IS aldrig genvinder fordums styrke,” sagde Pompeo ifølge netmediet Deutsche Welle.

Han opfordrede de andre omkring 30 lande i koalitionen til at tage imod deres egne fremmedkrigere og retsforfølge dem, fordi det med hans ord er altafgørende i kampen mod IS, at de bliver stillet til regnskab for deres forbrydelser. Og USA er nu også klar til at tage imod et formodet amerikansk IS-medlem, som i løbet af ugen har været fanget i ingenmandsland mellem Grækenland og Tyrkiet.

Tusinder af udlændinge strømmede til Islamisk Stat, da terrororganisationen for fem år siden erobrede territorier i Irak og Syrien. IS er i dag militært besejret, ikke mindst takket være kurdiske militser. I oktober invaderede Tyrkiet det nordlige Syrien for at slå til mod den kurdiske milits YPG, som Tyrkiet betragter som en terrororganisation. Tyrkerne hævder at have 1200 fremmedkrigere siddende i fængsler under tyrkisk kontrol. Og i denne uge begyndte man så at deportere de første omkring 25 vestlige formodede IS-krigere til Frankrig, Tyskland, Danmark og Irland med store politiske diskussioner om sikkerhedsrisikoen til følge.

”Borgere kan stole på, at hver enkelt sag undersøges nøje af de tyske myndigheder,” siger den tyske indenrigsminister, Horst Seehofer, til Süddeutsche Zeitung.

Ifølge det tyske udenrigsministerium ville mindst ni tyskere ankomme til Tyskland i denne uge, og regeringen vil ifølge Seehofer ”gøre alt for at hindre tilbagevendende med forbindelser til IS i at blive en fare for Tyskland”.

Men flere vestlige lande har modsat sig at tage imod IS-krigere og deres familier. Storbritannien og Danmark har frataget mistænkte terrorister deres statsborgerskab i håb om at hindre, at de kan vende hjem, og Danmark tog i denne uge modvilligt imod IS-krigeren Ahmed el-Haj.

”De her mennesker hører ikke hjemme i Danmark,” sagde den socialdemokratiske statsminister, Mette Frederiksen, i folketingssalen.

Men under overskriften ”De tyske IS-krigere er vores terrorister” argumenterer den tyske erhvervsavis Handels-blatt for, at IS-krigerne fra Europa ikke bør overlades til Tyrkiet.

Flere europæiske lande har ført ”udenrigspolitik med skyklapper”, når de har trukket på skuldrene, mens Tyr-kiet, en Nato-allieret, har fanget islamistiske terrorister fra selvsamme lande, skriver avisen. Det er en tvivlsom beslutning, som kun skader forholdet til Tyrkiet yderligere.

Tyrkiet har et anspændt forhold til EU, blandt andet på grund af den flygtninge-aftale, som parterne i 2016 indgik, og som skulle holde flygtninge ude af EU mod økonomisk støtte til Tyrkiet. Den tyrkiske præsident, Recep Tayyip Erdogan, bruger IS-krigerne som pressionsmiddel mod Europa, mener den tyske avis Neue Osnabrücker Zeitung.

”Det kan betragtes som uhyrligt. Men egentlig har den tyrkiske præsident ikke uret,” skriver avisen, som peger på, at Tyrkiet gentagne gange har bedt europæiske lande om støtte i håndteringen af tilfangetagne terrormistænkte. Men i stedet har lande som Tyskland og Danmark hastigt besluttet at fratage de mistænkte deres statsborgerskab for at slippe for dem i ”et lurvet forsøg på at løbe fra ansvaret”.

Tyrkiets krav er grundlæggende legitimt, skriver også Deutsche Welle. Mange af IS-krigerne blev radikaliserede i deres hjemland, og derfor har hjemlandene et ansvar, påpeger mediet. Men Ankaras optræden er dobbeltmoralsk.

”Hvis Tyrkiet klager over byrderne ved at skulle tage sig af de tilfangetagne IS-tilhængere, kunne man svare: Så begynd med at frigive oppositionen, hvoraf tusinder stadig fylder de tyrkiske fængsler,” skriver mediet og henviser til, at Erdogan har strammet grebet om det tyrkiske samfund siden et mislykket kupforsøg i 2016.

Selvom IS har mistet sine territorier i Irak og Syrien, er der ifølge en rapport fra den amerikansk-ledede anti-IS-koalition stadig 14.000- og 18.000 IS-tilhængere i området, herunder 3000 udlændinge.