Prøv avisen

Tyrkiet og EU nærmer sig et samarbejde om flygtninge

Syriske flygtninge og migranter venter på en busstation i den tyrkiske storby Istanbul på at få busbillet til Tyskland. Tyrkiet tillader ikke, at migranterne forlader busstationen. - Foto: Koray Berkin/Demotix/Scanpix

Syrerne fortsætter med at strømme til Tyrkiet, og det er på høje tid, at europæerne begynder at hjælpe tyrkerne med at klare flygtningepresset, siger tyrkisk forsker

Hazem Hajjo og Solin Ismail sidder i hjørnet af en park i Istanbul, deres tasker står op ad rækværket. Det er 10 dage siden, det unge par fra den kurdiske by Hasakah i Syrien kom til Istanbul. Mørket er faldet på, og de venter på en bekendt, som skal komme og fortælle, om Hazem Hajjo kan få arbejde på en tyrkisk restaurant.

”Hvis jeg kan finde arbejde her, så bliver vi. Hvis ikke, så må vi rejse videre til Europa,” siger Hazem Hajjo.

Parret har ikke fundet et sted at bo endnu, de fleste steder er for dyre, derfor bor de på skift hos venner. Som mange andre flygtninge i Tyrkiet har de svært ved at finde arbejde.

Tyrkiet giver ikke asyl til flygtninge fra ikke-europæiske lande, og flygtningene kan ikke få arbejdstilladelse. De svære levevilkår i Tyrkiet får mange flygtninge til at tage videre til Europa.

”Det er lige så dyrt at bo i Europa, men der hjælper man i det mindste syrere. Du kan få et sted at bo, få asyl og arbejde,” siger Hazem Hajjo.

”Hvis vi havde et sted at bo her, et arbejde og man kunne få hjælp, så ville vi blive her,” siger han.

EU-landenes ledere besluttede i sidste uge at arbejde tættere sammen med Tyrkiet om at håndtere flygtninge-situationen i landet i håb om at kunne sætte en stopper for deres rejse videre til Europa. En stor del af de tusindvis af flygtninge og migranter, som hen over sommeren er kommet til Europa, er nemlig rejst ind i EU via Tyrkiet.

”Det er bydende nødvendigt for Europa at have Tyrkiet på sin side og få skabt grundlag for et samarbejde, som er fordelagtigt for begge parter,” siger Sinan Ülgen, gæsteforsker ved tænketanken Carnegie Europe i Bruxelles og tidligere diplomat for Tyrkiet i EU.

EU's ønske om et stærkere samarbejde bliver positivt modtaget i Tyrkiet, men hvordan samarbejdet præcist skal se ud, kan det blive vanskeligt at enes om, lyder det fra forskeren.

”EU er nødt til at komme med et stort nok incitament til at fastholde Tyrkiets vilje til at samarbejde på lang sigt,” lyder det fra Sinan Ülgen, som også er bestyrelsesmedlem i den tyrkiske tænketank Center for Economics and Foreign Policy Studies.

Oplægget til mere samarbejde har længe været efterlyst i Tyrkiet, som huser cirka to millioner syriske flygtninge, og som efter eget udsagn foreløbig har brugt seks milliarder dollars på at hjælpe dem.

Nogle af pengene er brugt på at bygge 25 flygtningelejre, men langt de fleste flygtninge klarer sig på egen hånd.

Tyrkiske Öykü, som studerer medicin på universitetet, og kun vil udtale sig anonymt, har været ude at købe sæbe, bind, mælk og bleer til flygtninge, som bor på gaden. Hun kan godt forstå, at mange gerne vil rejse videre.

”Selv ikke tyrkerne er tilfredse med levestandarden i Tyrkiet, derfor kan vi heller ikke forvente, at flygtningene vil blive her,” siger Öykü, der har svært ved at forstå, hvorfor den offentlige og politiske reaktion på flygtningekrisen på det seneste har været så oppisket i Europa

”Jeg tror, at Europa er i stand til at give dem husly i noget tid. Europa siger hele tiden 'I skal beholde dem i Tyrkiet', men hvad mere kan vi gøre her?”, spørger hun.

