Ved en symaskine på en tekstilfabrik i Tyrkiet sidder ni-årige Ahmad Suleiman. Han er fra Syrien, og i stedet for at gå i skole bruger han de fleste af sine vågne timer ved symaskinen. Efter Ahmads far blev dræbt under krigen i Syrien, flygtede familien til Tyrkiet. Her forsørger den niårige dreng sig selv, sin mor og sine søskende ved at arbejde på fabrikken. Ifølge den amerikanske avis The New York Times kan han hverken læse eller skrive.
Ahmad Suleiman er blot en af utallige syriske børnearbejdere i Tyrkiet, som udenlandske medier har berettet om i løbet af sommeren. En særlig bizar historie bragte den britiske avis Daily Mail fra den tyrkiske grænseby Antakya, hvor syriske flygtningebørn syr uniformer, der ender med at gå til krigerne i Islamisk Stat.
FN’s børneorganisation Unicef anslår i en rapport, der bliver offentliggjort i dag, at omkring 28 millioner børn nu er på flugt fra krig og konflikt verden over. 60 procent af dem lever som fordrevne i deres egne lande, mens 40 procent er internationale flygtninge eller asylansøgere. Ikke blot børnearbejde, men også sult, menneskehandel, seksuelle overgreb og direkte livsfare er en del af konsekvenserne for de mest udsatte børn.
Tyrkiet er ifølge Unicef det land, hvor der opholder sig flest flygtningebørn. Børnene kommer primært fra Afghanistan og Syrien. Næsten halvanden million syriske børn opholder sig i Tyrkiet, men det er kun 325.000 af dem, der er indskrevet på skoler eller midlertidige uddannelsescentre, viser tal fra april i år.
”Vi ser et stigende antal børnearbejdere i både Tyrkiet og i resten af regionen. Børnene er tvunget til at hjælpe med at tjene penge, fordi familierne snart ikke har flere reserver at trække på. Alle er nødt til at bidrage, også børnene, selvom det betyder, at de mister en værdifuld skolegang,” siger Juliette Touma, regional talskvinde for Unicef i Mellemøsten.
Hun ville ønske, at der kom flere penge til flygtninge- arbejdet i og omkring Syrien og dets nabolande, så der blev råd til at lade børnene gå i skole, men hun er samtidig meget opmærksom på, at penge ikke løser det egentlige problem.
”Vi kan lægge en bandage om såret, men vi kan ikke hele det. Problemet er en brutal krig, som tvinger familier til at træffe brutale beslutninger,” siger hun.
En væsentlig del af problemet med børneflygtningene er, at omkring 90 procent af dem bor uden for de lejre, som den tyrkiske stat og de internationale hjælpeorganisationer driver. Derfor kan det være en udfordring i sig selv at finde og hjælpe børnene, siger Martin Lemberg- Pedersen, der er assisterende professor i Globale Flygtningestudier ved Aalborg Universitet.
”Antallet af flygtninge, der lever uden for lejrene, er stigende, og de lever under endnu mere sårbare forhold end lejrflygtningene. Der er også flygtninge, der arbejder på landet, hvor det kan være, at familien får lov til at bo på en mark eller i huler mod, at de dyrker jorden. Det er ikke hensigtsmæssigt for børn,” siger han.
Ahmet Icduygu, professor i sociologi og international politik ved Koc Universitet i Istanbul og direktør for centret for migrationsforskning samme sted, har længe peget på, at Tyrkiet er ved smertegrænsen af, hvor mange flygtninge samfundet kan modtage. Generelt er stemningen over for flygtningene stadig positiv, så de fleste flygtningebørn vokser i det mindste op omgivet af velmenende voksne, men det er langtfra det samme som, at der er ressourcer nok til at tilbyde dem skolegang og stabile levevilkår.
”De tyrkiske lokalsamfund er hårdt presset af de mange flygtninge, og de enkelte flygtningefamilier er hårdt presset. Det går ud over børnene, som ikke kommer i skole, som de burde,” siger han.
Samtidig er de politiske omstændigheder i Tyrkiet efter sommerens kupforsøg i øjeblikket også så kaotiske, at man ikke kan forvente, at myndighederne er i stand til at skabe grundige løsninger.
Mange flygtningefamilier tager således drastiske metoder i brug for at få råd til at leve. Også Ahmads mor, Zainab Suleiman, har fundet på en alternativ plan. For at få råd til at sende sine to yngste børn i skole vil hun gifte sin 15-årige datter bort til en 22-årig kurdisk mand. Hans familie har tilbudt at sende datteren i skole og hjælpe familien Suleiman økonomisk.
”På den måde kan de to yngste i det mindste komme i skole, mens Ahmad og jeg arbejder,” siger hun til The New York Times.
Om det kommende ægteskab siger 15-årige Ayla Suleiman, at hun er glad, og at det er noget, hun er nødt til at gøre for sin familie.