Tyrkiet og EU holder hinanden i skak i flygtningestrid

EU vandt styrkeprøven med Tyrkiet ved mandagens krisemøde, men de to parter er gensidigt afhængige af hinanden, og Tyrkiet vil stadig genforhandle flygtningeaftalen fra 2016

Det tog omkring 40 minutter for EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen og EU-præsident Charles Michel at gøre det klart for Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, at hans magtposition ikke er nær så solid, som han måske troede.
Det tog omkring 40 minutter for EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen og EU-præsident Charles Michel at gøre det klart for Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, at hans magtposition ikke er nær så solid, som han måske troede. Foto: John Thys/AFP/Ritzau Scanpix.

40 minutter tog det mandag aften for EU’s præsident, Charles Michel, og EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen at gøre det klart for Recep Tayyip Erdogan, at hans magtposition ikke er nær så solid, som den tyrkiske præsident måske troede.

De europæiske ledere har vundet den første styrkeprøve med Tyrkiet, som i halvanden uge har forsøgt at sætte tommelskruerne på EU ved at lade op imod 45.000 flygtninge søge til den tyrkiske grænse til Grækenland.

Erdogan kørte tilbage til lufthavnen i Bruxelles uden indrømmelser fra EU-toppen. Og uden at kommentere diskussionerne, som EU-præsident Michel efter mødet beskrev som ”ærlige og åbne”, en diplomatisk underdrivelse, der dækker over uenighed og skarpe meningsudvekslinger.

Samtlige europæiske stats- og regeringsledere har bakket op om Grækenland i den nye flygtningekrise. Som et tegn på viljen til at tage noget af presset fra grækerne vil de europæiske ministre med ansvar for migration på fredag diskutere et forslag om at hente 1500 forældreløse børn fra de græske lejre til fem lande, nu da Finland, Tyskland, Portugal, Frankrig og Luxembourg har tilbudt at modtage flygtningebørnene.

Men magtkampen mellem EU og Tyrkiet er langtfra slut. Erdogan er stadig dybt utilfreds med EU’s efterlevelse af den aftale, som EU indgik med ham i 2016 for at sætte en stopper for flygtningekrisen, hvor op imod en million flygtninge året forinden havde nået Europa via Tyrkiet. En aftale, som ifølge von der Leyen fortsat er gyldig.

Selvom Charles Michel efter mødet erklærede, at ”Tyrkiet og EU skal arbejde hen imod fuld respekt for aftalen”, vil nogle af aftalens bestemmelser sætte EU-landene i betydelig forlegenhed. Det gælder ikke mindst løftet om, at EU vil lempe visumreglerne for tyrkernes indrejse til Europa som modydelse for, at Tyrkiet forhindrer asylsøgere i at nå Europa, mener Jean Marcou, professor i international politik med speciale i Tyrkiet ved IEP, instituttet for statskundskab i franske Grenoble.

”EU og Tyrkiet befinder sig i et gensidigt afhængighedsforhold. Erdogan har brug for sit Nato-medlemskab og sin tilknytning til Europa i det diplomatiske spil, han driver med Rusland i Syrien. Og det er et tveægget sværd at åbne grænserne, for det kan tiltrække endnu flere flygtninge til Tyrkiet. Men omvendt har Europa brug for Tyrkiet til at holde flygtningene tilbage og har derfor en stærk interesse i, at flygtningeaftalen fra 2016 fungerer,” siger Jean Marcou.

De europæiske lande har aldrig opfyldt løftet om at tage imod en flygtning fra de tyrkiske flygtningelejre til gengæld for hver asylansøger, der sendes retur til Tyr-kiet fra Grækenland. Desuden ønsker Tyrkiet, at de 45 milliarder kroner, som EU skal betale til gengæld for flygtningeaftalen, ikke kun tildeles hjælpeorganisationer, men kan udbetales direkte til den tyrkiske regering.

Den tyrkiske udenrigsminister, Mevlüt Cavusoglu, har allerede signaleret, at Tyrkiet ikke vil lade sig spise af med status quo. Således sagde han i går til det tyrkiske nyhedsbureau Anadolu, at han håber på en ny aftale, der kan komme på dagsordenen ved det næste EU-topmøde den 26. marts.

I de kommende dage og uger skal de to parter med Ursula von der Leyens ord undersøge, hvor de store uenigheder om aftalen ligger.

”Det tegner til at blive et højspændt politisk spil, der kan sammenlignes med børnelegen om, hvem der blinker først,” siger Jean Marcou.