Prøv avisen

Tyrkiet i krise efter forbud mod tørklæder

Den tyrkiske regering holdt krisemøde i går efter at have fået underkendt en reform, der tillader kvinder at bære tørklæder på universiteterne. Dommen ses som et varsel om, at selve regeringspartiet AK også bliver forbudt

Flere hundrede kvinder med tørklæder demonstrerede i går i Diyarbakir i det sydøstlige Tyrkiet og i Istanbul mod en afgørelse fra den tyrkiske forfatningsdomstol, der annullerer en ny lov, som tillader kvinder at bære tørklæder på universiteterne. Samtidig havde den tyrkiske premierminister, Recep Tayyib Erdogan, indkaldt sine toprådgivere til krisemøde i hovedstaden, Ankara, og aflyst alle andre aftaler, inklusive en tur til EM i fodbold i Schweiz, hvor Tyrkiet i aften spiller mod Portugal.

Tørklædedommen er et direkte slag i mellemgulvet på regeringspartiet AK, som har lagt stor prestige i at få vedtaget reformen om tørklæder på universiteterne. Ikke mindst fordi dommen samtidig er et varsel om, at Forfatningsdomstolen formentlig også vil gå imod AK-partiet, når den om nogle måneder skal tage stilling i en anden retssag, som søger at få regeringspartiet og 71 af dets mandater, herunder premierminister Recep Tayyib Erdogans, forbudt på grund af dets angiveligt islamistiske dagsorden.

Et forbud mod AK-partiet er dømt til at udløse politisk kaos. Partiet fik 47 procent af stemmerne ved sidste parlamentsvalg og er meget populært. EU har flere gange udtrykt stor bekymring over, at det overhovedet kan komme så vidt, at nogen forsøger at få et demokratisk valgt parti forbudt.

Tørklædespørgsmålet er imidlertid stærkt kontroversielt i Tyrkiet, hvor regeringen ligger i magtkamp med landets hidtidige magtelite, der er koncentreret omkring militæret, retsvæsenet og universitetets ansatte. Den gamle elite mener, at den repræsenterer den rigtige fortolkning af den tyrkiske landsfader Kemal Atatürks idéer herunder, at det er nødvendigt, at staten kontrollerer religionen stramt for at undgå en islamisering af Tyrkiet. Tørklædet ses her som et direkte udtryk for politisk islam. Modsat ønsker AK-partiet en højere grad af individuel frihed til at udøve og praktisere sin religion.

Men det drejer sig ikke bare om religion. Det drejer sig også om håndfaste privilegier, som den gamle garde ikke bryder sig om at afgive. Den forsvarer sin indflydelse mod de nye politiske grupperinger omkring AK. Folk fra provinsen og den lavere middelklasse, som nu begynder at blande sig politisk, siger Dietrich Jung, ph.d., seniorforsker og leder af forskningen i religion, sociale konflikter og Mellemøsten på Dansk Institut for Internationale Studier.

Nylige undersøgelser viser, at to tredjedele af de tyrkiske kvinder bærer en eller anden form for tørklæde. Omkring samme andel går ind for, at det skal være tilladt at bære tørklæde på universiteterne.

upoulsen@kristeligt-dagblad.dk