Krige, kupforsøg og økonomisk kaos. Tyrkiets autoritære præsident, Recep Tayyip Erdogan, har erfaring med det hele. De seneste 20 år har han stået i spidsen for et Tyrkiet i forandring. Først som premierminister i 11 år og siden 2014 som landets præsident. Når tyrkerne går til valg den 14. maj 2023 - som bebudet af Erdogan i en video i søndags - håber han på trods af intern politisk opposition at sikre sig mindst fem år mere på præsidentposten. Hans mulige genvalg vækker frygt for, at Tyrkiet vil tage endnu et skridt i en mere autoritær retning på hjemmefronten og være årsag til fortsatte spændinger, hvad angår landets udenrigspolitik. Den amerikanske avis Washington Post omtaler allerede det kommende valg som det vigtigste valg i verden i år.
Den tyrkiske præsidents popularitet har de seneste år været tynget af landets økonomiske krise. Ifølge en undersøgelse foretaget af Metropoll var støtten til Erdogan helt nede på 39 procent i oktober 2021, mens inflationsraten lå på omkring 80 procent. I mellemtiden er inflationen faldet, og støtten til Erdogan er kravlet op på 47,6 procent. For en leder, der siden kupforsøget i 2016 har ladet titusinder af oppositionens medlemmer fængsle, truet frie medier til at agere talerør og svøbt det juridiske system i politiske klæder, er det en bedrift i sig selv. Men oppositionen til Erdogan er mere synlig i dag, end den var i 2018, hvor præsidenten tog initiativ til 74 ændringer i grundloven, der tilsammen gav ham meget udvidede beføjelser på posten. Spørgsmålet er, om den politiske opposition er stærk nok til at besejre Erdogan?