Tyrkiet mistænkes for skjult dagsorden med nedskydning

Rusland har ret i, at det handlede om mere end krænkelse af tyrkisk luftrum, da Tyrkiet i tirsdags skød et russisk jagerfly ned, siger flere eksperter. Sagen viser, at tyrkerne er mere bekymrede over kurderne end over Islamisk Stat

Tyrkiets præsident Recep Tayyip Erdogan (th) sammen med Ruslands præsident Vladimir Putin på et møde i december 2014, mens de to stadig kunne tale sammen. Ifølge flere eksperter har Rusland en pointe, når landet siger, at Tyrkiet fører en halvlunken kamp mod IS og kan have haft andre bevæggrunde til at skyde det russiske jagerfly ned end hævdelsen af tyrkisk luftterritorium.
Tyrkiets præsident Recep Tayyip Erdogan (th) sammen med Ruslands præsident Vladimir Putin på et møde i december 2014, mens de to stadig kunne tale sammen. Ifølge flere eksperter har Rusland en pointe, når landet siger, at Tyrkiet fører en halvlunken kamp mod IS og kan have haft andre bevæggrunde til at skyde det russiske jagerfly ned end hævdelsen af tyrkisk luftterritorium. Foto: AFP PHOTO/ADEM ALTAN.

Det kom råt for usødet, da den russiske præsident, Vladimir Putin, efter den tyrkiske nedskydning af et russisk jagerfly satte Tyrkiet i bås med Islamisk Stat, IS.

”Vores soldater kæmper mod terrorisme og ofrer deres egne liv, men dagens tab er en kniv i ryggen fra terroristernes medsammensvorne,” sagde Putin på russisk tv i tirsdags.

Andre kommentarer er knap så bastante, men flere eksperter med viden om Tyrkiet og dets forhold til IS er tilbøjelige til at mene, at Rusland i hvert fald har den pointe, at Tyrkiet fører en halvlunken kamp mod IS og kan have haft andre bevæggrunde til at skyde flyet ned end hævdelsen af tyrkisk luftterritorium.

”Tyrkernes største bekymring er og bliver kurderne, fordi man frygter, at de skal blive stærke nok til at oprette en stat, hvis de har succes i Syrien. Tyrkiet er kun sent og nølende kommet med i kampen mod Islamisk Stat, som tidligere blev set som en faktor, der kunne medvirke til at svække kurderne,” siger Anne Sofie Schøtt, lektor på Forsvarsakademiet, hvor hun forsker i Mellemøstens konflikter.

Hun peger på, at nedskydningen af det russiske fly kan være et forsøg fra tyrkernes side på at få taget spørgsmålet om flyveforbudszoner op igen, nu hvor der forhandles om at samle en bred koalition mod Islamisk Stat.

Zonerne vil gøre det lettere at skabe humanitære korridorer, som kan beskytte de syriske flygtninge, men de vil også gøre det nødvendigt at sætte soldater ind på landjorden, og det giver tyrkerne flere muligheder for at inddæmme kurderne.

Givet er det, at nedskydningen af det russiske jagerfly er en usædvanlig kraftig reaktion, da Rusland og Tyrkiet ikke betragtes som værende fjender.

”Det er ikke så almindeligt at gøre den slags,” siger Anne Sofie Schøtt.

Birgit Schlyter, tyrkolog, professor og direktør for Svenska Forskningsinstitutet i Istanbul, peger på, at nedskydningen er kulminationen på lang tids uenighed.

”Det handler om meget mere, end at russerne er fløjet ind i tyrkisk luftrum. Rusland og Tyrkiet vil nogle meget forskellige ting i Syrien. Russerne vil beholde (præsident) Assad, tyrkerne vil af med ham. Russerne mener, at kurderne er nyttige forbundsfæller. Tyrkerne ønsker at svække kurderne mest muligt. Så da det russiske fly fløj ind over Tyrkiet tirsdag, var det bare den gnist, der skulle til. Tyrkiet har været irriteret længe over den samlede russiske politik,” siger Birgit Schlyter.

Den amerikanske militæranalytiker og kommentator L. Todd Wood skriver i en kommentar i avisen Washington Times, at selvom alle og enhver ved, at russerne selv har mere travlt med at bombe de oprørere, der vil vælte den syriske regering end Islamisk Stat, undskylder det ikke Tyrkiets nedskydning af det russiske jagerfly.

”Der er tale om en ekstrem overreaktion af den slags, der skaber krige. Det er det samme Tyrkiet, som har støttet Isis (et andet navn for IS, red.), når kurdiske styrker har krydset en bestemt linje i Syrien og det nordlige Irak. (....). Episoden viser, at Tyrkiet ikke har alliancens (Nato, red.) bedste i tankerne, kun dets egen egoistiske stræben efter et mere islamistisk samfund,” skriver L. Todd Wood.

Jean-Vincent Brisset, brigadegeneral og forsker ved det franske institut for internationale og strategiske studier, Iris, mener, at den tyrkiske reaktion er et signal om, at Tyrkiet stadig sætter kampen mod kurderne over kampen mod Islamisk Stat.

”Jeg synes, at Erdogan (den tyrkiske præsident, red.) er forpligtet til at melde klart ud, om han støtter Islamisk Stat eller også erklære neutralitet og holde op med at gribe ind mod dem, der kæmper mod Islamisk Stat,” siger han til den russiske nyhedsside Sputnik.