Tyrkiets fremtidige kurs bliver afgjort til maj

Mens Vesten håber på et muligt kursskifte ved Tyrkiets kommende valg, er det stadig vanskeligt at få øje på en samlet opposition til præsident Erdogan 

Tyrkiets autoritære præsident, Recep Tayyip Erdogan, er på valg i maj. Hans mulige genvalg vækker frygt for, at Tyrkiet vil tage endnu et skridt i en mere autoritær retning på hjemmefronten og være årsag til fortsatte spændinger, hvad angår landets udenrigspolitik.
Tyrkiets autoritære præsident, Recep Tayyip Erdogan, er på valg i maj. Hans mulige genvalg vækker frygt for, at Tyrkiet vil tage endnu et skridt i en mere autoritær retning på hjemmefronten og være årsag til fortsatte spændinger, hvad angår landets udenrigspolitik. Foto: Adem Altan/AFP/Ritzau Scanpix.

Krige, kupforsøg og økonomisk kaos. Tyrkiets autoritære præsident, Recep Tayyip Erdogan, har erfaring med det hele. De seneste 20 år har han stået i spidsen for et Tyrkiet i forandring. Først som premierminister i 11 år og siden 2014 som landets præsident. Når tyrkerne går til valg den 14. maj 2023 - som bebudet af Erdogan i en video i søndags - håber han på trods af intern politisk opposition at sikre sig mindst fem år mere på præsidentposten. Hans mulige genvalg vækker frygt for, at Tyrkiet vil tage endnu et skridt i en mere autoritær retning på hjemmefronten og være årsag til fortsatte spændinger, hvad angår landets udenrigspolitik. Den amerikanske avis Washington Post omtaler allerede det kommende valg som det vigtigste valg i verden i år.

Den tyrkiske præsidents popularitet har de seneste år været tynget af landets økonomiske krise. Ifølge en undersøgelse foretaget af Metropoll var støtten til Erdogan helt nede på 39 procent i oktober 2021, mens inflationsraten lå på omkring 80 procent. I mellemtiden er inflationen faldet, og støtten til Erdogan er kravlet op på 47,6 procent. For en leder, der siden kupforsøget i 2016 har ladet titusinder af oppositionens medlemmer fængsle, truet frie medier til at agere talerør og svøbt det juridiske system i politiske klæder, er det en bedrift i sig selv. Men oppositionen til Erdogan er mere synlig i dag, end den var i 2018, hvor præsidenten tog initiativ til 74 ændringer i grundloven, der tilsammen gav ham meget udvidede beføjelser på posten. Spørgsmålet er, om den politiske opposition er stærk nok til at besejre Erdogan?