Tyrkiet kritiseres for at undertrykke pressefrihed

Rapport kritiserer den pressefjendtlige tone på højeste niveau i regeringen

Den tyrkiske regering med premierminister, Tayyip Erdogan, i spidsen er ansvarlig for fængslingen af hundredvis af politikere, akademikere og journalister. De fleste anklaget for sammensværgelse mod regeringen.
Den tyrkiske regering med premierminister, Tayyip Erdogan, i spidsen er ansvarlig for fængslingen af hundredvis af politikere, akademikere og journalister. De fleste anklaget for sammensværgelse mod regeringen. Foto: STRINGERTURKEY.

Den tyrkiske premierminister, Tayyip Erdogans, regering har undertrykt pressefriheden i svær grad i de senere år, og Tyrkiet har fængslet flere journalister end både Iran, Kina og Eritrea.

Den hårde melding kommer fra den amerikansk-baserede Komite til Beskyttelse af Journalister og føjer sig til kritikken fra EU og flere rettighedsgrupper. EU-kandi-datlandet Tyrkiet har i massivt omfang anholdt reportere og for de flestes vedkommende holdt dem varetægtsfængslet under sagen. Omkring to tredjedele af disse journalister havde skrevet om det kurdisk-dominerede sydøstlige Tyrkiet, hvor regeringen bekæmper et separatistisk oprør.

LÆS OGSÅ: Flere bor i lande uden pressefrihed

Medievagthunden kritiserer Erdogan for offentligt at afstraffe journalister, lægge pres på faget for at sikre selvcensur og igangsætte tusindvis af straffesager mod reportere anklaget for at nedværdige tyrkiskheden.

Pressens situationen i Tyrkiet har nået et kritisk punkt, skriver komitéen i sin 50 sider lange rapport.

Komiteen er stødt på voldsomt undertrykkende lovgivning: en strafferet, som i høj grad hælder til statens side, og en hård og pressefjendtlig tone på højeste niveau i regeringen, står der videre.

Erdogan blev første gang valgt som premierminister for 10 år siden. Det skete med stort flertal, og i hans embedstid har landet opnået en velstand uden fortilfælde. Det har vundet Erdogan beundrere i Vesten i kredse, som ønsker at fremhæve Tyrkiet som forbillede i en problematisk region.

Succeshistorien er imidlertid blevet undermineret af tiltagende kritik af Erdogans autoritære ledelsesstil. Hundredvis af politikere, akademikere og journalister sidder fængslet på anklager om sammensværgelse mod regeringen. Over 300 hærofficerer blev i september idømt hårde fængselsstraffe for et komplot mod Erdogan for næsten 10 år tilbage.

Erdogans regering hævder, at de fleste af de tilbageholdte sidder inde for alvorlige forbrydelser som at tilhøre en væbnet organisation og ikke for deres journalistik.

Tyrkiet bestræber sig på at ramme den rette balance mellem forebyggelse af voldsforherligelse og terrorpropaganda på den ene side og udvidelse af ytringsfriheden på den anden, lyder det fra justitsminister Sadullah Ergin i komitéens rapport.

Komitéen har fundet frem til 76 journalister, som sad fængslet den 1. august i år. Mindst de 61 af dem var blevet frihedsberøvet i forbindelse med deres artikler eller i forbindelse med research. I andre 15 tilfælde var fængslingsgrundlaget mere uklart.

Over tre fjerdedele af de fængslede journalister havde ikke modtaget nogen dom, men afventede afgørelse af deres sager.

Fængslingerne i Tyrkiet er mere vidtrækkende end i verdens mest undertrykkende lande, heriblandt Iran, Eri-trea og Kina, hedder det i rapporten.

Omkring en tredjedel af de fængslede journalister er anklaget for deltagelse i komplotter vendt mod regeringen eller medlemskab af forbudte politiske organisationer. Mange af dem har forbindelser til Ergenekon: det nationalistiske undergrundsnetværk, som staten hævder eksisterer og anklager for kupplaner mod regeringen.

Omkring 70 procent er kurdiske journalister, som anklages for medvirken til terror, fordi de har dækket synspunkter og aktiviteter hos PKK, Det Kurdiske Arbejderparti, som ikke blot Tyrkiet, men også EU og USA har klassificeret som en terrorgruppe.

Regeringen sidestiller venligtsindet journalistik med konkret at have bistået PKK eller andre forbudte kurdiske organisationer, skriver komitéen.

Tyrkiet har til komiteen sagt, at reformer indført i juli har til hensigt at forbedre pressefriheden, nedsætte straffene for forbrydelser som forsøg på at påvirke sagsgangen og begrænse censuren af aviser, som beskyldes for at publicere propaganda.

Vi tror fuldt og fast på, at det er afgørende for vort demokrati at sikre de grundlæggende friheder, skriver Namik Tan, Tyrkiets FN-ambassadør, i en af de officielle svar til komiteen.

Det er endnu vigtigere nu, hvor Tyrkiet går foran med et vigtigt eksempel for mange andre lande i vor region særligt de af dem, hvor store opstande og omvæltninger finder sted.

Oversat af Sara Høyrup