Tyrkiet og Rusland trækker i hver sin retning i Syrien

Ruslands præsident Putin har de senere år markeret sig som den geopolitiske skolegårds gadedreng. Ham, der sætter sine egne regler. Gør den tyrkiske præsident Erdogan ham nu rangen stridig?

Her protesterer russere i Moskva over Tyrkiets nedskydning af et russisk jagerfly på grænsen mellem Syrien og Tyrkiet.
Her protesterer russere i Moskva over Tyrkiets nedskydning af et russisk jagerfly på grænsen mellem Syrien og Tyrkiet. Foto: KIRILL KUDRYAVTSEV/AFP.

#StukketIRyggen - det hashtag (tegn på Twitter) eksisterer mig bekendt ikke på dansk. Men det bliver flittigt delt i en russisk version, der blev født tirsdag efter nedskydningen af det russiske kampfly på grænsen mellem Tyrkiet og Syrien.

Ordene er præsident Vladimir Putins. De kom overraskende hurtigt efter nedskydningen. I mange sager ser vi Putin vente med at ”døbe” negative begivenheder, for han vil oftest først have dannet sig et billede, han er tryg ved at handle på. Men i relation til Tyrkiet var der ingen grund til tvivl. For med den russiske ageren i Syrien er der opstået en stedfortræderkrig i regionen mellem Rusland og Tyrkiet.

Nedskydningen kom bag på Rusland trods Tyrkiets protester mod tidligere russiske krænkelser af tyrkisk luftrum. Men Tyrkiets bagvedliggende motiv forstår man udmærket i Moskva. Det handler om de to staters diametralt modsatrettede geopolitiske interesser i regionen. Hvor der nu er sat handling bag - fra begge sider.

Set fra Tyrkiets side styrker den russiske militærindsats - der både retter sig mod Islamisk Stat og de oprørsstyrker, der bekæmper den syriske præsident, Bashar al-Assad - det shia-muslimske Irans position i regionen, og den styrker kurderne, som er en torn i øjet på det sunni-muslimske Tyrkiet. Imens bliver grupperinger, der arbejder for Tyrkiets interesser - og mod Assad, som Ankara for alt i verden vil af med - svækket af de russiske bombetogter.

Efter terrorangrebet i Paris for knap to uger siden er det tydelig læsning, at der er opstået en - om end vanskelig håndterbar - mulighed for en alliance eller en koordinering mellem Vesten og Rusland mod Islamisk Stat - og uden at Assad skrives ud af ligningen i samme øvelse.

Sådan en alliance vil markant svække Tyrkiets indflydelse i regionen. En politisk løsning i Syrien kan meget vel indebære en de facto-opdeling af landet med en kurdisk region, beskyttet af Assad og dennes allierede Rusland og Iran. Det vil ikke blot svække Tyrkiet markant i regionen, men også øge den indenrigspolitiske udfordring i forhold til landets kurdiske mindretal.

Krænkede russerne - igen - tyrkisk luftrum? Og blev flyet skudt ned over Syrien eller Tyrkiet? Her er russerne og vestlige kilder ikke enige. Men de vestlige observationer falder dog moderate ud. Og fokus fra USA, Nato og EU er på at have is i maven og undgå eskalering mellem Rusland og Tyrkiet. Den linje er foreløbig også den, man trods Putins hårde retorik er slået ind på i Moskva.

De faktuelle forhold afgør, om Tyrkiet havde ret til at skyde flyet ned. Men ikke om det var klogt. Og det spørgsmål afhænger af perspektiv og egeninteresse.

Nato-landet Tyrkiet har ingen interesse i, at de dominerende partnere i den transatlantiske forsvarsalliance gør fælles front med Rusland i Syrien. Tværtimod. Og den solidariske støtte fra Nato kom da også på krisemødet tirsdag, om end med betoningen af at undgå eskalering som det primære budskab.

Når det handler om militær kapacitet er Nato Rusland klart overlegen. Når det handler om viljen til at bruge den politisk, er asymmetrien omvendt. Vesten vil gerne klare tingene ved forhandlingsbordet. Rusland er parat til at bruge magten - til at ændre positionerne ved forhandlingsbordet. Derfor gik man ind i Syrien. Indtil nu med succes.

Men vi har lært, at regionen har en aktør, der er villig til at bruge samme værktøjskasse som Rusland, nemlig Tyrkiet.

Den franske præsident, Franois Hollande, er i denne uge på noget, der ligner en ”Mission Impossible” med sin rundrejse til Barack Obama, Angela Merkel og Vladimir Putin. Formålet er at danne fælles front med Rusland mod IS. Tyrkerne har netop gjort Hollandes i forvejen svære opgave endnu mere kompliceret.