Tyrkiets fremmarch udfordrer Rusland på flere fronter

Spændingerne vokser i Syrien, hvor den tyrkiske præsident Erdogan har indledt en styrkeprøve med Rusland, men også i Middelhavet, hvor de to lande har sendt lejesoldater til Libyen

”Det østlige middelhav er genstand for en hel række af forskellige kriser, der handler om både Syrien, borgerkrigen i Libyen, flygtningespørgsmålet og økonomiske interesser omkring fordelingen af gasressourcer. Kombinationen af alle disse kriser gør situationen sprængfarlig,” siger Tyrkiet- og Mellemøst-specialist. Arkivfoto.
”Det østlige middelhav er genstand for en hel række af forskellige kriser, der handler om både Syrien, borgerkrigen i Libyen, flygtningespørgsmålet og økonomiske interesser omkring fordelingen af gasressourcer. Kombinationen af alle disse kriser gør situationen sprængfarlig,” siger Tyrkiet- og Mellemøst-specialist. Arkivfoto. Foto: Umit Bektas/Reuters/Ritzau Scanpix.

Den tyrkiske præsident, Recep Tayyip Erdogan, er i bogstaveligste forstand på krigsstien. Tyrkiet er i stigende grad blevet indblandet i de voldsomme kampe i det nordlige Syrien, hvor de syriske regeringstropper med russisk støtte forsøger at genvinde kontrollen over Idlib-regionen, som er det sidste større område, der er kontrolleret af oprørere mod den syriske leder, Bashar al-Assad.

Mindst 13 tyrkiske soldater er blevet dræbt inden for de seneste to uger. Og med sin krigeriske tale til det tyrkiske parlament i onsdags er situationen blevet yderligere anspændt, da Erdogan truede med at slå til mod syriske styrker alle steder, hvis blot yderligere én tyrkisk soldat bliver såret.

Recep Tayyip Erdogan har givet Syriens præsident en frist til den 1. marts til at trække de soldater tilbage, som under fremrykningen har omringet en række tyrkiske baser. Hvis det ikke sker, lover Erdogan at ramme Syrien til lands såvel som i luften.

”Flyene, der bomber civilbefolkningen, kan ikke længere flyve i fred som tidligere,” sagde den tyrkiske præsident.

Flyene er imidlertid russiske. Præsident Erdogan løber dermed risikoen for at lægge sig ud med Ruslands præsident, Vladimir Putin, med hvem han spiller et ambivalent skyggespil, hvor de to mænd er både allierede og modstandere.

”Det ser ud til, at Tyrkiet har besluttet at gøre det klart, at der er grænser for, hvad Ankara er villig til at sluge som Ruslands juniorpartner,” mener Kristian Brakel fra den tyske udenrigspolitiske tænketank DGAP.

”Assads fremfærd udgør en betydelig sikkerhedsrisiko for Tyrkiet. De over 800.000 mennesker, som er jaget på flugt under fremrykningen, lever under kummerlige forhold på grænsen til Tyrkiet, og hvis kampene fortsætter, vil den eneste vej ud for de 2,5 millioner mennesker i området være igennem Tyrkiet. En sådan flygtningebølge kunne destabilisere Tyrkiet,” siger Kristian Brakel.

Det russiske udenrigsministerium har skarpt repliceret, at Tyrkiet skal afholde sig fra provokerende udtalelser, der øger spændingerne om Idlib, og den tyrkiske forsvarsminister, Hulusi Akar, har efter Erdogans tale forsikret sine Nato-kolleger om, at Tyrkiet kun vil sende ekstra soldater til Idlib for at sikre den våbenhvile, der i sidste måned blev aftalt med Rusland.

Men den tyrkiske krigsretorik er også endnu et eksempel på Erdogans vilje til at føre sig frem som en regional magt i tomrummet efter den amerikanske tilbagetrækning i september sidste år. Den blev omgående fulgt op af Tyrkiets invasion af det nordlige Syrien for at skabe en såkaldt sikkerhedszone.

Tomrummet udfyldes også af Assads russiske venner, og selvom Rusland og Tyrkiet støtter hver sin allierede i Syrien, gør de også fælles sag om at styre udviklingen.

”Tyrkiet er i et stort dilemma, for Erdogan vil ikke sætte Rusland for meget under pres for ikke at miste sin indflydelse på Syriens fremtid,” vurderer Kristian Brakel.

Tyrkiet ønsker at spille en politisk rolle i denne del af Mellemøsten og det østlige middelhav, hvor Erdogan også blander sig i borgerkrigen i Libyen mellem den internationalt anerkendte regering og oprørsgeneralen Khalifa Haftar. Tyrkiet har leveret krigsmateriel til regeringen i strid med en international våben-embargo, men også tyrkiske lejesoldater.

Her er Tyrkiet og Rusland på kollisionskurs, idet Rusland støtter oprørslederen, og det er velkendt, at den private russiske skyggehær, Wagner-gruppen, har tropper og materiel i Libyen.

Men som i Syrien forsøger de to lande samtidig at skabe fred. Sideløbende med fredsforhandlinger i Genève og Berlin har de stridende parter også mødtes i Moskva, men foreløbig uden at det har resulteret i en varig våbenhvile.

Dorothée Schmid, Tyrkiet- og Mellemøsten-ekspert ved Det Franske Institut for Internationale Relationer, Ifri, i Paris, peger på, at situationen bliver mere og mere anspændt:

”Det østlige middelhav er genstand for en hel række af forskellige kriser, der handler om både Syrien, borgerkrigen i Libyen, flygtningespørgsmålet og økonomiske interesser omkring fordelingen af gasressourcer. Kombinationen af alle disse kriser gør situationen sprængfarlig.”

”Det er ikke nyt, at Tyrkiet længe har ønsket at spille en politisk rolle i Mellemøsten, men det er blevet mere tydeligt. Tidligere ville USA have sat en stopper for det lynhurtigt, men nu er det uforudsigeligt, hvordan USA vil forholde sig,” siger hun.

Tyrkiet underskrev således i november sidste år en aftale med den libyske regering, der giver Tyrkiet lov til at bore efter gas i et farvand, som Libyen betragter som sit, men som også Grækenland og Cypern gør krav på. Det har i de seneste uger ført til spændinger i Det Ægæiske Hav, hvor tyrkiske krigsskibe har forhindret udvindingen af gas i græsk-cypriotisk farvand. Tyrkiet er desuden rasende over en aftale om en ny gasledning, som Grækenland, Cypern og Israel har indgået, og kræver, at Grækenland fjerner militærbaser fra en række græske øer.

Som et tegn på, at situationen betragtes med største alvor har den franske præsident, Emmanuel Macron, meddelt, at Frankrig i de kommende måneder vil øge sin flådekapacitet i det østlige Middelhav.

”I sidste ende er det EU’s østlige grænse, der er truet,” vurderer Dorothée Schmid.