Tyrkiet har da også de senere år efterlyst et større engagement fra EU både i forhold til at hjælpe flygtningene og til at stoppe konflikten i Syrien.

“Det tyrkiske folk har ofret sig enormt for at huse mere end to millioner syrere og irakere. Ved at gøre det har vi dæmpet massetilstrømningen til EU og er effektivt blevet en buffer mellem kaos og Europa. Imens står EU-medlemslandene for en latterligt lille del af den globale genhusningsstatistik,” lød det fra Tyrkiets fungerende premierminister, Ahmet Davu-toglu, for nylig i den britiske avis The Guardian.

I weekenden aftalte han og den tyske forbundskansler, Angela Merkel, under et møde i New York at oprette en arbejdsgruppe for at aftale fælles tiltag i flygtningekrisen, og tidligere på måneden besøgte EU's præsident, Donald Tusk, Tyrkiet.

”For den tyrkiske regering er det her helt bestemt et velkomment initiativ, for Tyrkiet har i de senere år netop efterspurgt en større deling af byrden, og det er først nu, at EU tager Tyrkiets ønske alvorligt og er villig til at forhandle om vilkårene i en mere substantiel byrdefordeling,” siger den tidligere EU-diplomat Sinan Ülgen og understreger, at Tyrkiet selvfølgelig vil stille krav til samarbejdet med EU.

Landet står da også i en fordelagtig position i forhandlingerne med EU, vurderer flere politiske kendere i Tyrkiet.

”En forhandlingsposition forstærkes, hvis man selv har sit eget i orden. Du kan jo ikke bede Tyrkiet om at være solidarisk, når EU ikke selv kan finde ud af at være det internt. Det gør det svært at komme til Tyrkiet og spørge, om de ikke lige kan hjælpe,” siger en anonym EU-diplomat til Kristeligt Dagblad.

Der er flere punkter, hvor det kan blive svært for de to parter at blive enige. Tyrkiet vil have frie hænder til selv at administrere, hvordan europæisk støtte skal bruges, mens EU kræver stor medindflydelse. Blandt andet har Tyrkiet takket nej til et europæisk tilbud om at bygge flygtningelejre på tyrkisk jord.

Desuden presser Tyrkiet på for at finde en løsning på konflikten i Syrien, som rækker ud over at bekæmpe Islamisk Stat, og her er et afgørende krav at oprette en bufferzone med flyveforbud inde i Syrien for at give flygtninge mulighed for at rejse hertil.

Ifølge Amnesty International bør en aftale mellem Tyrkiet og EU indeholde to grundlæggende elementer:

”Det ene er helt åbenlyst et meget større økonomisk ansvar for flygtningene i Tyrkiet. Det vil sige hjælp til ting som bolig, uddannelse og mad. Men det er ikke hele løsningen,” siger Andrew Gardner, Tyrkiet-researcher i Amnesty International, som har udgivet en omfattende rapport om flygtningenes forhold i Tyrkiet.

”EU-landene bør også øge antallet af flygtninge, som kan blive genhuset uden for Tyrkiet, massivt,” siger Andrew Gardner.

Redningsvesten ligger i rygsækken, som Hosham Asad fra Bagdad har med sig. Han sidder på en bænk i kvarteret Aksaray i Istanbul.

Ud på aftenen strømmer flygtninge og migranter til pladsen ved siden af kvarterets metrostation, hvor menneskesmuglere arrangerer flygtningenes rejse videre til den tyrkiske kyst ved Ægæerhavet. 28-årige Hosham Asad er flygtet fra Bagdad alene og håber på at komme videre mod Europa inden for et par dage, for en fremtid i Tyrkiet tror han ikke på. EU har netop besluttet at styrke kontrollen med de ydre grænser, men det får ham ikke til at skifte mening.

”Selvom det bliver sværere og sværere at nå frem, så vil jeg prøve alligevel,” siger han.