I løbet af blot to og en halv måned har mindst 68 tyrkere og 10 tyske turister mistet livet ved terrorangreb i Tyrkiet. I søndags fandt det tredje selvmordsbombeangreb i år sted, denne gang i landets hovedstad Ankara med 37 omkomne, og det udstiller, at Tyrkiet er ved at miste grebet om landets sikkerhed, mener Greg Barton, professor og leder af Australiens nationale terrorforskningscenter ved Deakin Universitet syd for Melbourne.
”Tyrkiet står over for enorme udfordringer med terrorisme, som er uden fortilfælde i de seneste årtier. Det er uklart, hvad landet overhovedet kan stille op,” siger Greg Barton.
Han peger på, at præsident Recep Tayyip Erdogan som en del af sin stadigt mere autoritære politik i løbet af de seneste par år har skilt sig af med nogle af landets dygtigste officerer og politiledere, fordi de var personligt uenige med ham om landets politiske kurs.
Nu er de fyret eller forflyttet til ubetydelige jobs i provinsen, og det gør det vanskeligere at bekæmpe terroren.
”Tabet af denne ekspertise svækker Tyrkiets evne til at reagere over for terrorisme på et tidspunkt, hvor det står over for større udfordringer end nogensinde før,” siger Greg Barton. Han mener, at der er tale om et kollaps af det tyrkiske demokrati, hvilket blandt andet de seneste overtagelser af uafhængige aviser viser.
”Tyrkiet er på vej ind i en nedadgående spiral og har retning mod et udemokratisk autoritært styre. Selvom det ikke i sig selv skaber terrortruslen, har det utvivlsomt forværret landets evne til at svare igen,” siger han.
Terrorangrebene i Tyrkiet kommer fra to sider: kurdiske militante med tilknytning til den bevæbnede del af det kurdiske arbejderparti PKK og fra den islamiske terrorbevægelse Islamisk Stat. Søndagens attentat sættes foreløbig i forbindelse med PKK, som ifølge de tyrkiske myndigheder også stod bag det forrige terrorangreb i februar, og netop forholdet til PKK er blevet alvorligt forværret i løbet af det seneste år.
Efter en årrække med tilnærmelser og forhandlinger, som resulterede i en våbenhvile i 2013, har krigen i Syrien jaget en skræk i livet på præsident Erdogan, som er overbevist om, at de syriske kurdere vil udnytte deres sejre i kampene mod Islamisk Stat til at skabe en ny stat, som risikerer at brede sig til den tyrkiske side af grænsen.
Derfor søger han med alle midler at holde kurderne nede og har dermed åbnet for den gamle konflikt med PKK, siger Behlül Özkan, forfatter og lektor i statskundskab ved Marmara Universitet i Istanbul:
”Der har hele tiden været en intern diskussion i PKK om, hvorvidt man skulle satse på forhandling eller kamp, og nu har den væbnede fløj fået medvind. Erdogans politik beviser, siger de, at han aldrig har ment det seriøst med sine fredsforhandlinger.”
Behlül Özkan er overbevist om, at terroren kun vil eskalere fra nu af, fordi Erdogan og hans AKP-regering er ude af stand til at skabe stabilitet.
”Tyrkiet har aldrig været et fuldt demokrati, og nu er vi det slet ikke længere. Erdogan udnytter uroen til at tiltage sig mere magt og kontrol, og jo mere han gør det, des mere modstand og terror avler han.”