Tyrkisk folkeafstemning kan give Erdogan hidtil uset magt

Tyrkiske politikeres forsøg på at føre valgkamp i Europa op til næste måneds tyrkiske folkeafstemning om forfatningsændringer har udløst en diplomatisk krise mellem Tyrkiet og flere EU-lande med Holland i spidsen. Men hvad handler den omdiskuterede afstemning egentlig om, og hvorfor er den kontroversiel? Kristeligt Dagblad spørger og svarer

Hvis Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, taber folkeafstemningen, vil det åbne for en helt ny politisk situation. Her er han fotograferet i går i Ankara. – Mehmet Ali Ozcan/Anadolu Agency/Polfoto.
Hvis Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, taber folkeafstemningen, vil det åbne for en helt ny politisk situation. Her er han fotograferet i går i Ankara. – Mehmet Ali Ozcan/Anadolu Agency/Polfoto. Foto: AA/ABACA.

Hvad stemmer de tyrkiske vælgere om ved folkeafstemningen den 16. april?

Med folkeafstemningen kan det politiske system i Tyrkiet stå over for store ændringer. Stemmer den tyrkiske befolkning ja ved valget, vil det betyde en ændring fra et parlamentarisk til et præsidentielt system i Tyrkiet. Premierministerens rolle sløjfes, og landet vil i stedet have en præsident og op til flere vicepræsidenter udpeget af præsidenten selv. Det åbner for et præsidentielt styre, hvor Recep Tayyip Erdogan får en hidtil uset magtposition som både statsoverhoved, præsident og potentiel leder af et politisk parti. Samtidig øges antallet af parlamentsmedlemmer fra 550 til 600, og valg til parlamentet og præsidentembedet skal finde sted samtidig.

Størstedelen af kandidaterne til parlamentet udvælges af partilederne, og det betyder, at Erdogan som de facto-leder af det islamiske AKP kan komme til både at udpege og kontrollere flertallet i parlamentet.

Hvor vil præsident Recep Tayyip Erdogans magt øges?

Som både regeringschef og præsident kan Erdogan blive siddende på posten til 2029. Et ja ved folkeafstemningen vil derudover betyde, at Erdogan egenhændigt vil kunne udstede dekreter, som man også ser amerikanske præsidenter gøre det.

Han vil selv kunne udnævne dommere og ansætte og fyre ministre og topembedsfolk. Han vil kunne opløse landets parlament, hvis der opstår en politisk krise, som man så det ved militærkuppet sidste sommer.

Og han vil uden parlamentets støtte kunne erklære undtagelsestilstand, der midlertidigt sætter love og borgerrettigheder ud af kraft. Mens Erdogans indflydelse på lovgivningen øges, indskrænkes den dømmende magts uafhængighed.

Hvorfor er folkeafstemningen så kontroversiel?

Mens tilhængere ser forfatningsændringerne som en vej til mere stabile parlamentariske koalitioner og et mere effektivt politisk system, opfatter kritikerne dem som et stort demokratisk tilbageskridt. For parlamentet vil blive svækket, præsidenten vil få for meget magt, og forfatningsændringerne vil bane vejen for et autoritært system.

Ifølge Cecilie Felicia Stokholm Banke, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier, bliver et af de interessante spørgsmål, hvordan Erdogan vil bruge sin magtposition: Vil han gå i en mere autoritær retning, eller vil han bruge sine øgede magtbeføjelser til at gennemføre flere nye politiske reformer.

Hvad kan afstemnings-resultatet ellers komme til at betyde?

Afstemningen finder sted i et ustabilt Tyrkiet, der de senere år har været præget af interne sikkerhedsproblemer og terrorangreb, et mislykket militærkup og borgerkrigen i nabolandet Syrien, som har fået 2,9 millioner flygtninge til at slå sig ned i landet.

Lider Erdogan et nederlag ved afstemningen, vil det svække hans position og åbne for en helt ny politisk situation i Tyrkiet, mener seniorforsker Cecilie Felicia Stokholm Banke.

Et nederlag kan være et udtryk for dalende folkelig opbakning til Erdogan og vil blandt andet kunne ses som vælgernes reaktion på den økonomiske krise i Tyrkiet.